Beklager min CNN-agtige overskrift (læs: spørgsmålstegn) -- Men nu har farcen stået på længe nok.
"Gus Jensen er en 56 årig invalidepensionist fra Sydhavnen der blogger om utroligt mange emner der berører ham i hverdagen". Hans bidende satiriske indlæg langer ud efter alt og alle -- Men specielt det organiserede statsapparatur der er til for at hjælpe mennesker i hans situation. Der er ikke nogen der er gode nok til ikke lige at få en kindfed med på turen, specielt ikke pædagoger! Men ellers har kommunen, psykologer, folkekirken, licens, ungdommen og Christiania stået for tur; noget alle har en mening om.
Det slår mig at Gus Jensen kun eksisterer for at fremprovokere kommentarer. Denne adfærd vil normalt kaldes at "være en Troll" (trold) i internetforaet. At man kun kommenterer for at skabe harme og irritation blandt de faste læsere -- og måske tiltrække flere mennesker til debatten or derved at skabe en snebold-effekt. "Trolde" kan være sjove nok, og sunde for debatten, indtil det viser sig at der ikke er nogen reel holdning bag det der bliver sagt, men rent ud sagt, kun et ønske om at skabe vrede og irritation. Det er her trolden miskrediteres.
En trold vil normalt afsløre sig selv når det begynder at vise sig at der er et system i det der skrives. Nogle er hurtige til at opdage dette og andre opfatter det slet ikke. Ikke sagt at normale læsere er dumme -- men det kræver naturligvis en vis analytisk evne at ignorere indhold og kigge på handlingsmønsteret.
Jeg selv er af den faste overbevisning at Gus Jensen slet ikke eksisterer og reelt er fiksionel. Hertil hører en række argumenter for denne anklage:
- Gus Jensen har indtil nu indsendt indlæg Mandag-Fredag normalt inden klokken 10.
- Da Gus Jensen ikke indsendte et indlæg en Fredag var der indsendt to om torsdagen.
- Gus Jensen siger selv han er 56 år gammel. Men skal man virkelig være ualmindeligt dårlig til at se at det billede der er på hans profil er af en mand i 40 erene ?
- Indlæggene skrevet af Gus Jensen, som det blev antydet af flere, ligner indlæg der er undergået kyndige grammatisk korrekte øjne -- men med skærende og gentagende fejl, som man vil forvente bliver rettet af en god blogger eller hvem som helst, når fejlen bliver påpeget.
Lidt information at tygge på:
01.11.2006 - Fredag
30.11.2006 - Torsdag
29.11.2006 - Onsdag
28.11.2006 - Tirsdag
27.11.2006 - Mandag
-----------------------
24.11.2006 - Fredag
23.11.2006 - Torsdag
22.11.2006 - Onsdag
21.11.2006 - Tirsdag
20.11.2006 - Mandag
-----------------------
16.11.2006 - Torsdag
16.11.2006 - Torsdag
15.11.2006 - Onsdag
Gus Jensen blev født d. 14.11.2006 og har inden da levet en skyggeeksistens. Gus Jensen skriver mange indlæg på Nyhedsavisens side, men han har aldrig skrevet andre steder. Nogle har forsøgt at understrege at han nu godt kan være ægte idet der faktisk bor 2-3 Gustav er på Sydhavnen -- meeen, Gus Jensen bor jo i en husvogn -- skulle man ringe til Gustav erne og høre dem om de har skrevet indlæg på Nyhedsavisen -- Gad vide hvad ville ske?
Jeg har et par idéer til hvad Gus Jensen måske vil skrive om i fremtiden (undskyld hvis jeg helt ødelægger dine arbejdsplaner Gus)
- Fyrværkeri
- Julemad
- Gaveræs
- Julekalendre for børn
- Udsalg
- Juleshopping
- Fodbold
- Homosexuelle
- Politikere
- U-landshjælp
Og mit gæt er at Gus Jensens næste indlæg falder på Mandag inden 10. Men lur mig om det ikke pludseligt ændrer sig.
Hvad siger du Gus. Findes du overhovedet ?