Ny alliance er virkelig i vælten i øjeblikket. 10.000 betalende medlemmer har skudt 2 millioner i den tomme partikasse, ligeledes viser virksomheder og finansmænd partiet deres store interesse. Senest har Saxo Bank været på banen med en check på en halv million ledsaget af et løfte om endnu en halv million..

Men hvem er så denne investor, der pludselig stopper penge i et politisk parti?

Saxo Bank er en internetbaseret dansk investeringsbank, der har specialiseret sig i handel med valuta, optioner, futures, aktier, m.m.. Den er ikke bare en succes, den er en kæmpesucces! Dette skyldes dens to direktørers, Kim Fournais og Lars Seier Christensens, forståelse for indtjeningsmuligheder i forbindelse med anvendelse af moderne IT-teknologi. Således har banken udviklet et unikt internethandelssystem, Saxo Trader, som den tilbyder sine kunder og leverer som en ”white label solution” til andre finansielle institutioner (f.eks. Deutche Bank).

Saxo Bank har i dag ca. 900 ansatte i 48 lande, som betjener mere end 60.000 kunder verden over.  Den har modtaget flere internationale priser for sin teknologi og er verdensledende indenfor internetbaseret værdipapirhandel. Navnet kommer fra Saxo Grammaticus, hvilket banken – ifølge sin internetside – har valgt i anerkendelse af egne historiske rødder og som en hyldest til vikingerne.

Det følger også af hjemmesiden, at banken grundlagedes i 1992. Den skulle således være 15 år gammel. Det er bare ikke korrekt. Den er fra 2001 og dermed kun ca. 6 år gammel. Ganske vist startede de to direktører deres fælles finansielle virksomhed i 1992, men ikke som bank. Det var som fondsmægler selskab. Og det var på et tidspunkt, hvor også en række andre fondsmæglerselskaber i nærmest bogstavelig forstand skød op af jorden.

Der var tale om en trend – en ny lynende hurtig måde at tjene svinemange penge på. De kendteste selskaber var Options Invest Danmark, Stock Options, Bernstein & Co., Rossing & Mark og – Midas.

Bag Midas stod Kim Fournais og Lars Seier Christensen. Og ligesom med det senere navn Saxo, havde de to hentet  navnet fra historien. Nemlig fra kong Midas om hvilken myten fortæller, at alt hvad han rørte ved forvandledes til guld. Og det var netop det, det handlede om for fondsmæglervirksomheden Midas og dens trendy ”kollegaer” – at score kassen på hver eneste kunde man fik.

Ganske vist hed det sig hos Midas, at hjørnestenen i virksomhedens filosofi var at levere individuel investeringsrådgivning af højeste kvalitet til erfarne investorer.  Men i lighed med øvrige selskaber var det så som så med rådgivningen.

Dette skyldtes at investeringsrådgiverne, kun var dette af navn. Absolut ikke af gavn. Der var tale om ganske unge mennesker, oftest først i tyverne, uden økonomisk/finansiel uddannelse, ja uden uddannelse overhovedet. Hertil kom, at de arbejdede på ren provision. Skulle de leve, så skulle de altså sælge. Og skulle de leve godt, så skulle de sælge endnu mere! Salget foregik via telefon og krævede noget helt specielt af sælgeren for at overtale et emne til at sende 10, 100 eller 500.000 kr! Langt de fleste  ”knækkede” nakken og måtte opgive inden, der var gået en måned! Men de få der blev tilbage – de var gode. De kunne sælge sand i Sahara!

Kunderne var danske virksomheder/virksomhedsejere. Og de var som hovedregel alt andet end erfarne investorer. Havde de været erfarne, ville en sælger fra Midas eller et af de andre selskaber, uanset hvor gode de var, aldrig have kunnet overtale dem til at kyle deres penge efter de ultrarisikable investeringer i optioner og futures. Men det lykkedes. Og Midas fik guldsmag i munden.

Imidlertid i 1995-1996 begyndte festen at ebbe ud. Der kom stadig flere klager fra folk, investorer, der havde tabt penge, mange penge, og følte sig direkte snydt. Medierne begyndte at interessere sig for fænomenet, som man betegnede: sidegadevekselerer!  

F.eks. bragte ”Penge og Privatøkonomi” i november 1996 en artikel med overskriften "Midas lod investorer spille for andres penge". Bladet angreb Midas for at handle ulovligt og umoralsk i forbindelse med puljeinvesteringer. Midas klagede til pressenævnet, som gav Midas medhold. Ikke i at bladets anklager ikke kunne være korrekte, men i at bladet brugte for skråsikker og hensynsløs sprogbrug i forhold til kvaliteten af de vidner og deres udsagn bladet byggede på ( Se kendelse fra pressenævnet 27. februar 1997 ).

Så kom Jens Olaf Jersild på banen med sit program ”Rapporten” og nu blev der gået yderligere til stålet. I et af programmerne lod Jersild således en rødøret Kim Fournais og hans salgschef riste over en sagte ild. Som seer var man ikke i tvivl: Midas (og de øvrige sidegadevekselerer) benyttede inkompetente folk og brugte groft manipulerende og useriøse salgsmetoder. 

Da finanstilsynet endelig tog fat, resulterede det i en veritabel udrensning af sidegadevekselerer fra finansbranchen. I løbet af 1996-97 nægtedes stort set alle autorisation som fondsmæglere. Alle – undtagen Midas. I maj 1996 godkendtes virksomheden, og havde nu status af autoriseret fondsmægler.

Midas havde været et af de allerførste selskaber, som tilsynet undersøgte, og efter godkendelsen vejrede mange sidegadevekselerer derfor morgenluft.  Imidlertid Midas var en enlig svale. Da ”kollegaerne” en efter en blev nægtet godkendelse medførte dette i sidegadevekselererkredse stor undren over, hvorledes det så havde kunnet lade sig gøre for Midas at komme gennem nåleøjet. Nogle mente direkte, at Midas havde mere end almindeligt gode forbindelser.   

Min vurdering er, at Midas havde været mere fremsynet end nogen andre. Fournais og Seier Christensen havde set hvilken vej vinden blæste, hvorfor de igennem længere tid havde omstillet Midas´ virksomhed, procedurer og kundeengagement på en kommende undersøgelse. En sådan omstilling betød øjeblikkelige økonomiske tab, men til gengæld havde Midas allerede en plan for fremtiden, den hed udnyttelse af datidens nye fremstormende medie: internettet! . Samme år som godkendelsen kom begyndtes således udviklingen af en internetbaseret handelsplatform og Midas blev en af de første finansielle institutioner i verden, som implementerede en nyskabende strategi for handel på nettet.

I 2001 godkendte finanstilsynet Midas til at føre bankvirksomhed. Midas skiftede navn til Saxo og er i dag en forretningsmæssig kæmpesucces, der, i 2007, uden problemer er i stand til at yde økonomisk støtte til en politisk kæmpesucces.

På 15 år er virksomheden altså gået fra den lysky gråzone til en åbenlys ageren i offentligheden.