Der er blevet fundet olie i undergrunden under Lake Albert på grænsen mellem Uganda og Den Demokratiske Republik Congo. Vestlige virksomheder arbejder med den ugandiske regering for at få udviklingen i gang, men et utal af problemer synes at forsinke projektet: kriminalitet og guerilla-aktivitet øges, det ugandiske demokrati kæmper om kontrollen med de hemmelighedsfulde forhandlinger, og nu kommer amerikanske tropper ind billedet. Al Jazeera opsummerede situationen på mindre end to minutter, d. 14 okt:

Opskrift på en olie-krig

Heritage Oil og Tullow Oil gætter på et 2,5 milliarder tønder eller større felt; det største onshore felt fundet i Afrika syd for Sahara i mere end to årtier. Mulig produktion på 150.000 tønder olie om dagen fra år 2015 sender Uganda blandt de top 50 olieproducerende nationer. Sidstnævnte selskab, irske Tullow Oil, er nu tiltalt for at have bestukket tre ugandiske ministre med 100 millioner USD i juli 2010 til gengæld for rettigheder til olieboringer. Ministrene fratrådte oktober 2011. Tullow benægter beskyldningerne, vedligeholder et anti-bestikkelse image, og har har finansieret en rednings-tjeneste ved søen, som de hævder allerede har reddet livet for mere end 70 lokale fiskere. I olie-forhandlingerne finder vi også franske Total og kinesiske CNOOC. Disse virksomheder forventes at kræve 2/3 af de 3-4 milliarder USD forventede årlige olieindtægter.

En lækket amerikanske ambassade-kabel (Wikileaks, #08KAMPALA393) afslører at Uganda har bedt om hjælp til at øge sikkerheden i og omkring det olierige område. John Morley fra Tullow Oil er citeret for at sige, at efterhånden som olie-aktiviteter på Lake Albert øges vil en tilstedeværelse af sikkerhedspersonnel være af afgørende betydning. Kablet nævner at "adskillige sammenstød på Lake Albert mellem olieselskaberne og enheder fra Den Demokratiske Republik Congo (DRC) viser, at olieproduktionen har øget lokale spændinger og forværret grænseoverskridende fjendtligheder". I 2007 blev en britisk olie-arbejder dræbt af congolesiske soldater, der hævdede, at prammen havde forvildet sig ind congolesiske farvande. Selv om den ugandiske og congolesiske regeringer taler sammen og er enige om den præcise geografi af grænsen mellem deres lande er de væbnede styrker på den congolesiske side af grænsen er ikke altid ansat af staten.

En forsinket intervention?

Flere militser kæmper i området, og bare i løbet af de seneste par måneder har tusinder måttet flygtet fra deres hjem, hundredvis er blevet kidnappet. Ud over de congolesiske militser, føjer Den Demokratiske Befrielses Hær fra Rwanda (FDLR) såvel som den berygtede Herrens Modstandshær (LRA) ledet af Joseph Kony til usikkerheden i området. FDLR er en hutu-gruppe, hvis to øverste ledere tilbageholdes i Frankrig og Tyskland anklaget for forbrydelser mod menneskeheden men hvis tropper voldtog mindst 154 civile mellem d. 30. juli og d. 3. august 2010 i byen Luvungi, DRC. LRA er den ugandiske teokratiske milits for den selvudråbte profet Joseph Kony, der hævder at handle på ordrer fra ånder sendt af Gud, og hvis rækker er blevet oppustet med skønsmæssigt 66.000 børnesoldater. I oktober 2005 udstedte den Internationale Straffedomstol (ICC) arrestordre på Kony og fire andre ledende medlemmer af LRA; de 33 anklager omfatter mord, slaveri, seksuelt slaveri og plyndring.

For nylig brugte den ugandiske præsident 780 millioner US dollars på seks russiske jagerfly. En beslutning, som hæver øjenbryn i et land med et BNP på mindre end 500 USD pr indbygger.

"Vi lever ikke i et nabolag frit for fjender. Så vi behøver ikke se på købet som en omkostning. De Store Søers Område er et af de mest usikre regioner."
- Ugandiske præsidentval Yoweri Museveni


Siden 2008 har USA har doneret mere end 40 millioner US dollars på at støtte den lokale anti-milits indsats. Og nu er 100 elitesoldater blevet sendt som militære rådgivere for regeringerne i regionen. De får en varm velkomst.

"I 20 år har Ugandas regering bedt vores amerikanske og europæiske venner om at hjælpe med de internationale terrorister i LRA. Vi ønskede, at vores venner ville hjælpe med at yde teknisk support - f.eks. efterretninger - fordi de har de bedste folk."
- Ugandas fungerende udenrigsminister Henry Okello Oryem


"Enhver støtte til bekæmpelse af LRA er et godt træk [...] i Sydsudan arbejder vi allerede med Ugandas hær i operationer mod LRA, og vi vil være glade for at samarbejde med flere, der kan hjælpe os med at bekæmpe truslen [... ] Vi har store samfund, hvis liv er ødelagt af disse oprørere, så jo før vi kan afslutte dette én gang for alle vil være noget, vi vil se frem til."
- Sydsudan hærens talsmand Philip Aguer


"Den Centralafrikanske Republik har i dag mere end brug for ekstern bistand som den fra USA [...] Mange hundrede af vores borgere er blevet dræbt, mens andre er blevet kidnappet eller fordrevet, deres hjem ransaget, ødelagt deres ejendele plyndret. Det er uudholdeligt."
- CAR vice forsvarsminister Jean-Francis Bozize


Således er forbindelsen mellem de amerikanske tropper og olien er stadig en "konspirationsteori". Obama og USA er simpelthen i gang med at skabe sig venner og samtidig hjælpe verden af med monstre. Human Rights Watch har slået til lyd for intervention i årevis.

Men alligevel har reaktionerne hjemme i USA hidtil været domineret af højreorienterede isolationisme og politisk nag på den ene side, venstreorienterede anti-krigs følelser på den anden.

Den indre fjende

En nylig rapport, "Olieudvinding og potentialet for indenlandsk stabilitet i Uganda", advarer om andre farer end grænseoverskridende guerillakrig: de mulige bivirkninger ved en pludselig etablering af en større ressource-industri i et udviklingslands økonomi. Præsident Museveni, der først synes at have orkestreret tilføjelsen af ​​en tredje embedsperiode til forfatningen derefter vandt en sådan ved et valg med lav folkelig deltagelse bestridt af internationale observatører, taler allerede om "hans" olie.

"Hvis Museveni får adgang til betydelige olie indtægter, kan kombinationen af ​​betydelige olie-midler og stærke beføjelser som præsident styrke sin regering til at forblive ved magten på ubestemt tid. [...] Øget korrupt adfærd vil især kræve hemmeligholdelse i regeringens affærer. En nedbringelse af den offentlige gennemsigtighed i olie- og skatteindtægternes administration ville da tilskynde Musevenis regering til at blive mere og mere autokratiske i sit forhold til de offentlige og politiske modstandere, som det så ofte har været mønstret i andre olieproducerende stater."

Desuden bør modtagelighed for den "hollandsk syge" tages i betragtning:

"Hvis regeringen ikke geninvestere indtægterne i det offentlige for at blødgøre virkningerne af økonomiske forandringer, kan indenlandske ustabilitet opstå [...] De fattige og de unge er  mest tilbøjelige til at ty til vold for at rette op på socio-politisk utilfredshed. En ung, voksende og i stigende grad by-boende befolkning øger risikoen for civile stridigheder i Uganda. Den øgede belastning fra by-migration der er forbundet med olieproduktion kan kun forværre dynamikken bag civile stridigheder."

Rapporten vurderer risikoen for borgerkrig i Uganda som 1,96% hvis den nyfundne ressource-rigdom håndteres med omtanke, 14,05% hvis ikke. Virkninger af hollandsk syge kan både afbødes og forværres af det faktum at flere industrier er tilbøjelige til boom: i 2010 kom firmaer fra Rusland, Kina, Indien, Australien og Sydafrika til Uganda efter fund af kobber, jernmalm, kobolt, tin, guld og platin.

"Vi skal være Afrikas Norge. Vi må forvalte vores olieressourcer som Botswana har forvaltet sit rigdom fra diamanter."
- Bank of Uganda guvernør, Emmanuel Mutebile


Vi har ikke hørt meget fra de håbefulde irakiske politikere, som engang gav udtryk for lignende intentioner med deres olie. Men det synes at Obama i det mindste forsøger at gøre det bedre end sin forgænger(e). Og hvis en amerikansk præsident ikke engang kan gå i krig mod nogen som ond som Joseph Kony kan han virkelig ikke gøre noget som helst - men hvem ved, måske vil Tea Party holde med med Kony og hans vanvittige hær?

---

Ovenstående artikel er oversat efter Obama intervenes in Ugandan oil trouble zone fra Ecowar.blogspot.com (ved hjælp af Google Translate - i tilfælde af uklarheder ovenstående henvises til originalartiklen). Jeg opsummerede i juli 2011 min blog og tilføjede et par kække holdninger i en kronik i Information: Økokrig – alle krige handler om naturens ressourcer.