Jeg har tænkt meget over hvad der kan gøres for at hjælpe de danskere der er i udlandet til at komme hurtigt hjem, hvis de oplever kriminalitet.
Det er selvfølgelig højaktuelt med hensyn til Camilla Broe, der netop viser at det kan gå rigtigt galt hvis man ikke straks tager flyet hjem så snart man erfarer kriminelle handlinger i nabolaget. Der skal nogle steder så lidt til som at afgive en upræcis forklaring til politiet, hvilket er nemt nok, hvis man er chokeret. Tænk blot på vores tidligere justitsminister, der havde en opfattelse af en spritulykke som han så i forhold til hvad der er gravet frem siden.
Det kunne nemt have resulteret i anklager som "obstruction of justice" dvs. i udlandet, selvom at forklaringen er nok så uskyldig.
Er man lidt naiv i udlandet og bliver ens arbejdskraft udnyttet i et stykke tid til kriminalitet, så kan det som er ment som en hjælp til politiet - nemlig hjælp til at fastslå navn og tidsspunkt - opfattes som en tilståelse og der er lande hvor at skillepunktet for at være lovlig vidne og kriminel medvirkende ligger et helt andet sted end i Danmark. Låner du en bil ud til en ven og bruger denne bilen til kriminelle handlinger, så er udgangspunktet i en række Amerikanske stater at du er lige så skyldig selvom du ikke er tilstede og at dette er bekræftet af vidner.
Skuespiller Mark Wahlberg har lavet dokumentaren "Juvies" og her nævnes Anait som kørte nogle drenge til en skole og satte dem af. Efterfølgende kom de i slagsmål og hun fik en straf svarende til at hun havde været med.
Men det behøver ikke kun at være kriminalitet der kan være problemet. Myndige mennesker er naturligvis ansvarlige for deres egen underskrift, men vi lever i en tid med arbejdsløshed og der er firmaer der lever af at tilbyde danskere arbejde på call-centre i udlandet som f.eks. IT-supporter. Disse firmaer lover flyttepakker. Dvs. tilskud som afdrages ved at man forbliver i jobbet i et år. Rejser man før, når man finder ud af at de arbejdsforhold der bliver lovet ikke eksisterer, så står der pludselig muskelmænd i døren med en regning på 10-12.000 kr. som skal betales før at man kan rejse hjem. Se:
Pas på udenlandske call-centre (Artikel med masser af links til sager)
Jeg mener at vi bør have en hotline, som danskere kan ringe til og som kan hjælpe dem hjem til Danmark - mod egen betaling i sidste ende - så de ikke tøver og eventuel pådrager dem en anklage ved en domstol eller simpelthen psykiske skader fordi at arbejdspladsen er umenneskelig.
Ja, mange af disse mennesker er naive. De tror at græsset er grønnere på den anden side, hvor at de med henblik på hvordan at det er at komme her til landet godt ved at de ikke skal forvente at blive hjulpet frem på hænder og fødder, samt at det burde være sundt at være noget mistroisk når nogle tilbyder en et job med tilsyneladende fantastiske løn- og arbejdsforhold.
Men derfor bør vi hjælpe dem alligevel inden at det går så galt at vi som samfund i sidste ende får store udgifter til at føre sager.