Morten Messerschmidt, har fået frie hænder til at afsløre Jens Otto Krags EU løgne i en lille film der vises første maj kl. 21.50 på DR 2, som den første i rækken af seks små film der alle vil blive vist på DR2.

http://www.dr.dk/DR2/D/Der_er_noget_galt_i_Danmark/om_programmet.htm

”1. maj kl. 21.50, DR2 (1:6)
'Det europæiske bedrag' af Morten Messerschmidt

Da de danske politikere med Jens Otto Kragh i spidsen overtalte os til at stemme ja til EF i 1972, førte de os bag lyset. Som det allerede fremgår af Rom-traktaten fra 1957, var en politisk union det mål, man sigtede mod. Alligevel blev vi besnakket med løfter om det modsatte.”

Filmen viser i flere trin, hvordan Krag løgnagtigt misinformerede den danske befolkning om, hvad et medlemskab af EF ville komme til at betyde for den danske befolkning.

Og løgnene var så massive, at vi idag må kunne afvise folkeafstemningen i 1972 som bindende, da hele folkeafstemningen, reelt fandt sted på et gennemført løgnagtigt grundlag - Og løgnene om EF og EU er jo ikke aftaget siden, tværtimod.

Nu nøjes man blot med at fortælle os, så lidt om EU som overhovedet muligt og i en sådan grad, at man også har afskaffet folkeafstemninger, i hele EU, når det gælder EU – Selvom EU stort set hersker totalt udemokratisk over hele Europa, de individuelle landes parlamenter og således også vores eget folketing, der ikke længere kan lovgive frit, eller fastholde love vi har vedtaget i folketinget, hvis de strider imod EU love og regler.

I 1972 stemte 63,3 % af danskerne ja til EF, efter en massiv kampagne fra EF tilhængerne, der fik overbevist danskerne om, at de kortsigtede og utopisk økonomiske gevinster, ville være vedvarende goder for danskerne, og at EF modstanderne så spøgelser ved højlys dag.

EF tilhængerne fik således, med hjælp fra pressen, fejet EF modstanden af banen, men fakta står tilbage – EF modstanderne fik ret i alle deres advarsler mod EF og mere til.

Vi har idag en EU præsident og en EU udenrigsminister, og stadig flere europæere kører rundt med EU flag på deres  nummerplader, frem for deres eget lands flag, fordi de nationale særpræg, i stigende grad fortrænges af den supranationale EU prægning af Europa.

Man kalder det EU harmonisering, fordi harmoni lyder så hyggeligt, men reelt er det EU ensretning, vi taler om. EU ensretning på Tysklands, Italiens, Frankrigs og Spaniens præmisser. Præmisser der ligner den fascistiske agenda de samme lande havde under anden verdenskrig. Nemlig topstyring uden folkeafstemninger.

Lone Dybkjær fra DRV, hånede i sin tid, EF modstanderne, ved de efterfølgende EF valg, ved at påpege, at vi sagtens kunne give EF mere magt, fordi vi havde VETO retten, som garant for, at vi ikke blev tvunget til at gå med til mere, end vi ønskede at gå med til - Og bagefter hånede hun os for, at ville fastholde VETO retten, ved påpege for os, at vi ikke bare kunne hindre hele Europa i at samarbejde på flertalsafgørelser, ved at fastholde vores egen navlebeskuende VETO ret.

At netop Lone Dybkjær stillede op som EF modstander, for DRV, efter EF valget i 1972. Er blot en af de absurditeter hendes gamle EF modstandervælgere, står tilbage med idag.

Morten Messerschmidts film koncentrerer sig, imidlertid, især om  Krags, og hermed Socialdemokraternes EF løgne, men reelt var Krag og Socialdemokraterne ikke ene om at lyve for vælgerne – Politiken, Berlingske Tidende, Jyllandsposten og BT, førte en løgnagtig informationskampagne, der forteg fakta og fremhævede fordele vi aldrig har set skyggen af, hvilket var helt til EF tilhængernes fordel.

De få mennesker, der reelt havde gennemlæst og forstået  Romtraktatens præmisser - Advarede mod konsekvenserne af et Ja til EF, og muligheden for en fremtidig EU hær, fælles mønt og overnational styring, samt alt det andet Krag benægter – Men det var det, der reelt blev konsekvensen af vores EF/EU medlemskab.

Eksemplerne i Morten Messerschmidts film – Var dengang  blot den pænere del af den smædekampagne, EF tilhængerne udsatte EF skeptikerne og EF kritikerne for.

Man holdt sig, i EF tilhængerkredse, ikke for god til at kalde EF skeptikerne, for dommedagsprofeter og de fleste dagblade fremturede med den påstand, at vi ville komme til at stå uden for, hvis vi ikke stemte ja til EF.

Man påpegede at vi ville blive efterladt, alene, på en perron uden flere afgange, mens alle andre kørte ind i EF. En reel skræmmekampagne, der ikke havde nogen som helst rod i virkeligheden, som vi kan se det af eksemplerne, Norge og Schweitz.

Kun Ekstrabladet holdt fanen højt, i forhold til reel information om EF og konsekvensen af et Ja til EF, og den linie holdt EB stort set, med mere eller mindre fremhævet profil, indtil Hans Engel overtog styringen på Ekstrabladet, der med ham ved roret, faldt til EU patten sammen med de andre dagblade, og selv Information førte sig stadig mere og mere EU fundamentalistisk frem, med Georg Metz som den store EU og Euro fortaler, der indigneret hånede Euro skeptikerne på DR og TV2, op til valget om Euroen.

Hilmar Baunsgaard der oprindeligt var en af de helt store fortalere for det nordiske samarbejde, NORDEK, talte især for NORDEK, som et forstadium til en tilslutning til EF, så efter forhandlingerne, mellem de nordiske lande, brød sammen, gik Hilmar Baunsgaard direkte efter et dansk EF medlemskab, med en af de mest løgnagtige EF valgplakater i hele valgkampagenen for EF i 1972.

På Hilmar Baunsgaards valgplakat for EF, var han fotograferet sammen med sin hustru Egone, og budskabet var, at adskillige fødevarer, der stod på række efter hinanden, med før og efter EF priser - Fra den ene dag til den anden, ville blive væsentligt billigere for forbrugerne, hvis danskerne stemte sig ind i EF. Samtidig lovede han danskerne, at vi ville få billigere biler i EF.

En uhyrlig påstand og en grov løgn, idet EF, med sit vanvittige tilskud til destruktion af madvarer, for vores skattebidrag til EF, blev udslagsgivende i forhold til, at holde alle fødevare priser kunstigt oppe.

Hvor man ellers havde set fordelagtige priser for forbrugerne i forbindelse med en god høst.

Vi blev snydt i begge omgange, vi fik ingen billigere fødevarer, eller billigere biler og vi fik selv lov til at betale for destruktion af førsteklasses varer til vores egen bagdel, mens Rusland fik gavn af EF’s overskudssmørlagre i første omgang.

Billigt smør til Rusland med skattetilskud fra Europas borgere. Tillykke med det. Det var Rusland og ikke os der fik billigere fødevarer. Senere kunne vi købe billigt overskudssmør til julebagningen, men havde det ikke været bedre med billigere smør frem for magarine og overskudslagre?

Men! – Den Radikale Hilmar Baunsgaard,  var ikke alene om sine løgnagtige svinestreger op til EF valget. Som Krag, fornægtede både Venstre, Konservative og Socialdemokraterne,  at EF var første trin mod den suprantionale stat EU, som EF udviklede sig til.

SF stod i første omgang vagt om Dansk suverænitet, siden har de meldt sig under EU fanerne med en fanatisme, der blev født og fodret af Sten Gade,  Margrethe Auken og Sten Gades EU financierede reklame projekt for EU - Nyt Europa.

Hilmar Baunsgaard forlod folketinget i 1977, for at overtage formandsposten i Politikens bestyrelse, hvilket givet ikke gjorde Politiken mere rummelig i forhold til reelle oplysninger i EF/EU sammenhænge og Tøger Seidenfaden, kørte en demagogisk positiv kampagne for EF/EU gennem hele sin tid som redaktør, først på Weekendavisen og senere på Politiken.

Nu har vi så en ny Radikal EU fundamentalist, som redaktør på Politiken, Bo Lidegaard, som allerede nu har truet med at overtale os til at forstå at i EU, må vi give køb på velfærdsstaten og han har både S, SF, V, K og LA med sig, i sit frontal angreb på velfærdsstaten, og de forringelser af velfærdsstaten som EU har pålagt os.

Man hører under alle omstændigheder aldrig nogen som helst form for EU kritik fra disse partier.

Venstres  Poul Hartling gik ind for EF og senere Uffe Ellemann, der var en af de helt store jubel Europæere i parløb med Schlüter, der sågar fornægtede, at der overhovedet var  tale om at en Unionsdannelse - Ved at påstå at unionen var stendød, hvorfor folk gik til endnu et EF valg, med en idé om at man blot gav EF flere, tilsyneladende afgørende vigtige beføjelser - Ikke at man reelt stemte om et Unionsmedlemsskab eller ej.

Og løgnen var så grov, at de fleste bare følge sig dumme eller ført bag lyset, da man dagen efter valget, fik at vide, at man i virkeligheden havde stemt Ja til EU unionen, og så var vi pludselig EU borgere. Og så var parolen at toget var kørt for EU kritik i det hele taget.

Folkebevægelsen mod EF/EU fik aldrig adgang til den officielle presse og sådan er det stadig den dag idag.

Siden har vi fået trukket Schengen ned over hovedet af Nyrup, Lykketoft og Jelved, der bakket op af V og K, ikke mente at det var rimeligt, at Danskerne stemte om en total ophævelse af deres grænser, og frit løb over grænseovergangene for den østeuropæiske mafia, menneskehandel eller koldblodige og sågar voldelige tyveknægte.

Vi ved at Enhedslisten er imod EU, selvom de næsten aldrig markerer denne modstand i debatten, men nu åbner Morten Messerschmidt endnu engang ballet om EU kritikken, med sin film om EF 1972, samtidig med at DF stiller krav om en retablering af grænsebomme og grænsekontrol, ved de danske grænser.

Det er en god begyndelse, på den manglende EU debat, og vi kan kun håbe på at der kommer endnu mere gang i EU kritikken og at flere partier vil begynde at besinde sig, eller forstå, at der er en stadig mere udpræget kritik af EU og de grundlag vi er blevet indlemmet i EF/EU på - Lige som det virker sandsynligt at det må have været grundlovsstridigt, at de EU fundamentalistiske ledere, af de alt for EU positive partier, har sagt ja på vores vegne - Til både Schengen, Nice og ikke mindst Lissabontraktaten.

At det står fuldkommen krystal klart at både rød og blå blok ikke vil yde EU modstand  og at S eller SF aldrig nogen sinde formulerer EU modstand, selvom stadig flere love fra EU, som de stemmer Ja til i folketingssalen, får deres egne vælgere til at stå stadig svagere.

Alligevel stemmer både S og SF ja til EU's krav om at underminere og afmontere den velfærdsstat, S og SF påstår de ønsker at bevare for enhver pris, hvilket betyder at man har meget svært ved at ofatte S og SF som troværdige. Og Enhedslisten stiller dem ikke stolen for døren.

S og SF nævner heller ikke forringelser i deres oplæg til næste folketingsvalg, fordi både S, SF og DRV er så EU fundamentalistisk indstilllet, at de aldrig spørgsmålstegn ved,  om EU’s overtagelse af reglerne for, hvordan vi fremover tilrettelægger eller afvikler den danske velfærdsstat, er til deres vælgeres og Danmarks fordel.

For mig virker det som om man lyver gennem fortielsen og det gør mig næsten mere utryg ved S og SF end V, K, DRV og LA’s fuldkommen falden på halen for, og imødekommelse af, EU’s krav om en omlægning af velfærdsstaten på EU’s præmisser, for dem ved man da hvor man har, selvom man er uenig med dem. For ved man at man er uenig, så kan man da i det mindste markere at man er uenig eller undlade at stemme på dem man ved man er uenige med.

For hvad får vi hvis S og SF får magten - Endnu mere EU bestemt velfærds afmontering og selvforsikring allligevel og den samme respons fra S og SF som vi har fra V og K nu?

Vi mangler klare svar og først og fremmest mangler vi et parti der står for et Nej til mere EU, helst en udmelding af EU og et nej i folketingssalen til alle de EU love og regler der regner ned over os, hvad enten det passer os eller ej.

Regler i ensretningens hellige navn, der kun kan forklares ud fra poltiske dogmer om at vi bør være i og værne om EU og euroen, det kan jeg umuligt være den eneste der er træt af. Når vi ikke kan se EU foretager sig noget som helst fornuftigt for EU borgernes skyld. Det virker som et politisk projekt der kun fodrer sine egne og dem der er ansat i systemet, for handle kan EU jo ikke når det gælder og det  koster os mindst 25 milliarder eller mere om året, og det er ikke det værste, hele Europas befolkninger betaler fuldkommen vanvittige summer til et projekt der ikke gavner dem.

Vi mangler stadig et parti der siger Nej til EU og har en udmeldelse af EU på deres valgprogram, samtidig med at de kan finde ud af at stemme nej til EU i folketingssalen.