Holland har længe set ud til at blive det første europæiske land, der forbyder den islamiske klædedragt burka totalt i det offentlige rum. Men nu citerer hollandske medier regeringskilder for, at den hollandske regering har besluttet at nedtone det ventede forbud til kun at gælde på skoler og for statslige tjenestemænd. Et forbud der minder om det franske.
Før hollands centrum–højre regering blev væltet for et år siden, fremlagde den et lovforslag om at forbyde burkaen totalt, og den nuværende centrum–venstre regering har længe gået rundt om lovforslaget, som katten om den varme grød.
Flere meningsmålinger har vist, at op til 70 procent af hollænderne støtter et totalt forbud, og muslimske spørgsmål har været et varmt emne i Holland, siden den islam–kritiske filminstruktør Theo van Gogh i 2004 på åben gade blev skudt otte gange og forsøgt halshugget af en islamisk fanatiker. På hans krop efterlod morderen en dødstrussel mod politikeren Ayyan Hirsi Ali, der siden måtte gå under jorden. Muslimer udgør skønsmæssigt en million ud af hollands befolkning på 16.5 millioner.
Skuffende og kujonagtig
Den hollandske regering afviser, at den har taget endelig stilling til spørgsmålet, men det hollandske nyhedsbureau ANP citerer kilder tæt på regeringen for, at et totalt forbud er droppet, fordi det vil karambolere med de internationale principper for religionsfrihed.
Den islamkritiske politiker Geert Wilders, der stod bag det oprindelige lovforslag, kalder den hollandske regerings nye holdning for meget skuffende og kujonagtig i de hollandske medier. Muslimske talsmænd har derimod kæmpet imod forslaget om et totalt burka–forbud, som de mener blot vil øge følelsen af fremmedgørelse blandt muslimerne. De påpeger også, at kun omkring 50 muslimske kvinder bruger burkaen dagligt
Tyrkiet sløjfer forbud
Også i Tyrkiet dominerede muslimsk tøjskik debatten i går. Det islamistisk–funderede regeringsparti AKP meddelte, at de sammen med det store oppositionsparti MHP vil fjerne forbudet mod at bære tørklæder på landets universiteter. En beslutning, der ventes at medføre kraftige protester fra det ikke-religiøse samfund i Tyrkiet, der blandt andre tæller militærchefer, universitetsprofessorer og dommere.