Magnus skal sove om en halv time, og han er træt. Alligevel kæmper han sig igennem aftensmosen. Bid for bid.

Imens har alle andre spist færdigt.

”Må jeg se fjernsyn,” spørger Josefine.

Det må hun ikke. Man må se børnefjernsyn, men ikke mere – ”for så bliver det svært at falde i søvn,” siger jeg.

Det er noget jeg har læst i Politikens bog om barnet.

I stedet overtaler hun Mikkel til at lege.

Først er Mikkel en farlig bjørn, der brølende kaster sig over Josefine.

Den slags har Politikens bog om barnet glemt at skrive om, men Magnus får øjeblikkeligt maden galt i halsen.

”Kan I ikke lege et mere stille dyr,” foreslår jeg.

I stedet leger de med legoklodser.

Magnus og jeg går ind og sidder på gulvet ved siden af.

Magnus får et par klodser og bliver helt glad.

Josefine bygger en Tornerose … og en heks.

”Så laver jeg et fængsel, med rigtige tremmer,” siger Mikkel, og et øjeblik efter er Tornerose spærret inde af den onde heks, der gnækker så det gibber i Magnus.

Lidt senere ligger jeg nedenunder og ammer Magnus. Han lukker øjnene og prøver at sove. Vi kan høre, at heksen ovenpå er rasende og løber efter Josefine.

Hun skriger af fryd.

Magnus sukker.

Hver gang heksen siger ”wrrraaaa”, spjætter han med armene.

Hver gang Josefine råber ”Vi er onde”, spjætter han igen.

Til sidst falder han i søvn.

Jeg ligger et øjeblik og prøver at huske, hvor dvd’erne med Teletubbies er.