Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Ronaldo er verdens bedste

1. januar 2007 18:44
Visninger  [1059 ]   Debat  [0 ]

Cristiano Ronaldo er verdens bedste fodboldspiller netop nu. Det mener legendariske Tony Cascarino, og jeg må give ham ret.

Fra at være en lidt for egoistisk boldkunstner, der lavede den ene finte efter den anden uden, at det rigtig førte til noget, er han blevet meget mere direkte og målsøgende i sit spil. Samtidig er han uhyggeligt målfarlig, og han er også blevet en meget bedre holdspiller.

Den 21-årige portugiser har i denne sæson løftet sit spil så markant, at han nu er helt på toppen. Han er hovedårsagen til, at United har sat sig solidt på Premier Leagues førsteplads.

Jeg er en af de mange, der forbandede hans pinlige fald, film og skuespillerier under VM langt væk. Ynkeligt og unødvendigt er det, når en så dygtig spiller, bruger så meget energi på at snyde sig til frispark. Og jeg har mange gange krummet tær, når han brugte halve og hele kampe på at drible og drible uden, at det nogensinde førte til noget, der blev farligt foran modstandernes mål. Der var alt for meget cirkus og skolegård over hans spil.

Men meget af det er væk nu. Han laver stadigvæk lange dribleture, bolden er fortsat klistret til hans fod. Men nu er går vejen stort set altid direkte mod mål.

I sidste sæson spillede Ronaldo 33 ligakampe og var involveret i 15 mål. I denne sæson har han scoret 12 gange og lavet fem assist i 19 kampe. 17 mål har han altså været direkte involveret i. Han er lige så målfarlig som samtlige Sheffield Uniteds spillere tilsammen.

Første halvleg af Uniteds kamp mod Newcastle er netop slut. Ronaldo han brændt nogle gigantiske chancer. Det må jeg indrømme. Men det fjerner ikke indtrykket af, at han er målfarlig som aldrig før. Og den bedste i verden overhovedet.

Hvem skulle være bedre? Cannavaro fik hæderen som bedste spiller i 2006. Men ærlig talt så fik han den jo kun, fordi Italien blev verdensmestre og i den grad manglede offensive profiler. En forsvarsspiller bør aldrig kåres som årets bedste i et spil, hvor det er offensive profilers individuelle egenskaber, målene, driblingerne, de fantastiske spilninger, der er selve spillets attraktion.

Ronaldinho blegnede mod forårets afslutning, spillede et totalt anonymt VM og var lang tid om at genfinde takterne i efteråret i Barcelona. Zidane var kun god ved VM. Det er ikke nok.

Drogba har gang i noget stort i Chelsea, men jeg mener ikke, at han når op på siden af Ronaldo.

   

Del på Facebook
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Asger Lind Krebs

Journalist Nyhedsavisen

Indlæg | 10 | 8.543 | 29
Siden | 17. oktober 2006 15:48
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites