Josefine og jeg sidder på en hestevogn sammen med 15 andre.
Forrest sidder bondemanden med tømme og pisk. I midten af det hele sidder hans kone. En kvinde på alder med mig.
Solen er ved at gå ned over marsken, så heste, får og svajende siv glimter gyldent.
”Er det her ikke fantastisk,” siger Josefine helt stille.
Bondekonen deler pilsnere ud til de voksne.
”Og hva’ med dig knægt. Nåe nej, du er vist ikke 15 endnu. Nå, der er en voksen, som kan tage fra,” siger hun og stikker en mand en øl.
Der bliver skålet og grinet.
Josefine åbner munden.
”Jeg nyder den friske luft,” forklarer hun.
Vi er på bondegårdsferie. Og vi er langt hjemmefra.
Her spiser man flødestuvet kål og store koteletter i fad med (fløde)sovs og cocktailpølser. Hjemmelavet flødeis til dessert.
Her forsøger ingen at gøre sig bedre end de er. Faktisk tvært imod.
”Mit hår er som vildt ukrudt. Det gror som karse. 14 dage efter en tur ved frisøren lader jeg det bare stå,” fortæller en jævnaldrende mor med krøller.
Jeg har ladet både føntørre og fladjern blive hjemme, og det var nok et rigtigt valg.
Når vi går rundt på gården med Magnus i barnevogn, går Josefine pænt ved siden af og holder i den, selvom ingen biler er.
”Du må løbe over det hele,” siger vi, men hun holder fast.
På en opslagstavle hænger en artikel om bondegården. ”Her er plads til at råbe og skrige,” siger bondekonen om livet på landet.
Hun snakker også om os byboer. Hvordan vi hurtigt bakker ud af en rigtig stald med komøg.
Da vi har redet, kørt med hestevogn, lugtet landlivet og taget et kilo på pr dag, kører vi den lange vej hjem.
Magnus bliver lykkelig, da ser alt det kendte. Og i barnevognen jubler han, når bilerne og busser drøner forbi.
Jeg putter ham midt på Amagerbrogade. Josefine snakker, men jeg kan ikke høre, hvad hun siger.
”Vi snakker sammen på legepladsen,” mimer hun, for der larmer trafikken mindre, ved hun.
Magnus har sovet dårligt på hele ferien. Her falder han øjeblikkeligt i søvn.
Mit hår ligner til gengæld en høstak, for jeg har ikke rigtig fået gang i føntørre og fladjern. Det er jo ferie.