Her på Nyhedsavisen har vi i bedste Ally McBeal-stil unisextoiletter, og de har givet anledning til nogle overvejelser.

Når mændene går på toilettet er det fløjtende og med en stak aviser under armene. Og når de en halv time senere kommer ud igen er det med et lettet udtryk i øjnene og en gang imellem også et utvetydigt Ah, det lettede .

Det ser man aldrig en kvinde gøre. Vi skilter ikke med, hvad vi foretager os derude. Selvom mænd og kvinder gør nøjagtig det samme, så er der stor forskel på, hvordan vi opfører os omkring det. I stærk kontrast til mændenes avisstak, hørte jeg en pige sige Vi piger lægger hjerter, og de dufter af roser .

Generelt er der en del ting, vi mænd og kvinder gør forskelligt, og det ses også tydeligt her på Nyhedsavisen. Det kan godt være, vi har unisextoiletter, men som min kollega Simon Vöge Hansen sagde i forbindelse med disse, "så er udviklingen gået et skridt videre, end vi mentalt er klar til". Hvorefter han pegede på den A4 side, der hænger på dørene ud til toiletterne, hvor der med kæmpe bogstaver står BRUG BØRSTEN, FOLKENS - BRUG BØRSTEN, FOLKENS - BRUG BØRSTEN, FOLKENS: "Det der, det er for eksempel kun noget, kvinder ville skrive og hænge op."

(Foto: Pelle Rink, copyright: Rune Skyum-Nielsen)

Så blev jeg jo nødt til at spørge, om mænd virkelig er helt ligeglade med, hvilken tilstand toilettet er i, når de benytter det, hvortil han svarede: "Vi er ikke ligeglade, men vi kunne aldrig finde på at brokke os over det."

Og sådan er der så meget. På kulturredaktionen, hvor jeg sidder, er vi lige mange mænd og kvinder, og allerede nu tegner der sig nogle tydelige forskelle: Kvinderne er konsekvent de første, der møder om morgenen, mens det indtil nu kun er mændene, der har præsteret at komme for sent.

Og selvfølgelig var det en pige, der foreslog, om ikke vi skulle indføre en morgenbrøds-turnus om mandagen - bare så vi begynder ugen på en hyggelig måde. Ligesom det er drengene, der bekendtgør, at nu er det sgu blevet tid til en fredagsbajer.

Endnu mere interessant bliver det, hvis man kigger på blogsene på dette site og ikke mindst de kommentarer de forskellige bloggere får: Rune Skyum-Nielsen har, så vidt jeg kan se, slet ikke fået nogen kommentarer fra kvinder, og rigtig mange mænd har kommenteret David Trads blog, mens der er få kommentarer fra kvinder. Går man derimod ind på Anna Rossman Thejsens blog er der forholdsvis flere kvinder, der har kommenteret på hendes indlæg. Og som Anna bemærkede, så er mændenes indlæg mere aggresive, mens kvindernes er mere konstruktive.

I morgen bringer jeg på denne blog et indlæg, som flere af mine kolleger herinde på avisen har læst, og som har fået en del kommentarer med på vejen. Det handler om måtterne, der blev væk - kvindernes vel at mærke. Dem, der har læst det, syntes, det er et godt indlæg, men flere mener også, at det er et lidt heftigt emne at give sig i kast med. Én spurgte direkte om jeg havde overvejet, hvad det ville betyde for mig som skribent - både i forhold til mit ry, men også i forhold til lumre porno-surfere på nettet.

Og jeg har også selv haft mine tvivl - er jeg nu en værre én, fordi jeg skriver om sådan et emne?

Jeg tror ikke, at en mand havde fået de samme kommentarer med på vejen, hvis han skrev om det, der foregår syd for bæltespændet hos mænd og kvinder. Til gengæld var han sikkert blevet kaldt fimset, hvis han skrev om udbuddet af ansigtscremer. 

Jeg elsker, at vi mænd og kvinder er forskellige, men hvis vi skal kunne hylde de små forskelle, er det også vigtigt, at begge parter tør udtrykke sig åbent og ærligt - om deres egne domæner, men især også om det modsatte køns.