Som noget nyt så kan mennesker der vil være plejefamilie for et udsat barn nu rekrutteres via Facebook.
I princippet er der intet i vejen for at kontakte en fremtidig leverandør til kommunen via de social netværk, men jeg er i stigende omfang blevet bekymret over den ugennemsigtighed der er når kommunen skal vælge leverandør - plejefamilie eller institution på et område, hvor at omsætningen hos leverandøren pr. barn nemt kan løbe op i 600.000 kr. pr. år.
Jeg arbejder på deltid i en virksomhed, som leverer forskellige hjælpemidler til nogle kommuner. Det er en alvorlig udbudsproces vi skal igennem hver eneste gang med erklæringer om gældsfrihed og flere årsregnskaber med som bilag.
Når vi taler om anbringelser af børn, så er al denne kontrol lagt til side. Offentligheden omkring de kriterier, som ligger til grund for valget af netop denne leverandør er skjult. Folk jeg har talt med ignorerer stort set hele tiden Tilbudsportalen.dk, som ellers skulle fungere som et opdateret leverandør-register og bruger personlige kontakter indenfor embedsværket istedet.
Og den metode virker dårlig når man andre steder kan læse at næsten hver andet barn skal anbringes på ny på trods af at de talrige undersøgelser der typisk ligger før en tvangsfjernelse netop beskriver hvad barnet har brug for. Vi taler om rapporter fra skolepsykologer, lærere, pædagoger og andre personer fra forvaltningen der har mødt børnene.
På trods af denne viden om børnene ender det mange gange galt for dem og de får ikke nogen uddannelse på grund af at de flytter mellem institutioner og plejefamilier.
Hvad kan man vide om folk blot ved at læse deres Facebook profil?
Ingenting.
Men man ved åbentbart heller ingenting ved at besøge dem. I sagen fra Mern hvor at en plejefamilie er under angreb har deres været rapporter i systemet over en periode på 15 år uden at det kom til en indgriben. Er der nogen som husker sagen fra Klarup hvor at manden var læge? Skulle vi ikke have lært noget fra denne sag?
Jeg er bekymret over at processen omkring leverandørvalg (plejefamilie / institution) er så lukket som den er og at klager tilsyneladende ikke tages alvorlig.
Kilde:
Facebook finder nye plejefamilier (Københavns Kommune)