Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Red mig fra kødgryderne
22. juni 2007 17:41
 [2358 ]    [21 ]   Anbefal

Jeg vil aldrig være hjemmegående.

Lige nu har jeg været sygemeldt i fire hele dage på grund af for tidlige plukkeveer, og mens de er holdt op, er stress over at lave ingenting taget til.

Jeg rå-savner at høre til på en arbejdsplads. Jeg savner at småsnakke med kollegaer. Jeg savner journalistik.

Til gengæld har jeg tænkt alt for meget over, hvad vi skal have at spise. Jeg har også endelig endelig fået købt økologisk make up - noget som har stået på min to do-liste, siden jeg blev gravid for fire måneder siden. Og det er da dejligt at se en butik indefra, uden at det foregår i løb, men det er ikke så dejligt, som jeg egentlig troede.

- Lov mig, at du taler mig fra det, hvis jeg en dag vil være hjemmegående, har jeg sagt til min mand i dag. Men den form for advarsel behøves slet ikke. Han drømmer ikke om mere hjemmebag.

Eller det vil sige. Han vil hellere komme hjem til en træt, men tilfreds kone, som har snakket om stort og småt i løbet af dagen, vendt verden med kollegaer og oplevet noget, fremfor at komme hjem til en kontaktsyg kone, som ikke har talt med andre end Josefine og de voksne i børnehaven.

Jeg vil også hellere det sidste. Jeg bliver fuldstændig grå inde i af at skulle ingenting og have en to-årig som primær kontakt. På mandag møder jeg op på avisen igen. Det kan godt være, at jeg skal sætte tempoet lidt ned, mens jeg er gravid, men jeg vil være med. Jeg vil også være stolt over læsertal, utilfreds med frokostordningen og alt det andet som hører med på en arbejdsplads.

Jeg vidste faktisk ikke, at det var så vigtigt.

Og så har vi ikke engang fået særlig spændende mad herhjemme denne uge.

Send til
Debat  21
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
23.06-2007 | 00:52 af steffeng40
I stenbukke altså! ;-)

Der er da intet så dejligt som at finde på noget lækkert i køkkenet. Og med nettet kan man gå på jagt efter opskrifter på alle de helt vidunderlige retter, kager, brød osv., som man aldrig før har kunnet finde ud af at lave, men som var så fantastiske på ferien til Nice. ;-)

Jeg kan ikke forestille mig noget, der betyder mere end det, man putter i munden. :-)
23.06-2007 | 01:31 af Isabella Balkert
Hvordan har du overhovedet kunnet finde på at blive gravid hvis du ikke kan udholde at gå hjemme og hvis du er så neurotisk at du ikke kan holde sig selv ud i et par dage, hvis du ikke bliver spejlet af dine kolleger?

Den stakkels unge du har plukveer med, er altså allerede dømt til tidlig anbringelse i vuggestue, børnehave og fritidshjem.

Er du klar over at børn, hvis de ikke har een forældre indtil de er mindst 18 måneder og selv begynder at give slip på deres nøgle person,  oftest mor eller far - Udvikler boarderline syndrom i større eller mindre omfang, alt efter hvor brat og hvor hurtigt de bliver afleveret og at de uden spejling, som du selv mangler, ikke kan trives ved at være alene.

Vi står i øjeblikket over for en generation der ikke kan lave mad, og ikke magter at give deres børn omsorg.

Børn der bliver syge, bliver enten overladt til sig selv, afleveret småsyge og elendige i deres institution og oplever at de gennerelt er til besvær, selv når de er syge og har ekstra behov for omsorg.

Ved du også, at hvis man giver sin baby hele armen og fuld attention, så vil de være så fyldt af mor at de langt nemmere giver slip og integrerer sig i grupper, med en stærk selvfølelse.

Nej selvfølgelig ved du ikke det, for ellers ville du ikke trøste dig med make up og beklage dig, efter at have været alene og uden din backing gruppe, et par dage.
 
23.06-2007 | 01:36 af Isabella Balkert
PS. Med hensyn til kødgryderne, så er det et negativt udtryk og en hån mod alle de kvinder der virkelig opfatter den mad de laver - Ikke alene som et afgørende element i familiens trivsel og helse, men grundsubstansen og grundlaget for den hyggelige familie middag, hvor familien nærer hinanden, mens de nærer sig af den vidunderlige gave, god mad er.

Det ved alle Franskmænd, Italienere og Spanioler alt om. Hvorfor har vi mistet den viden i Danmark og Norden, blandt alt for mange unge familier.

Familien og hjemmelivet er ikke en pest. Det er livets salt, dit arbejde og dine arbejdskolleger er der hvor du tjener dine penge så du har råd til at nyde dit hjemmeliv og din familie.

God Bedring.
 
23.06-2007 | 08:42 af Anne Pihl Rasmussen
Det er da helt utroligt, hvad man kan blive skudt i skoene, fordi man som mor også tillader sig at kunne lide sit arbejde.

Jeg elsker at lave mad. Jeg bager vores brød, laver hyldeblomstsaft og rødgrød mv.

Jeg elsker min familie. Faktisk handler denne blog ikke om andet.

SÅ skriver jeg for en gangs skyld om arbejde, og så er jeg pludselig blevet en dårlig mor.

Og jo, jeg holdt alt det orlov jeg kunne med Josefine og havde svært ved at slippe hende, da far skulle overtage.

Faktisk har jeg drømt om at være hjemmegående, men nu må jeg revidere min drøm. Den handler nok snarere om at arbejde lidt mindre.

Tak for støtten Kurt. Og så må jeg altså lidt have luft, for det er nærmest chokerende, at det er så forbudt for en mor i 2007 at holde at sit arbejde.

Jeg må løbe. Vi skal på udflugt.
 
23.06-2007 | 18:02 af Isabella Balkert
Jammen dog Anne P.R.

Du skrev:"Jeg vil aldrig være hjemmegående.

Lige nu har jeg været sygemeldt i fire hele dage på grund af for tidlige plukkeveer, og mens de er holdt op, er stress over at lave ingenting taget til.

Jeg rå-savner at høre til på en arbejdsplads. Jeg savner at småsnakke med kollegaer. Jeg savner journalistik."

Det er hvad jeg har svaret på. Fordi det lød for mig som om du fik stress af at slappe af i fire dage.

Jeg har ikke læst hele din blog og jeg ved ikke en dyt om hvad du ellers skriver eller beskæftiger dig med - men jeg fatter ikke at du giver dit barn fra dig til din mand, hvis dine instinkter siger dig at det er for tidligt.

Der er intet galt ved at være hjemmegående mens børnene er små. Intet som helst. Du kan blive alt hvad du vil  når børnene er større.

For mig at se er de unge mødre for fokuserede på deres arbejde og for lidt fokuserede på deres børn idag. Det er muligt det ikke passer på dig, men din jammer tekst over fire dage hjemme indikerede at det var sådan. Og det er hvad jeg har svaret på.

AT Pegasus finder det sygeligt at plædere for motherhood og køkkenets vidunderlige glæder, frem for at gøre det til en lænke ved kødgryderne, det fatter jeg imidlertid ikke et hak af.

Det er dit ordvalg APR, Kødgryderne, fri mig for. Jeg må trøste mig med make up. Hvad vil du ha?

Jeg har svaret på dit indlæg, efter det dit indlæg signalerede til mig.
 
23.06-2007 | 18:05 af Isabella Balkert
Pegasus,

Dit svar er under lavmålet, søg hjælp.
 
24.06-2007 | 22:32 af Skandale
Tak skæbne for en gang groteske kommentarer. Man må håbe, det er satire det her.
 
24.06-2007 | 22:59 af Vridemaskinen
@Kære Søde Anne Pihl Rasmussen

Tak for dit menneskelige indlæg.

Gad vide, om Isabella og Bitten har børn som os andre.

Nej, det har de nok ikke.

PS: Hedder din far Arne?
24.06-2007 | 23:08 af Vridemaskinen
@Kære Søde Anne Pihl Rasmussen

Tak for dit menneskelige indlæg.

Gad vide, om Isabella og Bitten har børn som os andre.

Nej, det har de nok ikke.

PS: Hedder din far Arne?
24.06-2007 | 23:14 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
24.06-2007 | 23:21 af Spartacus
Hvornår griber Nyhedsavisen ind for at skabe en bedre tone her på blokken. Ovenstående kritik af Anne Pihls indlæg er underlavmålet.
 
25.06-2007 | 00:44 af Danny Hedegaard
Om ikke andet kan denne tråd forhåbentlig bidrage til at Avisen.dk kan formulere en grænse hvad deres medarbejdere og avisen selv vil lægge ryg til af perfide kommentarer der trodser enhver anstændighed når den nye version går i luften?

Nu har Anne Pihl selv valgt ikke at slette i tråden, men jeg kan forestille mig at medarbejderne mister gejsten før investorerne bag Nyhedsavisen, hvis ikke der indføres en eller anden form for filter der hindrer sådanne underlødige personcentrerede kommentarer som vi her er vidner til?

Angående de hjemlige kødgryder - der er jeg kun mig selv - har valgt at leve nemt - leve dyrt ved at købe takeaway dagligt - sund takeaway:-)

Drømmer en gang imellem om en eller anden gigantisk abonnementsordning hvor man kan hente dagens ret som enlig eller som familie - et stort catering firma der kunne sælge dagens aftensmad til en pris der kan konkurrere med et normalt familiebudget.

Handler selvfølgelig om logistik og så volume i salget?

Hvis kvaliteteten kan konkurrere med eget køkken ville det så ikke være dejligt at kunne slippe for madlavningen i en travl hverdag hvis prisen ikke overstiger husholdningsbudgettet?

Venlig hilsen

Danny Hedegaard
 
25.06-2007 | 01:54 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
25.06-2007 | 08:37 af Anne Pihl Rasmussen
Jeg bliver faktisk helt rørt over al den forståelse.

Tak.

Og det er helt rigtigt, hvad Kurt skriver - at bloggen er et øjebliksbillede. Ikke et principprogram.

I principprogrammet skal nok stå, at jeg har brug for voksenkontakt hver dag. Så har jeg lært det.

Det fik jeg ikke i sidste uge, fordi jeg var for udmattet til at opsøge den - og min mand var meget travl også om aftenen. Jeg nød selvfølgelig de timer med Josefine, jeg havde, men hun var altså også i børnehave. Jeg var jo sygemeldt.

Og så til det med tonen på bloggen.

Jeg har været oprørt over at blive dømt som dårlig mor, men jeg besluttede, at eftersom jeg ikke er det, måtte dommen sige mest om dommerne.

Samtidig drømmer jeg om et andet blogunivers, hvor vi diskuterer, men med respekt. Hvor vi lytter og spørger. Hvor vi underholder og lader os underholde. Og hvor vi måske ind imellem endda bliver klogere.

Men hvordan kommer vi derhen?

Tak igen, fordi mange af jer var med til at gøre den her blog-tråd god.
 
25.06-2007 | 11:54 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
25.06-2007 | 17:57 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
26.06-2007 | 01:14 af Isabella Balkert
Anne PR.

Der kan man bare se. Når der falder et par hårde ord til en af de ansatte journalister, så kommer der et kor af fordømmelser til mig og kærlige tilkendegivelser til dig, Anne Pihl Rasmussen, så mon dog ikke det var mig der blev hårdest ramt af min vasse tunge, og alle de retoriske lussinger?

Jeg kan da godt se at jeg kunne have udtrykt mig mindre fordømmende og jeg undskylder gerne min vasse tone. Men jeg forstår stadig ikke at fire dage hjemme kan fremkalde den tekst jeg reagerede på, men jeg ved da godt at du ikke skal retfærdiggøre din tekst for mig.

Når det så er sagt, så vil jeg gerne pege på at bloggerne der ikke er ansatte til, eller bliver betalt for at skrive - Og jeg er een af dem.

Gennem længere tid er blevet angrebet langt mere groft og i en stadig strøm - Af rigtig mange bloggere.

Det har jeg klaget over, og jeg har trykket på den gule ! knap, men det har haft ringe eller ingen  konsekvens, af nogen art. Andre er blevet drevet ud af debatten, på grund af personforfølgelse og spam på deres blog.

Det er først når jeg er vass mod en ansat journalist, at hele bloggen vælter i sympatitilkendegivelser og vrede lussinger, hagler ned over mig, igen, igen.

Jeg bliver endog bedt om at gå til psykolog, men det er selvfølgelig ikke groft - Det er selvforskyldt eller hvad mener du?

Men at Ole Svarre finder det rimeligt at fortælle en anden blogger, der har angrebet mig i lange injurierende blogindlæg, at jeg har været grov over for en kvindelig journalist, uden at korrekse mig personligt - Det vil jeg gerne sætte et meget stort spørgsmåls tegn ved.

For dem der mener at jeg ikke aner hvad jeg taler om, så har jeg haft to børn, som jeg selv satte alt til side for at gøre det så godt som overhovedet muligt for. Det betød at jeg arbejdede hjemme til jeg fik råd til at få en butik hvor mine børn kunne komme i baglokalet fra skole.

Det betød at jeg designede og skabte tøj om dagen og at studier foregik om aftenen, efter børnene var lagt i seng, eller på toilettet, når min mand var hjemme.

Og det er jeg lykkelig for at jeg gjorde for børn vokser alt for hurtigt op og tiden med det lille barn der forandrer sig så hurtigt at man næsten ikke kan følge med. Den tid får man aldrig igen.

Men kedet mig, det har jeg aldrig prøvet.

Da jeg svarede dig Anne, havde jeg ingen anelse om at du allerede var mor. Jeg reagerede på dit indlæg - Og hvis du kikker dit indlæg igennem, så er der måske en mikroskopisk mulighed for at du kunne forestille dig hvad det var jeg reagerede på, men det har aldrig været min mening at nedgøre dig personligt eller dit moderskab, og jeg havde ingen anelse om at du allerede var mor og ventede dit andet barn. Måske jeg bare var for hurtig, men der var intet der indikerede at du havde plukveer med dit andet og ikke dit første barn.

Jeg blev alene bekymret for om du vidste hvad du havde sat igang - På grund af din klage over fire dage uden arbejdskollegerne. Og det har intet at gøre med at du ikke også må være glad for dit arbejde, jeg har altid været glad både for mit arbejde, mine studier og mine børn.

Du kunne nemt have korrigeret mig, uden at blive martyr på mit indlæg, som jeg ser det.

Vi kender alle sammen, one of those days, som mødre. Men sådan opfattede jeg ikke dit indlæg da jeg læste det.

Jeg ønsker dig en god fødsel og en god tid selvom vi alle ved at du nu skal igennem en tid med manglende nattesøvn og to børn der vil give dig langt flere udfordringer end det ene barn, fordi du nu også skal til at veje for og imod og dele sol og vind lige mellem to, frem for et barn.

Jeg har dog stærk tiltro til at du klarer det, både ud fra dine egne forsikringer og dine gode kollegers plæderen for din evner som mor og skribent, og at endnu et barn vil sætte pris på dit hjemmebag når din baby bliver stor nok til at sætte pris på at mor både kan skrive og bage.

Held og lykke med den lille ny og dit liv.

Kærlig hilsen Isabella Balkert.
 
26.06-2007 | 01:55 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
26.06-2007 | 08:40 af Anne Pihl Rasmussen
Tak for de gode ønsker Isabella Balkert.
 
03.07-2007 | 11:00 af Pestohest
Jeg ÆÆÆLSKER din blog. Det fremstår som noget så rart som et realistisk, humoristisk indblik i en småbørnsfamilie under udvidelse.

Tak for det.

(Og tak for, at det IKKE ligner damsebladenes gengivelse af englebørn, der kan spise chokois uden at spilde på deres hhv. lyserøde og lyseblå stykker designertøj samtidigt. Det er skideuhyggeligt!)
 
03.07-2007 | 11:32 af Anne Pihl Rasmussen
Tusind tak Pestohest. Og jeg garanterer at der ikke er ret mange hjemme hos os der er spildefri - måske katten på en god dag.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl