"Lomborg gik jo rent igennem anklagerne om videnskabelig uredelighed," måtte jeg for nylig lægge ører til. Mildt sagt noget rystende at dette skulle være en almen opfattelse.
Jeg sad i et forum af intelligente mennesker, som ikke kendte hinanden indgående. Det var næsten som om, temperaturen i rummet med ét faldt et par grader da en samtale drejede sig ind på Lomborg. Skulle vi nu til at diskutere ham? Igen!
Sådan som jeg læser sagsakterne blev Lomborg reelt slagtet. Han blev bare ikke erklæret egentlig videnskabelig uredelig, snarere uvidenskablig i det hele taget. Men det foregik gennem en ankesag og en indgriben fra en minister, der vel havde været med til at ophøje Lomborg til borgerlig smagsdommer. Bizart på mange måder - men dæleme ikke "rent igennem".
I strid med god praksis
Tilbage står det faktum, at hans første bog fik stemplet "i strid med god videnskabelig praksis". Men også den accept at det er OK, da bogen er en debatbog, ikke en afhandling.
En anden nylig Lomborg-oplevelse var da han - vist nok i Kurt Strands DR-studie - diskuterede sin nye bog, Køl af, med Svend Auken. Egentlig endnu mere bizart - men mest fordi de to kom til at fremstå lige lovlig ivrige efter bare at komme på TV. Nu anerkender Lomborg de menneskeskabte klimaændringer, men har fornyet sit angreb på de politiske prioriteringer af miljøspørgsmål.
Men det gik op for mig, at Bjørn Lomborg tilsyneladende følger The 4 Stages of Global Warming Denial temmelig slavisk. Det er ærlig talt ikke et udtryk for nogen særlig troværdighed, da det jo vidner om, man søger beviserne for en forudindtaget konklusion. Omtalte fire trin går som følger:
1. Global opvarmning foregår ikke
2. OK det foregår, men det kan ikke være menneskeskabt
3. Selv om mennesket er skyldig, er det intet at gøre ved det uden at gå økonomisk ruin
4. OK, vi kan klare det med vedvarende energi og grøn teknologi, men det er u-kapitalistisk at gribe ind i den eksisterende økonomi
En rimelig præcis analyse af kronologien i anti-miljøbevidsthed. Nu er det selvfølgelig ikke fair, at lægge "træ-krammernes" ord i munden på Lomborg. Men hans budskab i DR / Køl af forekommer mig unægteligt at ligge et sted omkring pkt. 3 og 4. Spørgsmålet er så, hvor tæt lå Verdens sande tilstand på pkt. 1 og 2?
Faktuelle fejl
Jeg har hevet den ned fra reolen igen, og slår op i del 5, afsnittet om drivhuseffekten. Men først lidt facts: drivhuseffekten blev opdaget af Joseph Fourier i 1824, og har således overlevet næsten 200 års videnskabelig udvikling; den observeres også på Mars og Venus; den kan forklares og eftervises ned i molekylære detaljer. Hårde odds for pkt. 1 må man sige.
Det giver sig selv, at øger man atmosfærens indhold af drivhusgasser, øger man temperaturen på jorden. Med temperatur følger energi, hvorfor drivhuseffekt ikke blot vil smelte gletchere og poler, men også medføre flere og større orkaner, peger teori såvel som observation på. Men Lomborg lægger afsnittet ud med at hævde "sandheden ligger ganske langt fra disse bekymringer". "Sandheden" er i øvrigt et flittigt brugt ord i den bog.
Lomborg selv ynder at efterlyse, påvisninger af "faktuelle fejl". Det er han sluppet af sted med i debatter på landsdækkende TV, trods det faktum selveste Scientific American besværede sig til at trykke en sønderlemmende kritik, manden har præcis nul videnskabeligt anerkendte publikationer at læne sig op ad og forskere stod i kø for at påpege faktuelle fejl fra day one. Men lad os da tage et par stykker - én gang til for prins Knud:
* Påstand: FN lyver om vandet. "CO2 udgør kun en meget lille del af atmosfærens drivhusgasser. Vanddamp udgør 98% og er derfor klart den vigtigste drivhusgas. [...] Størrelsesmæssigt kan vores hidtidige udledning af CO2 således sammenlignes med at lægge et tyndt lagen henover en dyne om natten." (s. 225)
Faktum: Alle moderne klimamodeller tager højde for atmosfærens indhold af vand. Men vandindholdet er både højt og konstant, da det indgår langt mere direkte i det aktuelle klima. Er der meget vand i luften, får vi mere nedbør, er der lidt, vil det blive "tanket op" via fordampning. CO2 udlignes over århundreder. Analogien til lagenet og dynen er ikke helt korrekt: Snarere skulle den gå noget i retning af "at lægge et flere og flere tynde lagener henover en dyne om natten - hvorunder en febersyg patient ligger og sveder."
* Påstand: Lignende opvarmning er sket før. Temperaturen har svinget op og ned masser af gange, men kun stigningerne tillægges af f.eks. FNs klimapanel mennesket, faldene efterlades ukommenteret. Bl.a. nævnes "den varme middelalder-periode, hvor vikingerne opdagede Grønland, og netop navngav det sådan, fordi det milde klima betød, at man kunne bruge store græsningsarealer for kvæg." (s. 226-227)
Faktum: Én periode på én ø er ikke repræsentativt for noget som helst, historien er en anekdote. Jo, det var varmere i en periode, og blev koldere igen, men vikingerne uddøde bl.a. fordi de eksporterede deres kultur ukritisk og udpinte det lokale økosystem. Og det er ikke korrekt, diverse udsving ikke er forsøgt forklaret.
* Påstand: Modellerne er upræcise, og de bliver ikke præcise foreløbigt. (s. 227-230)
Faktum: Sjovt nok et emne jeg formidlede en historie om for nylig. Se Klima-modeller bliver aldrig præcise. Modellerne er præcise nok til at tage udgangspunkt i, der tages i høj grad højde for forudsigelsernes intervaller, intervallernes nedre estimater er rigeligt bekymrende og hidtidige estimater har ofte vist sig at være for optimistiske.
* Påstand: Det er solpletternes skyld. (s. 230-231)
Faktum: Dette emne har jeg hidtil ikke gidet sætte mig ind i i detaljer. Men jeg kan konstatere, fortaleren for dette spektakulære synspunkt dukker op med let justerede forklaringer med jævne mellemrum. Omtrent som Lomborg. En kvik Googling finder hurtigt artiklen ‘Cosmoclimatology’ - tired old arguments in new clothes på et pålideligt website. Læs den bare før jeg.
Sandheden er, Lomborgs ovenstående påstande er af typen, der findes til overflod på konspirationsteori-agtige hjemmesider overalt på Internettet. Det er niveauet. Retfærdighedsvis skal det så siges, vi jo er blevet klogere siden Verdens sande tilstand blev skrevet.
Hvis skyld er det og hvorfor er det et problem for mig?
Jeg læste i sin tid Verdens sande tilstand. Burde jeg læse Køl af også? Nix. Det behøves næppe. For lige som folk stadig den dag i dag reciterer utallige evigt gendrevne påstande fra Verdens sande tilstand skal jeg nok også få stukket noget Køl af i hovedet. Jeg tænker bl.a. på Jomfru5 og jalte sørensen s kommentarer til min førnævnte artikel, Klima-modeller bliver aldrig præcise. Og Lomborgs forfatterskab i sig selv virker jo ikke lige frem indbydende.
Sidstnævnte nægtede jeg jo i første omgang overhovedet at kommentere, men det har jeg hermed gjort. Jeg skal undlade at skyde den gode jaltes diverse agendaer i skoene, lige som han beskylder mig for både at være hippie og tilhænger af en grøn religion . Hvor oplagt det end måtte være. Men lad mig dog henvise til, det nok ikke er helt uden grund, sourcewatch.org har en artikel om Bjørn Lomborg.
Jeg vil uden videre dokumentation skyde noget af skylden over på medierne. De skal altid have to stridende parter at beskrive en historie ud fra. Saftige konflikter er meget mere salgbare end kedelig konsensus. Bare synd når nyheden så handler om konsensus.
Denne effekt mener jeg Lomborg må have redet på en årrække. Da han så endelig gik fra pkt. 1 og 2 over i noget pkt. 3 og 4 agtigt, hev man fluks en forvildet historiker frem, som fuldstændig uhæmmet fik lov at citere en af olieindustriens lobbyorganisationer i Jyllands-Posten, let krydret med en udokumenteret påstand om at miljøfolk bare var bange fordi de ikke var kristne. Eller noget rablende i den stil.
Nu har Lomborg så opdateret sin retorik, og kvalificerer sig lige akkurat til en Kurt Strand debat med Svend Auken. Det er dog åbenbart stadig det samme agenda, han opererer under.
Lige som jeg bestandigt skal lade mig blive irriteret over ubehagelige tavsheder, som den jeg fik indledt indlægget med, tåbelige indlæg som jalte sørensens (i øvrigt copy/pastede) skal den offentlige debat gøre op med ulogisk argumentation som Lomborgs Copenhagen Consensus og Jomfru5s teknologi- og liberal økonomi-optimistiske forestillinger.
Det skulle hjælpe at kloakere Afrika? Og forære mere medicin væk end allerede? Hvordan kan det ikke være åbenlyst for enhver, at argumentet - hvor sympatisk det end lyder - er for symptombehandling, ikke for helbredelse. Global opvarmning ligger uendeligt meget længere roden i ulykkernes årsagsrække end malaria. Lomborg, du er livsfarlig.
Og endelig: Husk Lomborg når du stemmer på tirsdag. Manden fik unægteligt massiv politisk opbakning fra VKO-regeringen, der skulle bruge deres et skalkeskjul for opgøret med den tidligere regerings miljøpolitik. Er det troværdigt?