Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Så tag dog den stok fra de gamle!

24. november 2006 09:01
Visninger  [1258 ]   Debat  [2 ]

En mand ved navn Gus skrev idag et indlæg omkring de.. "dovne" unge. Jeg selv er 27 år gammel, og størsteparten af mine venner og bekendte er omkring 19-24 -- Jeg vil derfor antage at han mener os?

Hvad fanden sker der for ungdommen i dag? Den er er jo gået fuldkommen i grøften. Ikke nok med at de unge mennesker klæder sig mærkværdigt ud, de er også fuldkommen blottet for meninger og engagement. At de skal bygge videre på det danske samfund kan ikke ende i andet end en kæmpe skandale. De er tikkende brixtofte-bomber

Først og fremmest kan du ikke bedømme et menneske udfra de klæder vedkommende har på. Unge klæder sig idag ofte så du netop ikke KAN bedømme dem udfra det. De kræver at folk gør en indsats for at lære dig at kende. Yderligere skal man klæde sig i tøj man føler sig tilpas i, medmindre omstændighederne dikterer noget andet. Sandt, vi skal bygge videre på landet vi bor i og skabe en fremtid.

Når det er sagt, kan vi da altid betragte hvad det er de "ældre" har bidraget med. Jeg behøver vist ikke gå i detaljer -- Ældre fucker lige så meget op som unge gør.

Tikkende Brixtofte-bomber. Lad mig gætte, du er social-demokrat? Skal jeg nævne op til flere i den anden fløj der har lavet større bommerter -- eller klarer du den selv?

Mage til ungdomssløvsind skal man lede efter, men det er ikke udelukkende deres egen skyld. De er blevet opflasket med pludder pædagogik og bløde omgivelser. Den største udfordring de har været stillet over for i deres liv er, hvad konfirmationspengene skal skydes af på. Og når de kommer ud i noget snavs, så siger pædagogkællingerne: "Kom lad os sætte os i rundkreds og tale om"! Gu skal de ej. De skal lære at tage fat!

Hvem er det så du angriber, er det pædagoger? Det har du gjort før. Jeg tror dine generaliseringer grunder i mangel på forstand af det emne du omtaler. Vi kan godt blive enige om at unge ikke smager nok til livets sure side, og det kan gøre dem svagere. Men nu til noget du som arbejder (du er jo sømand) ikke fatter en bjælde om.

Danmark er et af de lande i verden der har de bedst uddannede mennesker overhovedet. Det gør Danmark til leverandør af viden og teknologi. Når man handler med teknologi skal man kunne finde ud af at samarbejde, også selvom man ikke kan lide dem man handler med. Det er der "bløde kvaliteter" kommer ind. Vi lærer at forhandler, formidle og samarbejde. Vi lærer at forstå andre kulturer og sætte os i deres situation -- hvilket er nødvendigt når man skal handle med andre lande.

Yderligere er teknologien blevet SÅ højtudviklet at det ikke længere er muligt for et menneske at forstå flere teknologier. Det betyder IGEN at vi skal lære at forholde os til andre og forstå og samtale, for at kunne videreudvikle.

Hvad angår at tage fat, fatter jeg slet ikke hvad du mener. Vi skal løfte ældrebyrder som folk som DU og andre kan sidde på jeres røv og nyde jeres Pension, efterløn og hvad har vi.

Derfor er det sgu ikke særlig underligt, at de unge mennesker i dag er en fuldkommen blottet for fatteevne. Næh, da jeg var knægt blev der stillet helt andre krav. Vi skulle arbejde stort set fra vi kunne gå, og der hjalp ingen kære mor. Jeg har gentagende gange mærket kinden brænde efter en solid lussing, fordi arbejdet kunne gøres bedre. Og så kan det nok være at jeg hurtige lærte at gøre det ordentligt. Næh, straf er der ingen der har taget skade af og desuden er det jo almen viden at dyrene sgu behandler deres unger på tilsvarende måde.

"Da du var knægt"; Dette er ikke 1960. Det er 2006. Kom ind i kampen! I skulle arbejde fra i kunne gå. Ja fint. Danmark out-sourcer sine produktionsmæssige arbejdsopgaver, så hvad er det lige vi skal lave?

Hvorfor er det lige du mener at blive slået er den eneste måde at straffe?

Jamen, hvad med pædagogkællingerne? Ja, de vil sikkert hyle op og brokke sig over de hårdhændede metoder. For den metode vil de sgu aldrig kunne forstå. Det har de jo ikke lært af Poul Kjøller på seminariet, men faktum er at det virker. Desværre skal der nok mere end et hårdt dask på kinden til at vække den dovne, dvaske og slumrende ungdom til live. Den kan jo ikke finde ud af andet end at sidde med de der empetre-afspillere og lytte til Thomas Helmig og Gnags, som åbenbart tjener gode penge på dårlig musik.

Hmm, jeg troede det var jer gamle der lyttede til Thomas Helmig og Gnags ? Hvilken ungdom er det du taler til?

Og helt ærligt, hvad fanden er det for noget kluns de går i?

Hvorfor skal bukserne hænge nede om anklerne, så man kan se de unge mænds underbukser. Det er sgu det mest sjofle, jeg nogensinde har set. Nogen burde gribe ind og stoppe denne tåbelige modedille, der nærmest er en barnlig form for blotteri. Jeg gider sgu ikke have en knægts røv lige i ansigtet, når jeg kommer kørende på knallerten ned til kiosken efter min røgtobak. Føj for fanden. Der må grænsen sgu gå.
    

Okay, så du er den nationale mode-redaktør? Her er et tip fra ungdommen: Overskæg er yt. Det samme er olivenfarvede t-shirts.

Desværre viser statestekkerne at vi bliver flere ældre mennesker, som er afhængige af hjælp fra de små ungdomsårgange.

Derfor mener jeg, at Danmark er nødt til at stille højere krav til de unge, og om nødvendigt bruge moderat fysisk pres for at vække dem fra deres lallende ungdomssløvsind foran PCen. Jeg har bidraget med en masse til samfundet inden min pension, og nu skal de unge sgu også til at yde noget, som kan forbedre især ældre menneskers livskvalitet. Vi har brug for deres arbejdskraft, og deres tid skal sgu ikke bruges på computerspil, technomusik og ligegyldig navlepilleri. De skal fandme bidrage til samfundet, ligesom min generation har gjort det. De kan jo starte med at tørre røv på os gamle.

Hvis du ikke FATTER at hele samfundet i fremtiden bygger på at kunne bruge en PC og forstå bare minimalt hvad den kan og hvad den gør, så er du lam i roen.

Gus, personligt er jeg systemudvikler, og begyndte da jeg var 7 at lege med computere -- dels til at spille på. Det gjorde at jeg følte mig hjemme foran computeren og det gjorde at jeg forlangte mere og begyndte derfor at ændre hist og pist. Så begyndte jeg at programmere. Idag er jeg 27 og professionel systemudvikler.

Min personlige holdning er at du ikke fatter en pind af hvad der foregår i samfundet idag. Jeg tror ikke du har brugt 10 minutter på at snakke med de unge om hvad de bruger computeren til. Jeg tror ikke du fatter at ungdommen bruger computere til at kommunikere, ligesom de bruger telefonen og mobilen. Du forstår ikke at mode ikke betyder andet end identitet. Du forstår ikke hvad der kræves af en person på arbejdsmarkedet idag. Du forstår ikke uddannelserne. Du forstår ikke ret meget... Du snakker.. Du snakker meget... Du snakker alt for meget for en mand der ikke har ret meget at sige udover brok.





Del på Facebook
24.01-2008 | 00:15 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.01-2008 | 00:34 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
AndersensBlog
"Jeg snakker og snakker. Forhåbentligt siger jeg noget klogt en gang imellem?"

Skulle du være i tvivl om mit politiske ståsted, så er jeg social-liberal.
Indlæg | 7 | 24.593 | 95
Siden | 23. november 2006 00:57
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites