Per Thiemann citerer mig for, at man i forbindelse med Muhammed-krisen bør overveje, hvordan ytringsfrihed skal afvejes overfor respekt for religiøse minoriteter.
Hermed mener jeg, at man er nødt til at tage stilling til, hvilken af disse værdier der er vigtigst i de situationer, hvor de er i konflikt med hinanden. Det er selvfølgelig foreneligt med, at afvejningen falder sådan ud, at respekt for minoriteter helt bør vige til fordel for ytringsfrihed.
Jeg har derfor meget svært ved at se, at citatet skulle være »rabiat«. Personlig mener jeg faktisk, at ytringsfrihed er en af de vigtigste værdier, vi har. Men det er sådan set underordnet, da jeg ikke mener, forskningsbevillinger bør gives på baggrund af forskerens holdninger, men på baggrund af forskningens kvalitet.
Per Thiemann siger desuden, at centeret er politisk. Tja, vi vil blandt andet belyse ytringsfrihed ud fra argumenter hentet fra den politiske filosofi, sådan som politiske filosoffer nu engang har for vane. Det var det, John Stuart Mill i sin tid gjorde, da han overhovedet formulerede ytringsfriheden og de argumenter, der taler for og imod.
Hvis Per Thiemann vil kalde det politisk, så fint med mig. Men det er vel ikke nogen kritik?