Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Nu går jeg sgu på barsel

9. februar 2007 17:50
Visninger  [1077 ]   Debat  [3 ]

En af mine kvindelige kolleger kom for nylig hen til mig og sagde: "Hvor fedt du skal holde barsel. Det er virkeligt godt gået", mens en anden mente, at jeg gjorde et "slag for ligestillingen".

Og flere af mine mandlige kolleger var slet ikke klar over, at de som jeg og alle andre mandlige ansatte på Nyhedsavisen har ret til 12 ugers barsel med fuld løn.

Jeg er åbenbart en særlig fætter.

Men det burde ikke være sådan, for der er kun fordele ved at bruge tre måneder på sit barn. Lad mig blot liste op:

1. Jeg tjener penge, mens jeg sover længe med min dreng i armene.

2. Min kone bliver sluppet ud af barlselsburet - til gavn for hende selv, hendes karriere og ikke mindst hendes arbejdsplads.

3. Nyhedsavisen får om tre måneder mig tilbage i fuldt opladet tilstand, med en idébog fyldt med ideer om småbørn, bleindkøb og hvor hurtigt man kan få en barnevogn til at køre. 

4. Jeg kommer til at kende min søn Karl langt bedre, end hvis han hver dag skulle se mig i 20 travle minutter om morgenen og et par timer om aftenen, hvor meget af tiden gik med madlavning og andre gøremål.

5. Jeg mindsker markant risikoen for at blive skilt. Ifølge en svensk undersøgelse mindskes  risikoen for skilsmisse med op til 50 procent, hvis faderen tager orlov.

Ups. En ulempe er der dog.

Min kone forventer vel, at maden står klar, når hun kommer hjem fra arbejde!   

Mænd, kom i gang med at bruge jeres barsel!

Og mød mig eventuel på http://www.farslegestue.kk.dk/

Del på Facebook
09.02-2007 | 19:48 af Rumleskaft
Der er en hopla-nål på vej til dig!
 
10.02-2007 | 03:34 af AndersensBlog
Holge Holst vil nok mene det hedder "chancen for at blive skilt!"
 
 
11.02-2007 | 12:23 af Stine Bjerre Herdel
Fars legestue er et hit! Og køb bogen "Børnenes København" - så er I to beskæftiget :-)

Fik ikke sagt god barsel, inden du smuttede, Anders. Så god barsel :-)

vh

Stine
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Anders Heissel

Udddannet journalist fra Danmarks Jurnalisthøjskole sommeren 2004 efter praktik på Ritzaus Bureau. 

Herefter ansat på sportsredaktionen på Ritzau, en kort periode på InMente og senest journalist på en ny lokalavis i Nordsjælland, Rudersdal Avis. Her hvor Erik Fabrin sloges med rigmanden Christian Kjær om borgmesterposten, og som bekendt vandt - stort.

Og knap et par uger efter jeg blev far til Karl, underskrev jeg kontrakten med Nyhedsavisen. 

Karl, der iøvrigt er født på den næsten usansynlige dato: 060606

Bor i Brønshøj - byens oase.

Indlæg | 3 | 8.960 | 2
Siden | 4. oktober 2006 13:47
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites