Jeg ligger helt helt stille på sofaen og er så forpustet, at jeg ikke kan føre en samtale. Jeg har ligget her længe, og det bliver tilsyneladende ikke bedre.

Forklaringerne er mange. Barnet i maven har taget plads fra lungerne. Halvanden ekstra liter blod skal pumpes rundt. Jernmangel...

Men trods forklaringer er det bare totalt for meget at ligge og stønne, så jeg tager mig sammen og cykler i svømmehallen, for at blive forpustet af noget mere almindeligt end sofa-ligning.

Hver formiddagen er klorvandet indtaget af højgravide maver. Her er sidste station inden fødslen. Sidste sted hvor vi kan bevæge os nogenlunde ubesværet. Tempoet er moderat i alle baner. 

Her er ingen af ugebladenes succes-gravide, der løbetræner til dagen før fødslen og ikke har nogensomhelst komplikationer. Vi kæmper os pustende frem svømmetag efter svømmetag. 

Der bliver også holdt jævnlige pauser, når plukkeveerne pludselig sætter ind og beordrer endnu mere moderat tempo. Og livredderen er højspændt. Hver gang en gispende højgravid tager sig til maven og synker lidt ned i vandet, rejser han sig. Og gør man sig rigtig uheldigt bemærket, begynder han simpelthen at følge en inde på kanten. Bane op og bane ned. Måske er han bange for, at plukkeveerne bliver til fødsel i klorvand eller andre uregelmæssigheder.

Tilbage på landjorden rammer tyngdekraften hårdt. Så står man der med 10-15 kilo  på maven og kan pludselig igen ikke få ben og bækken til at makke ret.

På væggen i badet viser piktogrammer at det er strengt forbudt at barbere ben under bruseren. På alle gravide svømmeres vegne kan jeg hermed sige, at det behøver ingen at frygte. Vi kan ikke se vores fødder, og barbering af ben stående under en bruser er ikke en mulighed.

Til gengæld er humøret højt og snakken går.

Det var her, jeg en dag hørte en sætning, jeg har taget til mig. En kvinde havde - lige som mig - ikke haft succes med veer og måtte derfor have begge sine fødsler sat i gang med alverdens indgreb. Men i modsætning til mig havde hun ikke set noget nederlag i det.

"Jeg er måske ikke særlig godt til at føde, men jeg er fandme god til at være gravid. Børnene vil bare ikke ud," sagde hun.

Så jeg cykler stønnende hjem og er glad. Skidt med bækkenløsning, en vejrtrækning som burde være løgn, og de der gravide fra bladene, som tilsyneladende kan det hele.

Bare drengen i maven trives.