Hvert eneste år udsættes 5000 kvinder i Danmark for en risikabel og komplikationsfyldt operation - mange af dem på et totalt unødvendigt grundlag.
En hysterektomi - som en fjernelse af livmoderen hedder - er et indgreb, der ikke alene er forbundet med risici og komplikationer både under og efter operationen, men også med en mortalitet (dødsfald). Hysterektomi bruges typisk ved godartede muskelknuder (fibromer), blødningsforstyrrelser og cancer i underlivet. Langt hovedparten af hysterektomioperationerne bliver udført på grund af fibromer - altså godartede muskelknuder i livmodervæggen og det er de operationer, der kunne undgåes og spares både penge og ressourcer og ødelagte livskvaliteter på.
Lidt tal og info hentet fra Dansk Hysterektomidatabase:
"Baggrund:
Der er tale om et væsentligt sundhedsfagligt problem, når man tager indgrebets størrelse og hyppighed i betragtning. Incidensen i Danmark ligger på 182 hysterektomier per 100.000 kvinder, med en livstidsrisiko for hysterektomi på 10%.
En landsdækkende analyse har overraskende vist, at mindst hver 5. kvinde, fik en komplikation efter en standard hysterektomi og 8% blev genindlagt indenfor 30 dage. Reoperationsraten blev anslået til 6%. Analysen viste endvidere stor regional variation i valg af operationsmetode og median indlæggelsestid.
Formål:
Det overordnede formål er at kvalitetsforbedre hysterektomi ved blandt andet at reducere antallet af komplikationer, reducere behovet for hospitalisering og reducere antallet af genindlæggelser
- Postoperative komplikationer fra 18% til 6%
- Indlæggelsestid fra 4 dage til 2 dage
- Genindlæggelsesfrekvens fra 8% til 4%"
citat slut.
Ud over det er der behov for i 5,8% af operationerne at der akut tilføres blod.
En hysterektomi koster samfundet ca 30.000 - 50.000,- bare alene på operationen. Dertil skal så tillægges at 20% af kvinderne får komplikationer, 8% skal genindlægges, en lang sygemeldingsperiode bagefter minimum 4-6 uger hvor man ikke må bære på noget.
Andre komplikationer:
Nedsat sexlyst. inkontinens, nedsynkning af blære og skede og hvad noget kunne tyde på, tidlig død.
Det mest horrible er, at alle disse bekostelige amputationer af livmødre overhovedet ikke er nødvendig fordi der findes en langt mere skånsom (og billigere) metode, der har været kendt og brugt i stor stil i både USA og andre Europæiske lande som Frankrig og England de sidste 15 år.
Ganske kort opridset fandt franske kirurger i 1996 ud af, at kvinder, der var blevet gjort klar til en hysterektomi og som rutinemæssigt på forhånd havde fået blokeret de store blodtilgange til livmoderen for at undgå forblødning i forbindelse med amputationen af livmoderen, men hvis operation af en eller anden årsag blev udskudt, ringede til hospitalet og afmeldte operatione fordi deres symptomer var enten helt forsvundet eller deres tilstand havde forbedret sig så meget, at de ikke følte det nødvendigt at gennemgå den store operation.
Franskmændene havde opdaget embolisering.
England greb ideen lynhurtigt allerede samme år (1996) og andre lande som eks. USA fulgte hurtigt trop. I 2001 var man i Danmark begyndt at tale om en ny og lovende behandling i udlandet og indtil videre var det kun Odense hospital, der udførte den i Danmark. Nu 10 år efter er der hele 3 (tre) hospitaler i det ganske land, nemlig Odense Universitets hospital, Skejby og Rigshospitalet, der samlet laver et par hundrede emboliseringer om året.
Resten af landets gynækologiske afdelinger har enten aldrig hørt om denne metode eller også bliver patienten af uransaglige grunde bare ikke henvist til embolisering. Man skal heller ikke være blind for, at der ligger en hel del interessekonflikter skjult i det. Eks. når et hospitals gynækologiske afdeling der kun kan tilbyde tradititonel behandlingsform er blevet udpeget til at oplære kirurger i kunsten at kunne fjerne livmødre.