Når sportseksperter skal komme med deres forudsigelser, holder de sig ofte til det sikre. "Jeg tror, FCK vinder mesterskabet", lyder en typisk udtalelse. Man behøver sgu ikke være ekspert for at regne ud, at københavnerne er favoritter til at vinde guld.
Jeg indrømmer, at jeg ikke er ekspert for alvor. men jeg kaster mig alligevel ud i fem forudsigelser, der lige er lidt mere vovede end ovenstående eksempel.
1. Esbjerg og Viborg rykker ud af Superligaen
Esbjerg har fået en god start på Superligaen og ligger pt nummer fire a point med FCK. Men holdet har Superligaens laveste bundniveau, og det skal nok vise sig i løbet af sæsonen. Så vestjyderne må følges med nedrykningsfavoritterne fra Viborg ned i 1. Division.
2. Liverpool vinder Premier League
Ligaens bedste målmand (Pepe Reina), ligaens bedste forsvarer (Daniel Agger), spændende nyindkøb med Fernando Torres i spidsen. Samtidig ser konkurrenterne fra United, Chelsea og til dels Arsenal ikke så skræmmende ud som tidligere. United er mega-afhængige af Cristiano Ronaldo og Wayne Rooney. Det gik godt i sidste sæson, men jeg tvivler på det holder en hel sæson mere. Chelsea har for meget rod i kullissen. Holdet er ikke så velkomponeret, som det har været, Ballack og Shevchenko vil fortsat floppe, og Drogba kan ikke klare det hele ene mand. Arsenal har mistet Henry, og så behøver man ikke beskæftige sig mere med dem. I år bliver året, hvor Liverpool kommer helt på omgangshøjde med Chelsea og United. og lur mig om ikke The Reds trækker fra til sidst i sæsonen.
3. Valencia vinder Champions League
Holdet har den rette blanding af kynisme og dødsens farlige angribere til at komme langt i turneringen. Det kan række til sejr, men små ting afgør jo ofte de tætte kampe.
4. FCK vinder guld i herrehåndbold
de vandt grundspillet i sidste sæson, i denne bliver det også til guld. Indkøbet af Klavs Bruun Jørgensen bliver afgørende.
5. FCK i semifinalen i UEFA Cup en
Som optakt til aftenens kamp, byder jeg på, at FCK med nød og næppe klarer skærene i Jerusalem, men ryger ud mod Benfica. De danske mestre går videre fra UEFA Cup ens gruppespil og når helt til semifinalen.