Spin mig her - spin mig dér! Hvor spilder vi egentlig megen energi på at diskutere medier i en uendelighed - fremfor at tage fat i substansen. Det er ikke noget sundhedstegn, hvilket historiske fortilfælde viser.
The media is the message
Det 20. århundredes medieguru, canadieren Marshall McLuhan, sagde mange bevingede ord i sin tid, og et hans mest kendte slogans var "the media is the message". Hovedspørgsmålet i det 20. århundredes anden halvdel var for McLuhan ikke det indhold, som medierne formidlede, men netop medierne selv. Medierne var budskabet. Det slogan synes endda at have større magt nu, end da McLuhan levede. Det ser man tydeligt i de mange radio- og tv-programmer, som handler om medier og spin: "Mennesker og medier" på P1, "Jersild og spin" på DR2. Dertil kommer de utallige weblogs, herunder min lige nu. Er det godt eller skidt? Nok mest skidt, vil jeg mene.
Platon hadede spin
Den ene af oldtidens største græske filosoffer, nemlig Platon (ca. 427-347 f.Kr.), hadede mediediskussion og spin. På hans tid gjaldt det de såkaldte sofister - altså folk, der lærte folk retorik og argumentation. Sofisterne tjente til livets ophold ved at undervise mod kontant betaling, som politiske rådgivere og rænkesmede og som jurister og taleskrivere i retssager. Visse sofister fortjener ganske vist eftertidens ros for at have bragt vigtige indsigter inden for filosofi, retorik, logik og sprogvidenskab - men Platon kunne ikke udstå de mere halvstuderede og luskede af slagsen - hvad vi ville kalde spindoktorerne idag.
Spin, medier og filosofi
Egentlig synes jeg jo, at det er interessant at lægge en filosofisk dimension på nutidens mediediskussion. Kan man det? Ja, for ned igennem filosofihistorien har kampen bølget frem og tilbage mellem dem, der ville undersøge essensen, og dem, der ville undersøge hvordan vi kan erkende essensen - gennem hvilke medier. Ganske kendetegnende er mit gamle institut på Københavns Universitet omdøbt fra Filosofisk Institut til Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Insituttet er altså gået fra at beskæftige sig med filosofi - visdom og kærligheden til visdom - til nu at handle om medier. Det er hårdt skåret op, for der foregår mange lødige ting på instituttet, men tendensen er ikke til at tage fejl af.
Jeg hader spin
Egentlig er ordet "spin doctor" jo ret interessant. De, der kender lidt til engelsk, vil vide, at "to doctor" betyder at "fixe", "at lempe ting igennem på en lidt uhæderlig måde" - "to doctor the evidence" for eksempel. En spindoktor er altså en kvaksalver, der ikke er bange for at blande sandhed op med en god dosis løgn og løse rygter. Er det dog ikke forkasteligt? Eller er det bare smart og måden at gøre det på? Jeg mener nej.
Egentlig ...
Kunne det ikke være befriende, hvis vi ikke hele tiden skulle diskutere æstetik, medier, lækkerhed, hot eller not - men hvis vi forlangte at diskutere substans? Det synes jeg ville være fedt. At insistere på at spørge: "Hvad mener du egentlig?" Skære ind til benet, droppe paraderne, søge ind og ned til det egentlige? Så altså - nok om medier i denne omgang.