”Drej til højre der – nej, ikke der. Næste gang,” siger jeg.

Mikkel og jeg er på landevejene. Mikkel bag rattet og mig som bestyrer af tre A4-ark med udskrifter fra Kraks rutevejledning.

”Okay, hvor kom jeg fra,” fortsætter jeg samtalen, da Mikkel er drejet til højre.

For  hvor taler man så godt sammen som i en bil, når børnene sover på bagsædet?

Vi taler om stort og småt en vidunderlig pærevælling – krydret med mine myndige ”til højre” og ”næste gang, du skal dreje, er om ti kilometer”.

Og så for et års tid siden, finder jeg ud af, at den vidunderlige pærevælling mest er min.

Mikkel begynder at sig ord som Garmin og Tom Tom, og selvom ethvert sprogøre kan høre, at Tom Tom lyder bedst, vælger han en Garmin GPS til bilen og indrømmer samtidig, at han hellere vil høre en indspillet damestemme sige ”Om 200 meter. Drej til højre” end følge mine vejledninger.

Jeg synker lige en gang. Egentlig har jeg altid følt, at jeg var ret god til rutevejledningerne.

Men jeg kommer videre og elsker stadig til at køre bil med familien – også bare en tur til Roskilde, for det er sjældent og vidunderligt at have tid, hvor Mikkel og jeg bare kan tale sammen.

I sidste weekend kører vi ned ad Amagerbrogade. Mikkel snakker om, at hvis vi havde planlagt formiddagen lidt bedre, ville alle være kommet bedre ud ad døren. Vi er lidt uenige, men finder en løsning, mens GPS’en leder os gennem København, og børnene falder i søvn.

Så bliver trafikken tættere. Mikkel bliver tavs, og jeg kommer til at tænke på en undersøgelse, som var en nyhed for et par uger siden: Det er ikke mobiltelefonen, som er farlig i trafikken. Det er samtaler – især vanskelige samtaler.

Jeg nævner den for Mikkel.

”Psykopat”, siger han til en bilist, som drøner forbi, og så nikker han til mig.

”Mmmm”.

Jeg kan se, at han også har set undersøgelsen.

Nu har jeg alligevel besluttet mig for at snakke videre.

Ikke i tæt og svær trafik selvfølgelig.

Men på lange lige motorveje, hvor man taler så usædvanlig godt sammen, at en undersøgelse må kunnen bevise, at ordene gavner parforholdet og forplanter sig som varme hos alle andre - børnene, katten og  måske endda de andre bilister.

Selvom de måske er psykopater.