|
|
24.01-2011 | 12:01
af
Lars Nunnegaard
Anbefalet.
Mit indtryk er at mange private opholdsteder er pengemaskiner. Man kan fastsætte huslejen højt, og ejeren ofte lederen får så en større bid af kagen. Når der er er tilsyn bestikkr man de unge med en tur til Mc Donald for, at de ikke skal sige noget ufordelagtigt om stedet. Tilsynet sluttes af med en frokost. OSV. Som sagt bare et indtryk. |
|
| |
|
|
|
|
25.01-2011 | 11:36
af
Claus Bisgaard
Anne Olsen...Jeg håber du får en plads i himlen.
Holdkæft hvor har jeg prøvet at råbe op i flere år, men hold kæft det har været opslidende...
søg evt. på "Private botilbud for dårlige" |
|
|
|
|
|
|
25.01-2011 | 11:37
af
Ann-Charlotte Kjeldsen
| Det kan jeg så ikke genkende, dette scenarie. Jeg har da kendskab til en masse gode tilbud, deriblandt det mine forældre havde i mange år. Men jo.. de dårlige findes. |
|
| |
|
|
25.01-2011 | 11:38
af
Claus Bisgaard
| Ja Lars, jeg blev fyret som sidste pædagog på skansen ved Opholdstedet Albatros ved HOU. Ham der var tilbage var autodidakt... |
|
|
|
|
25.01-2011 | 11:41
af
Claus Bisgaard
| Nå du har kendskab til en masse gode steder? Det lyder da rigtigt godt! Hvad er din faglige vurdering af den påstand? |
|
|
|
|
|
|
|
|
25.01-2011 | 11:47
af
Ann-Charlotte Kjeldsen
| En udd. som socialrådgiver, mor til en nu voksen handicappet ung mand, og forældre, som har drevet et stoffrit behandlingssted for narkomaner i 10 år .. |
|
| |
|
|
|
|
25.01-2011 | 11:51
af
Claus Bisgaard
| Og begrund gerne hvad der gør dem fagligt dygtige, set ud fra en socialrådgivers synspunkt |
|
|
|
|
25.01-2011 | 11:52
af
Claus Bisgaard
Så du kan fagligt set sige god for at du kender flere godt fagligt fungerende private opholdsteder!?
Kunne du nævne dem her? |
|
|
|
|
|
|
25.01-2011 | 11:56
af
Claus Bisgaard
| Jeg tror der gør, men jeg tror faktisk de er i undertal. Jeg kan ikke vide det, men set ud fra hvad jeg læser i medierne og min egen erfaring på området, så ser det utroligt betændt ud |
|
|
|
|
|
|
25.01-2011 | 12:01
af
Ann-Charlotte Kjeldsen
Lad mig sige det sådan, jeg kendte mange steder. Jeg har ikke haft et fagligt virke i mange år, så jeg ved ikke, hvilke af de steder, jeg har brugt, der stadig eksisterer.
Men.. det fagligt velfungerende hos mine forældre var en blanding af stor viden og indsigt i stofmisbrugeres psyko-sociale problemstillinger, tilgængelighed for klienterne (mine forældre var et klassisk forstanderpar), terapi af en uddannet og meget dygtig psykolog, plus et behandlingssystem, som min far havde udviklet gennem mange år.
Den faglige dygtighed lå i viden, indsigt og evnen til at omsætte dette til handling og behandling for de sfofmisbrugere, som var indskrevet på Solgården, som stedet hed. Mine forældre valgte grundet alder og helbred at afvikle stedet for en del år siden.
Jeg har nu kendskab til et bofællesskab, som ligger i Assens Kommune, men da min søn bor der, vil jeg ikke gå ind i detaljer om stedet, blot kan jeg konstatere, at de handler ud fra et ønske om høj faglighed og etiske overvejelser. Det fungerer godt !
Generelt set kan man sige, at kan et sted, uanset hvilken etikette det har på sig, leve op til de beskrivelser af behandlingsmetoder overfor den målgruppe, de mener at satse på, og kan de levere varen, om man vil, så er der faglighed til stede, som jeg ser det. |
|
| |
|
|
25.01-2011 | 12:03
af
Claus Bisgaard
Desuden er det mit indtryk efter snak med Aalborg universitet, at det ikke foreligger Dansk forskning der viser hvad der styrker de unge fysisk, Psykisk og socialt. Dvs. at opholdstederne kan bruge tømmer Tom og mekanikker Martins pædagogik på flaske. Man ved ikke om det ene er bedre end det andet. Så når vi som samfund ikke forsker idet, så sender vi vel som samfund også bare de her unge ud til hvad der nu er godkendt. Men godkendt efter hvad? Det er mit indtryk at det ikke altid er de dygtigste folk der sider i tilsynet.
Jeg vil opfordre vores kommende nye regering til at lade cand.er i socialt arbejde fra Aalborg universitet komme til at se på sagen. Samt få disse dygtige folk til at side i tilsynet. |
|
|
|
|
25.01-2011 | 12:14
af
Claus Bisgaard
| Jeg har også siddet med socialrådgivere til møde, hvor jeg har tænkt...Hvad består deres job i? Vil de ikke vide hvad det er for et sted de anbringer deres unge? Og undre de sig ikke over så meget den leder snakker? |
|
|
|
|
25.01-2011 | 12:22
af
Bitten B.
| Skal vi nu ikke lige slå fast, at de her seks bosteder hører under samme ejer. At der er grebet ind, så bevillingerne er fjernet, så systemet har virket som det skal. Og at problemerne hovedsageligt har ramt personalet, som jo så også har klaget. |
|
|
|
|
25.01-2011 | 12:31
af
Claus Bisgaard
Nå Bitten, hvad er din part så i sagen?
Er du en af de ufaglærte der nu står til at miste en god tjans? |
|
|
|
|
|
|
25.01-2011 | 12:35
af
Lars Nunnegaard
Det jeg skrev om et bosted ang. tilsynet er nu verificerbart via en tidligere ansat, som af samme grund sagde sit job op.
Et andet behandlingssted her i kommunen blev lukket efter at tidligere ansatte havde bragt historier frem. Her virkede tilsynet heller ikke før pressen fik historien. |
|
| |
|
|
25.01-2011 | 13:46
af
Bitten B.
| Men alt som alt mener jeg ikke at den slags skal være i privat regi. Jeg er gennemgående imod al den privatisering. Fordi når det handler om mennesker skal profit ikke være målet. Og det bliver det nemt når det er privat. |
|
|
|
|
25.01-2011 | 13:53
af
Claus Bisgaard
Så selv med 2 uddannelser der kvalificere dig til et job sådanne et sted, så mener du at problemerne hovedsageligt har ramt personalet?
Har du i al din viden og visdom ikke tænkt på det er de unge den slags rammer!? |
|
|
|
|
25.01-2011 | 14:09
af
Bitten B.
| Personalemangel rammer først og fremmest personalet. Og så synes jeg du skulle finde en mindre aggressiv tone. |
|
|
|
|
25.01-2011 | 14:36
af
Claus Bisgaard
Rammer personale mangel først og fremmest personalet?
Jeg håber ikke du arbejder med dine 2 uddannelser |
|
|
|
|
25.01-2011 | 17:12
af
Claus Bisgaard
| Bitten hvad er dine fine uddannelser ? |
|
|
|
|
25.01-2011 | 17:59
af
Bitten B.
| Hvem har sagt fine Claus? Pædagog og sosu-assistent. En super kombination i den forbindelse. |
|
|
|
|
25.01-2011 | 19:33
af
Claus Bisgaard
| Med hovedvægt på personalet, ja det er sku flot Bitten! |
|
|
|
|
25.01-2011 | 19:43
af
Claus Bisgaard
Ok Bitten jeg vil forsøge at komme en anelse ned bare for hyggens skyld.
Jeg tror du har ret i at meget personale kæmper hårdt, inden det behøver kunne mærkes på brugerne. Men der skal ikke meget uro til det sætter sig i dem. Derfor er det vigtigt der er personale nok, men de skal være uddannede, og have fler for jobbet.
Man skal passe på sig selv som personale, for at kunne passe på brugerne.
Men det jeg ønsker at sige er at Mennesket udvikles i samspillet med andre. Og de andre er i hovedtræk de primære omsorgspersoner. De primære omsorgspersoner skal via deres egen evne of viden om interaktion styrke de unge, gamle osv fysisk psykisk og socialt. Og det kræver BL.A at man ikke siger mig mig mig som personale gruppe. Men siger Brugerne, brugerne, brugerne, Derfor også os som personale gruppe. |
|
|
|
|
25.01-2011 | 19:45
af
Claus Bisgaard
| I øvrigt så skylder du at fremlægge videnskabelig dokumentation for din påstand tidligere |
|
|
|
|
25.01-2011 | 20:00
af
Bitten B.
| Personale tankeeksperiment jo også netop på brugerne. Hvis ikke de gjorde det stressede de jo ikke som de gør for at nå det hele. Det optimale er selvfølgelig rigeligt med personale, men det er svært i en tid hvor folk får ondt et vist sted, hvis ikke al form for personale er i fuld forspring hele tiden. Jeg véd ikke hvilken påstand du henviser til. |
|
|
|
|
25.01-2011 | 20:09
af
Claus Bisgaard
http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=6918
SEPTEMBER 2009
FORSKNING OM ANBRINGELSER
Både herhjemme og internationalt forskes der i anbringelser af børn og unge uden for hjemmet. En ny forskningsoversigt fra SFI giver overblik over dansk, nordisk og britisk forskning fra årene 2003-2008. Oversigten viser blandt andet, at anbragte børn generelt klarer sig dårligere end jævnaldrende børn. Samt at der er meget få studier i, hvilken effekt anbringelser har på børnenes trivsel og sundhed.
Af Carsten Wulff
I 2003 udgav SFI en oversigt over den omfattende forskning på anbringelsesområdet. Siden er mængden af viden om anbringelser vokset betragteligt, og derfor har SFI nu fulgt op med en opdatering af forskningsoversigten. Den konkrete anledning er regeringens aktuelle udspil til Barnets reform, hvor Indenrigs- og Socialministeriet ønsker, at den nyeste forskning på området skal gøres alment tilgængelig.
Det generelle billede i forskningsoversigten er, at anbragte børn og unge er meget belastede og fx har dårligere fysisk og psykisk helbred. De har flere vanskeligheder end andre med at begå sig i skolen og har et fagligt niveau, der er langt under deres ikke-anbragte jævnaldrende. Udslusningen af unge fra anbringelse er også problematisk, da efterværnet ikke er godt nok.
Effekten er ukendt
Ifølge forskningsgennemgangen findes der fortsat ikke studier, der belyser effekterne af, at børn anbringes uden for hjemmet. Undersøgelserne viser, at de anbragte børn og unge har en vanskeligere livssituation sammenlignet med andre børn og unge. Men det belyses ikke om det skyldes anbringelserne som sådan, eller skader, børnene bar med sig i anbringelse, eller begge dele.
Så selv om der er kommet øget fokus på effektmåling de senere år, er der ikke nogen særlig udvikling i forhold til at bruge effektmålingsmetoder.
1 pct. af alle danske børn og unge mellem 0 og 17 år er anbragt uden for hjemmet.
Børn mellem 0 og 12 år udgør 42 pct. af anbringelserne, mens unge mellem 13 og 17 år udgør 58 pct.
Praktikernes brug af forskningen
Otto Juhl, der er forstander på spæd- og småbørnshjemmet Bagsværd Observationshjem, mener, at den øgede viden og forskning på anbringelsesområdet har betydet en opkvalificering af alle praktikere, der arbejder med anbringelser. De bliver rustet til at kunne handle bedre på specifikke problemområder. Han efterlyser også en form for effektmålinger af anbringelser.
”Jeg mangler ofte undersøgelser, der siger noget om, hvad ville der være sket, hvis vi ikke havde truffet en foranstaltning eller ydet et tilbud. Havde det så ikke været langt værre?”, spørger Otto Juhl retorisk.
Han tilføjer en tvivl om, hvorvidt man overhovedet kan opnå et egentligt evidensbaseret forskningsresultat af, hvad der virker på de bløde områder:
”Hvad der virker godt på ét barn, det virker måske skidt på et andet, selvom de har fået samme indsats. Og kan man måle, hvad der er god kvalitet for den enkelte?”
Seniorforsker Tine Egelund, der er medforfatter på forskningsoversigten, siger: ”Det er absolut en forskningsmæssig udfordring at tilvejebringe sikre effektmålinger af anbringelser, når vi har de etiske udfordringer. Men det er muligt igennem andre forskningsmetoder at tage højde for mange af usikkerhedsfaktorerne og ad den vej få et billede af, hvordan anbringelser virker som indsats. De metoder er også anvendt i flere danske undersøgelser på området.” |
|
|
|
|
25.01-2011 | 20:13
af
Claus Bisgaard
Forskning i effekten af anbringelserne. Hvad virker og hvad virker ikke!?
Jeg har da som pædagog en begrundet ide som også kan bygge på en vis viden. Men der skal mere slagfast viden på bordet om hvad der virker og ikke virker i anbringelserne og den har du jo tilgang til skriver du. Du skriver at "Der skrives spalte op og spalte ned om rapporter og undersøgelser på det punkt, for hele tiden at prøve at forbedre. Så uanset hvad du har dannet dig af indtryk, er det ikke korrekt." |
|
|
|
|
25.01-2011 | 20:19
af
Claus Bisgaard
Af Rikke Lund Hansen
27. august 2010
Det er blevet diskuteret livligt, om det er en god eller en dårlig ide at anbringe børn og unge uden for hjemmet. Men faktisk kan de, der forsker i fænomenet, ikke konkludere noget generelt om effekten af at gøre det. Det er de mange skæbner alt for forskellige til. »Der findes ikke nogen sikker dokumentation for, om det at anbringe børn uden for hjemmet har en god eller negativ effekt. Vi forskere ved en masse om anbragte børn, men vi kan desværre ikke sige noget generelt om, hvad der virker, og hvad der ikke virker,« siger Turf Böcker Jakobsen, der forsker i anbragte børn ved SFI.
Læs artiklen i 24timer |
|
|
|
|
25.01-2011 | 20:21
af
Claus Bisgaard
| Og så længe man ikke ved hvad der virker og ikke virker, så er udsmider Ulrik og karate Kaj gode til en hurtig fastholdelse af uvorne unger |
|
|
|
|
|
|
25.01-2011 | 21:01
af
Isabelle Mandel
Min beskedne erfaring er, at der bør gøres ALT for at børnene kan blive hos forældrene. En tidlig og massiv indsats med støttepersoner i hjemmet, vil kunne redde mange børn fra en anbringelse, der i hovedparten af tilfældene er ulykkelig for børnene. Næsten uanset hvor ringe forældrene er (jeg ser her bort fra vold og incest), er det børnenes dybe ønske at være hos mor og/eller far.
Jeg har oplevet engagerede, varme og fagligt kvalificerede plejefamilier/opholdssteder - og jeg har oplevet det modsatte. Jeg har oplevet et højt kvalificeret, varmt og engageret opholdssted - og jeg har oplevet det modsatte. Problemet for mange kommuner er, tror jeg, at der ikke er så mange valgmuligheder, hvis barnet SKAL anbringes udenfor hjemmet.
Jeg "havde" en sag med en dreng, der var anbragt på et, i mine øjne, meget mangelfuldt opholdssted (tidligere plejefamilie). Drengen var elev på min skole. Jeg gjorde kommunen opmærksom på, at drengen ikke trivedes hos familien, og at jeg ikke fandt den optimal - men der var ingen umiddelbare alternativer. Sådan er virkeligheden desværre også. |
|
| |
|
|