"Du behøver ikke være åndssvag for at arbejde her - men det hjælper!" Dette var vist et meget populært humoristisk indslag på flere arbejdspladser engang i 80 erne. Kartoffelkur og Depeche Mode var tidens løsen - og humor hjælper jo altid.

Nu er det så, at jeg ret tit kører med offentlige transportmidler, ikke mindst bus, og her undrer jeg mig over, at chauffører så at sige er 80 ernes modsætning: Åndssvage og uden humor. Kun sure opstød og generelt en så hidsig kørsel, at alle vi passagerer kastes frem og tilbage og til siden og tilbage igen. Sig piskesmæld! Sig G-påvirkning! Sig irritation over, at man ikke bare kan blive transporteret stille og roligt fra A til B.

Læg dertil, at de fleste chauffører taler et så elendigt dansk, at deres sporadiske udkald over mikrofonen er helt uforståelige - hvor svært kan det dog være at lære at sige "Amagerbro" eller "Bagsværd Station", så det kan forstås? Åbenbart ligeså svært som at sætte bussen igang eller holde ind ved et stoppested, uden at det føles, som om chaufførerne endnu ikke har lært at kende forskel på en forsigtig bremsepedal og håndbremsen. Argh! Stram op, siger jeg bare!