23. JUNI 2008
TIL SIO’s MEDLEMMER OG SIO’s BESTYRELSE
En interesseorganisation for sexarbejdere er en rigtig god idé. Sexarbejdere har brug for et forum, hvor vi sammen gennem en frodig debat kan udvikle løsninger på de problemer, der i dag er knyttet til prostituti-onsområdet. Og hvor vi kan iværksætte initiativer, der kan fremme de mål, vi sætter os.
Intet medlemsdemokrati i SIO
Desværre er Sexarbejdernes Interesse Organisation (SIO) ikke en sådan organisation. SIO er fuldstændigt topstyret uden noget fungerende medlemsdemokrati.
Bestyrelsen er aldrig blevet valgt af medlemmerne. Bestyrelsen fastlægger SIO’s politik, uden at medlemmerne bliver inddraget, og uden at medlemmerne høres inden, politikken fastlægges. Kommunikationen foregår oppe fra og ned.
Politik hen over hovedet på medlemmerne
Bestyrelsen fastlægger SIO’s politik fuldstændig hen over hovedet på medlemmerne.
Afskaffelse af rufferiloven
Eksempelvis har SIO’s bestyrelse – uden nogen forudgående debat blandt medlemmerne – udsendt en pressemeddelelse, der kræver rufferiloven afskaffet.
Men vil en sådan afskaffelse af rufferiloven, som SIO’s bestyrelse - hen over hovedet på medlemmerne – kræver, åbne en ladeport for bagmænds udnyttelse af kvinder i prostitution? Er der ikke behov for – inden SIO lægger sig fast på et sådant krav - gennem en demokratisk medlemsdebat at afveje fordele og ulemper ved en afskaffelse af rufferiloven? Og kan de mål, der søges opnået, sikres på anden vis end gennem en afskaffelse af rufferiloven?
Licens til bagmændene
Et andet eksempel på hvordan, SIO’s bestyrelse, der aldrig er valgt af medlemmerne, hen over på hovedet på de selv samme medlemmerne, udtaler sig på deres vegne, ser vi på Berlinske Tidendes netavis af 8. juni 2008, hvor talspersonen for SIO anbefaler den model for prostitution, der nu indføres i New Zealand, hvor ejere af bordeller mv. udstyres med en licens.
Men ønsker medlemmerne af SIO overhovedet indført en licensordning? Det er der ingen, der ved.
Hvis der skal være en licensordning, skal det så være bordelejere og andre bagmænd – der ikke nødvendig-vis hører til blandt Guds bedste børn – der skal have licensen, eller er det den enkelte sex-arbejder, der skal sikres en licens?
Hvis det er bagmændene, der udstyres med licens, risikerer vi så karteldannelse? Risikerer vi, at bagmæn-dene, der så at sige får en form for monopol på licens, vil stille urimelige krav til de sex-arbejdere, der skal arbejde på bordellet?
Også holdningen til licens burde have været genstand for en bred debat i SIO’s medlemskreds før, bestyrel-sen besluttede, hvad SIO – og dermed medlemmerne – skulle mene om denne sag.
Ikke alene burde disse to forslag hver for sig have været diskuteret blandt medlemmerne, inden SIO bandt sig til en holdning. De to forslag burde også ses i sammenhæng.
En afskaffelse af rufferiloven, hvor det bliver lovligt for bagmænd at udnytte kvinder i prostitution, og en licens-ordning for bagmændene, hvor de kommer i en position, hvor de virkelig kan stille krav til dem, der skal arbejde på bordellerne. Er der slet ingen advarselslamper, der blinker?
Det hedder på SIO’s hjemmeside, ”at SIO kræver, at der forud for gennemførelse af enhver form for regule-ring på området, skal gennemføres grundige, uvildige undersøgelser af reguleringens effekt, således at det sikres, at reguleringen ikke i sig selv er mere skadelig for sexarbejderne, end det reguleringen ellers var tænkt som en beskyttelse imod”.
Men sådanne undersøgelser skal åbenbart ikke gennemføres, forinden SIO’s bestyrelse hen over hovedet på de medlemmer, der aldrig har valgt den, føler trang til at fremkomme med sin uforgribelige mening.
En bestyrelse, valgt af medlemmerne
Det hedder på SIO’s hjemmeside, at ”SIO's grundsynspunkt er, at sexarbejdere er eksperter i forhold til egne liv og derfor skal involveres, og involvere sig, i alle dele af tilrettelæggelsen af samfundsforhold og indsats vedrørende sexarbejdere, herunder debatter, udredninger, forskning og beslutnings- og udmøntningsprocesser.”
Men dette grundsynspunkt gælder åbenbart ikke i forhold til de sexarbejdere, der er medlemmer af SIO.
Da SIO’s bestyrelse aldrig er valgt af medlemmerne, har jeg indsendt forslag til bestyrelsen om, at den ind-kalder til en ekstraordinær generalforsamling, hvor medlemmerne får mulighed for at vælge en bestyrelse.
Stor var min overraskelse, da jeg i et Nyhedsbrev fra bestyrelsen læser, at et enkelt medlem har ønsket at indkalde til ekstraordinær generalforsamling mhp at vælge ny bestyrelse.
Jeg har aldrig givet udtryk for, at jeg har ønsket at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling. Jeg har opfordret bestyrelsen til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.
Jeg har ikke opfordret til, at bestyrelsen indkalder til en ekstraordinær generalforsamling for at vælge ny bestyrelse. Jeg har opfordret bestyrelsen til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling for at med-lemmerne OVERHOVEDET FÅR MULIGHED FOR AT VÆLGE EN BESTYRELSE.
Men at formålet med en sådan ekstraordinær generalforsamling er at give medlemmerne mulighed for at vælge en bestyrelse, undgår bestyrelsen behændigt at nævne i sit Nyhedsbrev.
Bestyrelsens fremstilling i Nyhedsbrevet af mit forslag om, at den indkalder til en generalforsamling, er ren og skær manipulation, hvorved bestyrelsen undergraver sig egen troværdighed.
Da der således ikke eksisterer noget fungerende medlemsdemokrati i SIO, og da jeg kan se, at forsøg på at indføre demokrati i SIO fra bestyrelsens side mødes med manipulation, ønsker jeg hermed at udmelde mig af SIO.
Vi sex-arbejdere mødes i store dele af offentligheden med et formynderi, hvor andre mener at vide, hvad der er bedst for os. Der er bl.a. i denne sammenhæng brug for et modspil gennem et samarbejde mellem sex-arbejdere. Men et sådant modspil bliver kun bæredygtigt, hvis det bygger på en demokratisk grundhold-ning, og ikke genspejler omverdens formynderiske holdning, hvor en selvbestaltet gruppe taler på vegne af nogle, der aldrig valgt dem.
Anja