Der er kun to dage til finalen i årets Robinson Ekspedition og de tilbageværende deltagere kæmper for at opnå pladsen på finale-planken. En plads, som Malene allerede har reddet sig retten til.
Alle vil gøre alt for ikke at ryge ud af Ekspeditionens 11. time, og de mange alliancer og venskaber, der er blevet skabt på øen, er langsomt i opløsning.
Rikke mistænker Camilla for at svigte hende, da hun mener, at Camilla længe har haft en alliance med Ricco bag hendes ryg. Camilla mener til gengæld, at Rikke snakker for meget med Malene.
Og mens hele dette drama står på, bliver der diskuteret, hvorfor Ricco røg ud. Noget de, der stemte på ham, har mange undskyldninger for at have gjort.
Rikke kæmper stadig for sin overlevelse i ekspeditionen, da de tilbageværende deltagere ikke ser hende som en værdig Robinson-vinder, og hun er udmærket klar over, at hun kun når finalen, hvis hun vinder en fredning.
I dysten skal der lægges puslespil, dykkes og tændes bål - og pludselig tager konkurrencen en meget overraskende drejning.
Se Robinson Ekspeditionen i aften klokken 20.00 på TV3