Den nye rygelov har fuldstændig ændret bybilledet og gå-ud-kulturen.
Nu kan man iagttage ellers pæne mennesker stå og ryste som andre junkier på hver deres flise udenfor diverse beværtninger - selvfølgelig med undtagelse af den altid ulastelige producer og sangskriver Thomas Troelsen, der under et interview med Rune Skyum-Nielsen og undertegnede, stoisk erklærede "Jeg har stadig min værdighed".
Men intet er som bekendt så junkie, at det ikke er godt for noget. I kølvandet på den nye ude-kultur er ’smirting’ (smoking+flirting) opstået.
Som en af mine bekendte så klogt udtrykte det: ”På de syv et halvt minut, det tager at ryge en cigaret, kan man lige præcis nå at finde ud af, om en fyr er værd at bruge mere tid på. Man slipper altså for at hænge på en eller anden nar hele aftenen, bare fordi man er kommet til at sige ja til en drink.”
For nylig lykkes det en af mine venner at samle en pige op under en omgang udendørs ’smirting’. Og minsandten om ikke også det lykkedes hans inkarnerede ikke-ryger ven, der var gået med udenfor for at sympatifryse, at få dobbelt op på rygeforbudet: Ingen generende røg indenfor og ét styks tøsebarn på krogen.
For selvom man ikke ryger, kan man jo stadig flirte.