Det er lykkedes EU fundamentalistiske EU nationalister at danne det fjerde rige, uden folket har været blandet meget ind i, om de ville have et fjerde rige. Eller om vi i Europa, ville regeres af en EU kommission og have vores love dikteret os af EU.

V, K, DRV og S og SF gik forrest i etableringen af Nicetraktaten, Schengen og Lissabontraktaten, men vil de kunne fastholde deres vælgere i længen?

Da man ratificeredeLissabon Traktaten, blev EU en superstat, hvor medlemslandene, nu, enkeltvis, har mindre magt over sig selv, end de enkelte stater har over sig selv i USA.

Det var et overgreb på demokratiet, og et politisk kup, at de politiske ledere i Europa gennemtrumfede Nicetraktaten, Schengen og Lissabontraktaten uden folkeafstemninger, for hvem repræsenterer Europas og vores egne politikere egentlig, når man gennemtrumfer en politisk agenda, hvor Europas befolkninger fik tildelt rollen som stumme, handlingsløse vidner til et politisk kup, man endog tilllod sig at omtale som mere demokrati? Og når sandheden er, at de enkelte lande har mistet retten til at lovgive, fordi EU´s love har forrang for vores egne love.

Vores såkaldte frie presse har også svigtet hele vejen igennem, ved aldrig nogen sinde at fortælle os hvad EU’s endemål var, og ved at nægte os en kritisk gennemgang af hvad EU var ved at udvikle sig til. EU dissidenter har simpelthen ikke fået lov til at få spalteplads i danske aviser og hvis de er kommet til orde, er de blevet latterliggjort, eller nedgjort som håbløse, bagstræberiske nationalister, der er bange for alt uden for den danske andedam. Med hån har man lukket munden på EU kritikken en tid, men nu kommer den så væltende som en syndflod, der bliver sværere og sværere at dæmme op for.

At man sporadisk har nævnt, at man var på vej mod et Transatlantisk samarbejde og New World Order, er kun begreber uden mening for de fleste, mens den kvikke elev i EU agendaen, aldrig fik lov til at udtale sig til pressen, Folkebevægelserne mod EU aldrig fik deres artikler printet i dagens aviser og aat billeder af de mange demonstrationer mod EU i Europa, stort set aldrig blev frigivet som nyhedsstof på TV i Europa, så vi indbyrdes kunne se, at vi ikke var alene med vores EU modstand. Man har ønsket at bilde os ind, at vi var alene med vores EU modstand, så man kunne slå os på puklen, med en national følelse der var upassende.

De voldsomme demonstrationer mod Tyraner i de Arabiske lande, er bedre nyheds og billed dækket end EU modstanden og demonstrationerne mod EU. Man har støttet de demokratiske krav fra befolkningerne i de Arabiske lande og kaldt oprøret mod tyranniet for det arabiske forår, samtidig med at man har afdemokratiseret Europa, bid for bid og valgt en EU præsident fra toppen af magtpyramiden, uden folkeafstemninger.

At vores egen økonomiminister, Hjorten, benægter at Euroen er i krise, uden pressen spørger ind til om det kan være rigtigt - Og at man tror man kan slippe igennem med en total benægtelse af fakta omkring Euroen - Det  beror udelukkende på, at man heller ikke viser os klip fra EU parlamentet, hvor EU parlamentarikere, i øjeblikket jævnligt taler om at Euroen er dødsdømt, og Euroen og EU et supranationalt korthus, der er ved at skvatte sammen, og det gør at man må hente informationer om EU og Euroen i den udenlandske presse eller på YouTube, hvis man er dansker.

Efter anden verdenskrig, spurgte man hvorfor de intellektuelle, journalisterne og kunstnererne ikke havde talt og advaret os imod Fascismen og Nazismen!? Men nu som dengang, har størstedelen af eliten igen ladet sig besnære af storhed og indbildt ære, af magtbegærlige årsager – Eller man har været for doven til at sætte sig ind i hvad EF ville udvikle sig til og hvad EU er.

Hånen mod EF modstanden i 1972, fra både presse og politikere, står idag som et monument over en uduelig presse og en flok politikere der enten ikke vidste hvad de talte om, eller som fandt det opportunt at gemme sandheden af vejen og indtage Europa med salamimetoden og på en måde man udråbte som enten ønskværdig, uundgåelig eller som ”at toget var kørt for EU modstanden”.

Europas partier, vores egne inklusvive, opstillede kun EU tilhængere ved folketingsvalgene og EU modstanden blev fejet ind under gulvtæppet af den ene statsminister efter den anden.

De paroler, man fabrikerede til folket om EU for fredens skyld, det blev den politiske og journalistiske elite der hoppede på den forrædderiske limpind, hvor alt lyder så godt og så flot, men hvor sandheden er en ganskek anden.

Og nu som dengang, gik Det Radikale Venstre i spidsen for en afdemokratisering og den fascistiske agenda om Europas storhed og det tredje og det fjernde rige, fordi man så gerne vil være en del af noget der er større, mere glorværdigt og mastodontiøst end lille Danmark og et samarbejde i Norden og Skandinavien, eller blot og bare et samarbejde, frie lande imellem – Og uden en toldmur mod resten af verden og især ulandene, som man tildelte et handelsarbejde, der alene gavnede EU og fastholdt tredje verden i den slavelignende tilstand, som den man først etablerede under kolinialiseringen af Asien og Afrika.

Nu som dengang, valgte man hymnen, Bethowens denne gang, i stedet for Wagers og flaget med stjernerne i stedet for den røde dug med Hagekorset, men ensretningen og drømmen om et rige under en præsident, med en mønt og en hær og en ensretning, der er ved at kvæle både syd og vesteuropa økonomisk og som ikke er blevet til det eventyr for østeurpa, som østeuropa havde drømt om.

Før havde vi Scavenius, Chamberlain, Mussolini, Franco, Henri P. Petain og de ledere der havde fascistiske og nazistiske symptier –  Idag er Europas ledere ved at falde over hinanden, for at lufte deres EU fundamentalisme, og EU fascistiske nationalisme, men den tid kommer også, hvor folket vil skabe nye partier med EU kritiske holdninger og man vil afsætte de EU Fundamentalister og anti demokrater, der har fundet det opportunt, at afdemokratisere Europa for EU unionens skyld.

Desværre ser det ud til at Europa først skal køres helt i sænk af den flok kupmagere, der har kørt Europas økonomier i sænk med et elendigt supranationalt lederskab og en Euro, alt for mange økonomer dømte til døden, før den overhovedet blev så katastrofal en del af den Europæiske økonomi og en politisk vision der reelt ikke var opbakning til hos Europas befolkninger.

Vi venter det værste, men vi får måske vores frihed igen, når hele det forbandede EU og Eurocirkus braser sammen.

Og Nigel Farage om Rompuy, president, og Ashton som udenrigsminister og problemet med at de aldrig er blevet valgt:

http://www.youtube.com/watch?v=0vBqyG6qYXE&NR=1