Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Hvad med retssikkerheden for Camilla Broe og os andre

2. september 2009 16:24
Visninger  [1517 ]   Debat  [26 ]

Vi har en anti-terrorlov. Den dikterer at vi kan udlevere Danskere til udlandet hvis de har lavet en forbrydelse, der både er strafbar i Danmark og det pågældende land.

Så er den ikke længere.

Vi har også sikret at udleverede Danskere kan komme tilbage og afsone, når de har fået en ofte absurd dom i udlandet og til sidst har man sikret sig at de skal dømmes påny efter civiliseret retspraksis.

I Florida får folk årtier i fængsel for at have købt hovedpinepiller uden recept. Det er narkosmugling og der er mennesker som har fået 25 år for at købt til sig selv.

Fint alt sammen.

Men det kræver at loven overholdes. Camilla Broe er anklaget for sammensværgelse. Sammensværgelse eller conspiracy som det hedder på Amerikansk er ikke strafbart i Danmark.

Sammensværgelse er en gummiparagraf som ofte anvendes når beviserne ikke rækker. Da hun rejste i 2001, var hun ikke tiltalt. Det blev hun i hemmelighed i 2003. Man er sikkert blevet lidt sur over at man ikke kunne presse hende til at vidne som man gjorde med en af de andre medtiltalte i det store sagskompleks nogen påstår hun er en del af.

Denne medtiltalte blev jvf. en udskrift fra Højesteretten i Florida truet med at hans gamle senile syge far ville ryge i fængsel, hvis han ikke vidnede. Det gjorde han og fik nogle få måneders fængsel for sin noget mere aktive part i sagen. Det står lidt i kontrast til de 60 år, Camilla Broe risikerer.

At det har stået i anklageskriftet har hverken justitsministeriet eller domstolene opdaget.

Alligevel sendes hun afsted i strid med lovens bogstav.

Hvor stiller det os andre? Vi belaver os på at være lovlydige borgere, men vi kan ikke kende lovene i samtlige lande på jorden.

Kan vi udleveres til et fremmed land for at have kritiseret en magthaver eller en afgud?

Som hendes sag er skredet frem, så tyder meget på det.

Jeg er meget bekymret over Danskernes manglende retssikkerhed. Hvad med Jer andre?

kirsten hansen har anbefalet dette indlæg.
Del på Facebook
02.09-2009 | 18:59 af Isabelle Mandel
Retssikkerhed i Danmark? Hmm. Det er vel sådan cirka otte år siden, man kunne være sikker på det. Lad os taget et eksempel (udover dit): Da Muhammedtegningesagen kørte, sagde bl.a. Fogh, at fremmede magter ikke skulle blande sig i danske forhold. I dag afhøres irakiske asylansøgere uden bisider/advokat, på trods af, at det er imod dansk lovgivning - FORDI vi skal tage hensyn til fremmede magter.
Goddag mand økseskaft og farvel til overholdelse af dansk lovgivning.
 
 
02.09-2009 | 19:07 af Kaj Jensen
Isabelle,
Det var jo ikke en afhøring, men blot en samtale for at fastslå irakernes identitet. Her behøves ingen advokat. Ellers skulle advokaterne jo være til stede hele tiden - hvis nogen nu skulle spørge irakerne om noget.
 
02.09-2009 | 19:08 af Helle Nielsen
@ Isabelle, der er ingen irakiske asyl ansøgere der afhøres uden bisidere. Den situation du hentyder til er ikke en tiltale, men en fra den irakiske delegation en accept af at de var irakere.
 
02.09-2009 | 19:24 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
02.09-2009 | 19:51 af Kaj Jensen
Kaja,
Du er velkommen til at klage til min advokat. Jeg er vældig godt tilfreds med udviklingen - og det er langt de fleste danskere jo.
 
02.09-2009 | 19:53 af Kaj Jensen
Laue Trabæk klynker over at have mistet 9 klienter. Juleferien på Barbados hænger sikkert i en meget tynd tråd.
 
02.09-2009 | 19:54 af Kaj Jensen
Men egentlig handler tråden vel om danske narkosmugleres retssikkerhed.
 
02.09-2009 | 19:57 af Helle Nielsen
@Det er rigtigt at man har ret til at medtage en bisidder ved møder med det offentlige, men det er da ikke lige det der har været tale om her.
 
03.09-2009 | 08:37 af Isabelle Mandel
»Vi taler ikke om, at Rigspolitiet er på kant med loven eller den slags uldne juridiske formuleringer. Det her er simpelt hen lodret ulovligt,« siger han og fortsætter:

»Hvis de frihedsberøvede asylansøgere påberåber sig besøg fra enten deres advokat eller Dansk Flygtningehjælp, har de til hver en tid ret til at få det, også selv om det er under en samtale med en udenlandsk delegation. Der er ingen dispensationsadgang.«
( Lektor i udlændingeret ved Københavns Universitet, Kim U. Kjær.)
Gad vide, i øvrigt, HVORFOR den irakiske delegation ikke vil have en advokat eller en fra Dansk Flygtningehjælp med.
 
 
03.09-2009 | 12:50 af kirsten hansen
Jeg er bestemt også bekymret over retssikkerheden i Danmark efter de sidste episioder!
Er Grundloven sat ud af kraft?
Nu er flere af de hjemsendte Irakere arresteret i hjemlandet, mens en del befinder sig i lufthavnen endnu, fordi de ikke tør forlade den!
Kan man have været helt uvidende om, hvad der ventede de udviste Irakere?
Man skiller familier og kærester, hvor nogle står uvidende om, hvilken skæbne der venter deres nærmeste!
Kan vi være det bekendt?
 
 
03.09-2009 | 14:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
03.09-2009 | 14:28 af morten mortensen
Retssikkerheden i danmark blev allerede sat over styr da en dansk statsborger blev udleveret til retsforfølgelse i tyskland sigtet for udbredelse af nazistisk musik. musik som er ulovlig i tyskland men lovlig i danmark.
ps. håber ikke noget af det jeg indimellem skriver er ulovligt at ytre sig om i grækenland
 
04.09-2009 | 09:36 af Anne Olsen
Med hensyn til den danske musiker, så er det paradoksalt at vi udleverer en dansker til netop Tyskland, som til gengæld ikke vil udlevere Søren Kam.

Vi er flinkeskolen her på jorden, som er til grin i de andre lande.

Vi udleverer vores borgere til retsforfølgelse for sager der rummer anklager, som slet ikke findes i Dansk retspleje.

Jeg vil nu indgå i et samarbejde, som skal sikre at udvekslingsstuderende og udstationerede advares på behøring vis og sågar frarådes at rejse, så de ikke rammes af deres beslutning senere i livet.
 
05.09-2009 | 09:50 af Keld Lund
Det er meget enkelt, der er én skjult agenda!
Danmark får noget retur!
Måske Baggers manglende millioner (vi ved at penge går før menneske)?
Måske én adelig/jetset der skal hjem?
Teorierne er mange!
Farvel Camilla Broe nyd dit otium i staterne!
 
05.09-2009 | 10:07 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
05.09-2009 | 10:46 af kirsten hansen
Ja at der er en skjult agenda, kan ingen vist være i tvivl om!
Det er som om de legaliserer menneskehandel - retsikkerhed er en ø i langtbortistan!
 
 
05.09-2009 | 13:41 af Anne Olsen
Hvis der er politisk vilje til at lade den udøvende magt kontrollere den dømmende som mere end kraftig antydes igår af dommerformanden, så kunne befolkningen få den mistanke at denne politiske indblanding var årsagen til at udleveringssagen ikke nåede Højesteret:

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2009/09/04/190418.htm

Men er det tilfældet så er landet på randen af kaos og en de-stabilisering af folkestyret, der som bekendt bygger på magtens 3-deling. Jeg frygter det værste for landets borgere i denne situation.
 
05.09-2009 | 21:00 af kirsten hansen
Anne, der er jo allerede nu rygter fremme om, at USA ikke overholdt udleveringsaftalen!
Har du nogen ide om, hvad det betyder?
 
 
05.09-2009 | 21:59 af Anne Olsen
Hvorvidt at USA ikke har overholdt aftalen ved vi først når hun på Tirsdag afgiver en "No contest" erklæring som svar på anklagerne medmindre at hun har fået dårlig rådgivning. Det vil være alt for dyrt for en hvilken som helst dansker at køre en sag derovre og så er det ligemeget om man bliver beskyldt for mordet på Præsident Lincoln. Med den udleveringsaftale som er indgået ligger der så meget motivation i at tilstå, så den politiske skandale ikke bliver for umiddelbar.

Vi ved at 150.000 kr. er udgifterne for at varme op. Hvis sagen skal køres, taler vi om 500,000 - 700,000. Det ligger i "No contest" erklæringen at den skal bruges for at lette systemets arbejde.

"Nolo contendere" (No contest) beskrives som at man ikke erkender skyld, men heller ikke bestrider anklagemyndighedens påstande. Derved "spares" man for vidner etc. Dommeren kan afsige dom på 10 minutter, hvilket må blive en lettelse for Camilla Broe, da hun så hurtigt kan komme hjem.
 
05.09-2009 | 22:03 af Anne Olsen
Det kritiske i anklageskriftet er om USA honorer kravet om dobbelt strafbarhed dvs. at det som hun dømmes for er strafbart i begge lande. Historiebøgerne må afgøre dette. Hendes liv er ødelagt uanset hvad man kommer frem til i USA.

Hvad der er meget værre er at der i Europæisk ret ikke er krav om dobbelt strafbarhed siden 2006. Det var derfor at Tyskland kunne få musikerne på trods af at der er ytringsfrihed i Danmark. Se dette link:

http://europa.eu/legislation_summaries/justice_freedom_security/judicial_cooperation_in_criminal_matters/l33167_da.htm

Det er derfor vigtigt at man passer på hvilke love som vedtages i andre EU lande og hvem der bliver medlem. Kommer Tyrkiet med i EU vil samtlige medarbejdere på Jyllandsposten helt ned til trykkere kunne udleveres til Tyrkiet og dømmes der.
 
06.09-2009 | 12:43 af René Nielsen
Men faktum er jo at Camilla Broe har erkendt at have smuglet pillerne.. Skal hun ikke straffes for det?
Blot fordi man i USA har svært ved at finde en paragraf som passer til forbrydelsen, betyder det vel ikke at man ikke skal straffes?
 
06.09-2009 | 13:05 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
06.09-2009 | 13:26 af morten mortensen
Kaja
forskellen er. at personen der blev sendt til tyskland, ikke havde overtrådt dansk lovgivning.. det svarer til at retsforfølge kurt vestergaard M.A. i et land hvor det er forbudt at tegne muhammed.
 
06.09-2009 | 14:15 af Helle Nielsen
Jeg har aldrig hørt Camilla Broe have de mindste samvittighedskvaler over alle de unge mennesker hun har medvirket at sælge narko til, eller bekymring for de forældre hun sikkert har påført problemer.
Jeg har kun hørt hendes bekymring for sin egen datter, fordi hun selv skal være væk.
Hun er så iskold, at jeg ikke kan have ondt af hende.

Camilla Broe har i årevis levet jetset livet for narkopenge i Miami i Florida, sammen med sin fyr Fernando Tonelle.
En efterforsker fra Drug Enforcement Agency, fortalte hende at hun var mistænkt for i perioden 1995-2000 at medvirke til smugling af ecstasy fra Holland til USA. Med det samme smuttede hun i skjul i Danmark med sin datter.
Hendes medkumpaner blev taget, modtog deres dom og straf.

Jeg synes generelt ikke kriminelle skal kunne skjule sig i Dk, efter at have begået forbrydelser i udlandet.

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1217391.ece
 
07.09-2009 | 18:29 af Anne Olsen
Det kan godt være at retfærdigheden ikke er i højsædet, hvis man ikke kan finde en paragraf at fængsle en lovovertræder efter, men netop i udleveringssager skal det rigtige anklageskrift findes idet at love er forskellige rundt omkring i verdenen. Idag er der en kvinde som fik bøde for gå med bukser. Tænk over risikoen for udlevering i sådan en sag, hvis der ikke var regler.

Noget andet er Karen Thisteds indlæg, der er politiske set i lyset af hendes arbejde for en minister. Det er rent spind og det er også hendes arbejdsområde p.t.

Nu er skaden set. Da hun ikke har råd til en retfærdig retssag, må hun hellere afgive en "No contest" erklæring, der udløser en dom og efterfølgende overførsel til Danmark, som ikke opererer med "No contest". Det vil genstarte sagen i det danske retssystem, hvorefter at vi måske kan se noget retfærdighed.
 
07.09-2009 | 19:12 af kirsten hansen
Anne, der har været en indsamling i gang, så måske kan hun blive løsladt mod kaution!
Er det retfærdigt, at man kan købe sig fri? det synes jeg ikke, men hvis det kan redde hende fra at sidde derovre til hun bliver gammel, er det jo godt nok!
Men tænk på alle de forbrydere der kan købe sig fri, så sad Peter Brixtofte og andre kendte nok ikke i fængsel herhjemme!
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Min blog rummer de tanker, jeg gør mig over de overskrifter, jeg møder på livets vej.
Indlæg | 30 | 29.417 | 96
Siden | 4. juli 2009 11:08
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites