Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Godt gået Brøndby

11. januar 2007 16:18
Visninger  [723 ]   Debat  [0 ]

Chris Katongo! Navnet på Brøndbys nye zambianske angriber lyder ikke umiddelbart velkendt, og man kunne frygte endnu et vildskud fra klubbens side i stil med Giovanni Rector. Men det er der intet, der tyder på.

Brøndby er med rette blevet massivt kritiseret for sommerens panikagtige indkøb af spillere af tvivlsom kvalitet. Men det ser ud til, at man har lært af fejlene. Tag bare Katongo over for Rector. Rector spillede i den næstbedste sydafrikanske række, inden han kom til Brøndby og var ingen markant profil. Katongo er topscorer i den bedste række i Sydafrika og betegnes som ligaens bedste spiller.

Læg dertil Stephan Andersen, som ganske vist ikke fik sit endelige gennembrud i Charlton, men var meget tæt på og har alle forudsætninger for at blive en markant profil i Superligaen. Det samme kan siges om Mikkel Bischoff, der var et endog meget stort talent, da han var i AB.

Det er flot handlet af Brøndby. Med præsentationen af Stephan Andersen allerede inden transfervinduets åbning lagde klubben et kæmpe pres på sig selv. Hvis man ved transfervinduets lukning kun havde hentet en dyr målmand, ville intet være løst. Købet af Stephan Andersen skulle pinedød følges op med flere spillere af samme kaliber. Det kan Bischoff og Katongo meget vel være. En spiller til, der kan styrke den centrale midtbane, gerne i Würtz eller Zimling-klassen, ville være den perfekte afrunding på vinterens handler for Brøndby. Men allerede nu afkræver Brøndbys indkøb i dette transfervindue respekt.

Del på Facebook
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Asger Lind Krebs

Journalist Nyhedsavisen

Indlæg | 10 | 8.541 | 29
Siden | 17. oktober 2006 15:48
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites