Ej nu fik jeg så min første kommentar som blogger! Og jeg må indrømme at nu er jeg revet helt med - blogging er simpelthen bare sjovt. Hmm, tænke tænke hvordan kan jeg få flere til at skrive kommentarer til mig. Jeg ser ligesom to veje:
1. gå efter dem der kender mig i forvejen
2. gå efter dem jeg ikke kender - fx. gennem sensationer og hudløs ærlighed eller ved at finde på noget helt vildt interessant...
Sidstnævnte overvejede jeg - for helt ærligt, det kunne da være lidt sjovt. Helt fremmede mennesker der følger med i ens tanker. Men så igen... jeg magter ikke at skulle tænke både på at skrive speciale og på at vække andres interesser. Det ville simpelthen tage for lang tid. Så nu har jeg valgt et fokus og en målgruppe: fokus er alt muligt (hmmm "fokus") om mig og mit liv (bare rolig - jeg udleverer ikke nogen) og målgruppen er dem jeg allerede kender. Og så må jeg jo tage den strategi til efterretning når jeg finder ud af at der ikke er nogen der læser min blog...