Den voksende modstand mod Asmaa Abdol-Hamid – i Enhedslisten og i det øvrige samfund – er ærgerlig og skammelig. Skammelig fordi sagen har vist os, at selv i det parti, der hævder at være det mest rummelige af alle, nemlig Enhedslisten, vil mange gøre alt for at komme af med en kandidat, hvis eneste ’fejl’ er, at hun er stærkt troende, bærer tørklæde og ikke vil give hånd.
Abdol-Hamid udøver sin frihed ved at vælge at tro stærkt, og det er hendes ret som et frit menneske i et frit land.Asmaa Abdol-Hamid har igen og igen gjort det klart, at hun er imod dødsstraf, for homoseksuelles rettigheder, og i det hele støtter Enhedslistens partiprogram. Hvor meget det end er forsøgt, har en usympatisk presse ikke haft held med at få pigen ned med nakken.
Abdol-Hamid kan intet bebrejdes. Bortset fra, selvfølgelig, at hun er muslim. Abdol-Hamid nyder beundring blandt mange muslimske unge, især kvinder, fordi hun både evner at være troende (kvinde!) og nå højt i et sekulært samfund. Abdol-Hamid kunne være endt som en rollemodel for unge muslimer, fordi hun er et levende billede på, at man både kan være stærkt troende muslim – og bekende sig til demokrati i sin fineste form, nemlig ved i tale og handling at gøre det klart, at grundloven altid står over sharia.