Hverken nøgne damer, voldelige tyksakker eller andre former for fodboldtilskuere entrede banen, da FCK i går mødte Beitar Jerusalem i kvalifikationen til Champions League.

"Det er forbundet med en bøde på 10.000 kroner at forsøge at løbe ind på banen," lød det fra stadionspeakeren. Beskeden blev gentaget på engelsk og sågar også en enkelt gang på hebræisk til ære for de cirka 200 israelske fans i Parken, der vel og mærke skulle hoppe ned ad en seks meter høj betonvæg , før de så meget som kunne forsøge at komme ind på grønsværen.

Og advarslerne virkede tilsyneladende. Jeg så i hvert fald ingen forsøg fra folk, der ville dele huskekager ud til dommeren eller andre, der forsøgte at komnme derind hvor de ikke burde være. Havde de forsøgt, skulle de i går passere et ekstra hegn, der var blevet sat op, 1 meter højt, ikke svært at forcere, men dog en ekstra forhindring, og de skulle undvige vagterne, som i det store hele brugte tiden på at kigge på tilskuere og ikke fodbold. Så det er bestemt blevet sværere at være tilskuer, der vil blande sig i løjerne på banen.

Jeg savner fortsat de vandrette hegn, der også er blevet nævnt som en mulighed, mest fordi jeg gerne ville se en eller anden tumpe snuble i det for derefter at få tildelt en bøde på 10.000 kroner for det.

Oven på sommerens Tour de France giver alle disse sikkerhedsforanstaltninger dog stof til eftertanke. Ingen hegn, vagter, snubletråd eller noget som helst andet adskiller cykelrytterne fra deres tilskuere. Og nogle gange kan det da også gå galt, når nogen kommer til at stå i vejen og måske endda kommer til at fælde en rytter ved et uheld (jeg husker blandt andet et eksempel med Lance Armstrong og en gul plasticpose). Men ingen slår, skubber eller vælter rytterne med vilje. Det ville ellers være så nemt, et velplaceret slag og så kunne en enkelt tosse ændre hele forløbet af Tour de France. Men det sker ikke.

Hvordan kan det være? 

Er cykelfans mindre voldelige og mere fornuftige end fodboldfans?

Er de bare mere ædru?

Svaret må hænge og svæve over der franske landeveje, men det får mig til at tænke på en anden ting. Da fodboldtossen løb på banen og langede ud efter dommeren, var landets aviser (Nyhedsavisen inklusiv), fodboldeksperter og alle mulige andre, der mente, at de havde noget interessant og sige, straks opppe i det røde felt. "Sikkerheden var ikke i orden, vagterne var for sløve, og Parken havde sovet i timen," lød anklagerne.

Men i bund og grund er den slags anklager jo dybt urimelige. Næste gang er det måske en, der lander en luftballon på græsset under en kamp og sprøjter banen til med skum i et forsøg på at omdanne det til en spansk skumfest. Og så kan eksperterne stille sig i kø og brokke sig over, at ingen havde garderet sig mod det. Kunne man ikke lige så godt brokke sig over, at der overhovedet er hegn og vagter i Parken? Man kan jo se fra cykelsporten, at det kan lade sig gøre uden. 

"