Han smilede da advokaten fortalte ham, at dommeren der skulle dømme hans sag var en kvinde. Han tænkte, at med sit charmerende ydre, og sin forklaring om en kærlighed så stor, at han ikke kunne lade hende leve i denne verden, hvis det ikke var sammen med ham, ville formidle hans sag. Kvinder kan nemt smigres, for deres hjerter er skabt med en moders instinkt, og selv den værste forbryder har engang været en kvindes lille dreng.

 Advokaten gik over mod kaffemaskinen, hvor der stod en fra dommerkontoret. Han betragtede ham på afstand, og håbede, at den store sum var lagt godt ud. Han så det som en slags investering i fremtiden - jo bedre advokat, jo mindre tid i fængslet, hvilket han vidste var uundgåeligt, for de havde fundt hans DNA i hende, og hendes blod i hans hår. Øksen havde han fået en fra klubben til at smide ud fra en motorbåd i Køge bugt.

Advokaten kom tilbage med et blik han ikke kunne tyde. Det irriterede ham.

- Hvad så? Hvad siger de?

Advokaten smilede. - Det bliver ingen sag. Det er en ny dommer der har fået din sag. En lille slør indhyllet araber dommer. Advokaten stak ham en kop lunken kaffe fra automaten. - Bare rolig - alt er under kontrol. Han smilede stadig

Under retsagen skete der ikke noget usædvanligt. Der var lidt flere journalister end ved hans sidste sag, men det var sikkert fordi, at det var første gang i Danmark at en muslimsk kvinde skulle dømme en retsag. Advokaten blev ved med at sige at det var godt. Med alt den polymik der havde været i medierne var han overbevist at hun ville dømme mildt, for ikke at skabe for meget røre. Hun skulle bevise, at hun var præcis på samme niveau som almindelige dommere. Han tænkte, at eftersom det var hans anden mordsag, ville straffen nok være lidt hårdere. Sidst havde han fået 10 år, og var ude efter 6 for god opførsel. De havde desværre beviser på deres lille leg inden han gjorde det af med hende, så udover en dom for mordet, forventede han at få lidt for voldtægt oven i hatten.

Da forvarer og anklager havde rundet deres sager af kom nævningene tilbage med den forventede afgørelse: skyldig i mord og voldtægt. Domsudmålningen ville blive afgivet efter en kort pause. Han kiggede spændt på dommeren, som havde forholdt sig stoisk roligt under retsalen. Han tog det som et tegn på usikkerhed, og smilede selvtilfreds. Jeg er ude igen om 8 ... MAX!

Efter pausen indtog alle deres tidligere pladser. Dommeren kom ind og satte sig. Hun kiggede ned i nogle papirer i hvad der virkede som en evighed. Pludseligt kiggede hun op - stadig ligeså rolig som før. Hun snakkede kort om alle de forskellige punkter i sagen, og sagde, at dommen afspejlede de direkte beviser samt nævningenes endtydige afgørelse.

Advokaten puffede ham i siden for at gøre tegn til, at de skulle rejse sig. Han stillede sig op og så hende direkte i øjenene. Han blev urolig, for hun gjorde ingen tegn på, at se på ham som en mand der i kærlighedens nan og længslens vildhed havde dræbt sin unge elsker.

"dødsstraf ved hængning" sagde hun.

 Hans døde elskers mor brød ud i lettelsens gråd.

Han vågnede svedende op i sin seng. Han kiggede sig vildt omkring og faldt så langsomt til ro igen, da han opfattede sit marreridt blot var en drøm. Han smilede over de 8 år han havde fået, for han havde været ude igen efter 5. Det var bedre end første gang. Han vendte sig om for at sove videre, men nåede at sende en kærlig hilsen til regeringens antimuslimske støtteparti. Uden dem ville vi have barbariske ørkentilstande i den danske retsale, og ingen retslig tilgivelse af mindre forseelser.