Woods by Human Results, som hjalp unge med problemer med at få en tilknytning til arbejdsmarkedet, er gået konkurs.
Det skriver TV Midtvest.
Woods by Human Results - eller Human Results ApS, som var det navn virksomheden var registreret under - var en privatejet såkaldt socialøkonomisk virksomhed og havde adresse nord for Silkeborg.
TV Midtvest fortalte for en lille uge siden, at virksomheden havde en gæld på 140.000 kroner, som var forfalden. Blev gælden ikke betalt ville Woods by Human Results gå konkurs.
Carina Fisker, medejer af Woods by Human Results, bekræfter overfor tv-stationen, at gælden ikke blev betalt og virksomheden nu er gået konkurs.