|
|
30.03-2007 | 13:08
af
| Hvad mener du om sådanne udtalelser, som dem, Ager Aamund kommer med? |
|
| |
|
|
30.03-2007 | 13:28
af
steffeng40
| Måske ville det hjælpe, hvis topledere indså, at deres reelle arbejdsopgaver kunne klares på mindre end fuld tid? |
|
|
|
|
30.03-2007 | 13:36
af
LNielsen
Asger Aamund er en ganske morsom og forstående mand, der som regel sætter fingeren direkte på ømme punkter.
Det skal jeg lige love for (lol).
Kære kvinder, hvorfor tage sig selv så højtideligt, hvorfor skal det være så surt altsammen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
30.03-2007 | 14:24
af
Hans Hansen
Noget må der gøres, det kan jeg godt acceptere. Men ud fra tingenes tilstand siger Aamund ikke andet end, at kun det bedste er godt nok. Hvis det bedste ikke er en kvinde - surt show. Jeg tror på ham, når han siger, at kvalitet er det eneste kriterie.
Det kan så lyde som kønsdiskrimination, men den slags hensyn hverken kan eller skal en virksomhed tage.
I øvrigt til de mobsede: For kort tid siden var dagens nyhed, at kvindelige ledere systematisk ansætter kvinder, hvis kvalifikationerne er lige gode, og nogle endda selvom mandlige andøgere er bedre kvalifiseret. Uha, big deal, fy da føj. Hvor kan de gøre det? Er det hævn?
Nogle ting er mere naturlige end andre. Så lad os liiige spise brød til. |
|
| |
|
|
30.03-2007 | 14:32
af
LNielsen
@ Hans Hansen
Helt enig, og så med en smule humor også tak. |
|
|
|
|
30.03-2007 | 14:46
af
Karin Bennedsen
Mon ligestillingsministeren har sit gode råd om at gifte sig med den rigtige man fra Asger Aamunds datter, der var den første chef i DRs udsendelsesrække "Chefens sjæl". Hun blev spurgt hvilket godt råd hun kunne give til kvinder, der gerne ville nå til tops, og svarede, at man skulle sørge for at gifte sig med den rigtige mand.
Sjovt sammentræf, ikke? |
|
|
|
|
30.03-2007 | 15:02
af
LNielsen
Lad mig som mand prøve at slå min mening fast med syvtommersøm:
Uanset om det var gud eller ej der skabet kvinden, så syntes langt de fleste af os mænd at han skabte sit største mesterværk.
Det er jo ikke ensbetydende med at mændene så skal forstille sig, og ikke må være fordi nogle få total humørforladte jomfrunalske eller fanatiske rødstrømper absolut totalt bør overtage hele scenen og teatret med.
Der er vel plads til os alle, med alle vore småsærheder. |
|
|
|
|
30.03-2007 | 15:04
af
Peter Hansen
Man kan da ikke undre sig over at Asger Aamund går ind for BIMBO-kvoter.
Han kan da heller ikke have giftet sig med sin kone for at føre lange intelektuelle samtaler, men alene fordi det åbenbart giver status når han leger med drengene at han har "scoret" en tidligere nøgenmodel.
Men hans udtalelser passer jo helt til hans i øvrigt konservative menneskesyn.
Og tag det endeligt roligt - Ligestillingsministeren bliver da ikke fyret. Hun siger da ikke noget som ikke er i fuld overensstemmelse med statsministeren. Han er jo selv et eksempel på at en toppolitiker kan nøjes med at være sammen med sine børn 1-2 dage om ugen. |
|
|
|
|
30.03-2007 | 15:14
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
|
|
|
|
30.03-2007 | 15:38
af
Hans Hansen
Fy Nielsen, nu går du over stregen. Gode nødder er klart en kvalifikation, men skæg for sig og snot for sig...
Nu har jeg lige skimmet historien om kvindelig diskrimination af mænd ved jobansættelse, og det ser ikke godt ud. De er ikke så lidt frække, de kvinder. Ikke nok med at de diskriminerer åbenlyst, de vedkender sig også, at det er OK. Det fik man ikke mænd til at sige højt.
Og hvor mange kvinder deltog så i debatten http://avisen.dk/blogs/peth/fri-os-koensjihad-200307.aspx#114163? EN. Resten var mænd. Hvor blev de af kvinderne, da deres dårlige samvittighed var til skue?
Hmmm, så meget for det. |
|
| |
|
|
30.03-2007 | 16:19
af
LNielsen
@ Hans Hansen
Jeg burde nok have skrevet... for nogle mænd..., og ikke for ...os mænd,...være meget meget overbevisende kvalifikationer.....det ser vi jo ellers i alle vittighedstegningerne i Hudibras mm, så der er jo nok noget om snakken. |
|
|
|
|
30.03-2007 | 20:59
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
30.03-2007 | 21:10
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
30.03-2007 | 21:25
af
Karin Bennedsen
@Kirsten og Mageret
Jeg er helt uenig med jer. Selvfølgelig kan man have både små børn og topkarriere på een gang. Det kræver bare, at man er i stand til at planlægge sin hverdag, og at man er gift/lever sammen med en mand, der er villig til at tage sin del af arbejdet med børnene/husholdningen.
Og hvorfor skulle vi kvinder ikke forvente det af vores mænd.
Problemet for de fleste kvinder er, at de frivilligt påtager sig den største part af familielivets opgaver.....Det kan de bare lade være med at gøre.
Kvinder har akkurat lige så meget ret til at gøre karriere som mænd, men så længe de ikke indser det, vil de selvfølgelig vedblive at være dem, der bliver henvist til bleskift og kødgryderne. |
|
|
|
|
30.03-2007 | 21:34
af
Karin Bennedsen
PS til Kirsten og Mageret
Jeg har været "topleder" i en del år, samtidig med at jeg havde 3 børn. Men jeg havde også en mand, der tog sin rigelige del af arbejdet med at få familien til at fungere.
Men det er helt op til vi kvinder selv, hvordan vi ønsker at blive behandlet. |
|
|
|
|
30.03-2007 | 22:36
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
30.03-2007 | 22:57
af
Karin Bennedsen
Hej Kirsten. Jeg ved ikke, om jeg har været heldig at møde den rigtige mand, men jeg var ikke i tvivl om, at jeg havde samme ret til at være på arbejdsmarkedet som ham. Og selvfølgelig havde vi begge lige meget ansvar for, at familielivet kunne fungere godt ved siden af vores arbejdsliv.
Alt for mange kvinder påtager sig stadigt godvilligt det største slæb i hjemmet, for at manden kan gøre karriere. Det er efter min mening også en af de væsentligste grunde til, at der er så få kvinder på topposter i dansk erhvervsliv.
Der er mange andre grunde også. Men efter min mening må det i første omgang være op til os selv at beslutte, hvordan vi prioriterer.
Så længe vi stadig tror, at det er en naturlov, at kvinder er de bedste til børn og omsorg, kommer vi ikke videre. |
|
|
|
|
30.03-2007 | 23:49
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
|
|
30.03-2007 | 23:51
af
Hans Hansen
Men det ER jo en naturlov, at kvinder er bedst til børn og omsorg.
Ikke hver eneste kvinde i forhold til hver eneste mand, men målt på mængden.
Heller ikke som udtryk for, at mænd er dårlige til børn og omsorg. Kvinder er bare bedre.
Er det så en hæmsko for ligestillingen? Næppe, men måske ikke optimal ressouceallokering.
Gammeldags sludder? Overhovedet ikke. Tværtimod moderne genopdaget viden. Nogle hundrede tusinde års opgavefordeling har organiseret kønnenes hjerne lidt forskelligt. Den naturligste ting i verden. |
|
| |
|
|
31.03-2007 | 00:39
af
Ofelia
Asger Aamund er et flop. Desværre er han ikke den eneste arbejdsgiver med de synspunkter.
Det er ikke kun kvinder med små børn, der bliver valgt fra. Det er kvinder generelt.
"Strategier for Kvinder på Job" af Janice LaRouche fra 1985 er stadig aktuel, så længe virksomhederne befolkes af mænd, der vælger en kopi af sig selv, når de skal ansætte en leder.
Hvordan mon mangfoldigheden i Asger Aamunds organisation ser ud?
Da virksomheden med en her i det jyske lige så berømt mandschauvinist af en leder, Unimercodirektøren, for et års tid siden var hovedpersonen i et dokumentarprogram på TV, så man kun to kvinder fra organisationen - sekretæren og kokken! Resten bare mænd.
Hvorfor mon indførelsen af ledelsesfilosofien LEAN først vinder frem i disse år? Den er logisk tænkning, der for mange år siden burde have været en integreret del i enhver virksomhedsledelse. Men kopier skaber ikke kreativitet.
Aktionærer, vågn op! |
|
|
|
|
31.03-2007 | 00:43
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
|
|
31.03-2007 | 01:04
af
Hans Hansen
Du glemmer, Ofelia, at kvinder tilsyneladende er de værste til at diskriminere. De gør det for princippets skyld, mens mændene i det mindste tror, de gør det på grundlag af kvalifikationer.
I øvrigt er LEAN ikke en ledelsesfilosofi, men en produktionsform med henblik på at optimere alle elementer i en arbejdsproces. |
|
| |
|
|
31.03-2007 | 01:16
af
Ofelia
Nej Hans Hansen,
LEAN er en ledelsesfilosofi, der griber ind i hele organisationen.
Prøv at se debatten "Opgør med Taylorismen" under "Videnskab" på DR Debatten. Her er LEAN beskrevet.
Et af linkene der - til Vejle Sygehus - beskriver LEAN som en ledelsesfilosofi.
Men det er rigtigt, at LEAN også relaterer sig til produktionen. LEAN kaldes tillige "Toyota Modellen".
Din vurdering af kvinder kontra mænd vil jeg ikke kommentere.
Men du kan jo bare tage din egen fortolkning af LEAN. Du er hankøn, ikke Hans Hansen!!!!! |
|
|
|
|
|
|
31.03-2007 | 01:35
af
Hans Hansen
| Jeg har LEAN inde på livet hver dag. For så vidt som al ledelse tager sigte på størst muligt output på de givne ressuourcer, er LEAN som al anden produktionsplanlægning en ledelsesFUNKTION. |
|
| |
|
|
|
|
31.03-2007 | 09:18
af
Tak for de rigtig mange og i reglen også gode kommentarer.
Jeg er igen ved at nærme mig et niveau i popularitetsmålingen, som øger risikoen for chikane og personfnidder, hvorfor jeg denne gang vil prøve at samle mine svar i ét indlæg.
Jeg ved, at nogen synes at en sådan samling af svar er en god idé, mens andre synes det er lidt træls, fordi svaret til hver enkelt vil blive lidt kortere.
Men Torben jensen indlæg vil jeg besvare for sig selv senere i dag/aften.
FEMINISTEN:
Jeg tror nu ikke, at det kommer til at koste ligestillingsministeren posten lige nu, men jeg tror, at hun mister jobbet ved en rokade, og så er Karen nok et godt bud til denne post. Aamund er en action-mann, og hvis du igen kigger på linket, så vil du se, at han i samme øjeblik, som han sagde det med Norge, godt var klar over, at det var mindre heldigt. Det er nemlig ikke smart, at overdrive sin argumentation så meget, at man rammer de forkerte (Norske virksomheder og norske kvindelige ledere)
STEFFENG40:
Jeg tror, at der i fremtiden vil ske en holdningsændring omkring toplederes arbejdstidsforbrug. For en dag vil man finde ud af, at den tid, man bruger til reflektion, er den bedst investerede tid. Og man vil også finde ud af, at de bedste ledere, er dem, som er de mest hele mennesker.
TJEP:
Da du ikke kommer med nogen argumenter, så må svaret blive: Jeg synes ikke at Aamund har ret. Uden argumenter er debatten ikke berigende.
LNIELSEN:
Jeg er enig med dig i, at Aamund er en morsom mand. Faktisk grinte jeg højlydt, da han kom med Norge-bemækningen, og faktisk undrede jeg mig lidt over, at de andre paneldeltagere tog ham alvorligt. Det jeg morede mig mest over, var at han dummede sig i sit forsøg på at sparke debatten i gang...og han vidste det! (Kan ses på linket). Forstående synes jeg ikke, at han er, og jeg synes heller ikke, at han er god til at sætte fingeren på de ømme punkter. Faktisk synes jeg, at han ofte sætter plasteret ved siden af såret.
BONUS PATER:
Et godt argument. (DK stærkeste økonomi og DK færrest kvindelige chefer), men jeg vil vende det rundt og sige: Hvis DK havde haft en bedre kønskvotering, så ville vi måske have haft en endnu bedre økonomi OG en endnu bedre velfærd.
FEMINISTEN:
Du kommer med en ny interessant vinkel. Hvorfor bruger virksomheder en rådgiver, som ikke mener, at kvinderne er kvalificerede? Måske fordi de - lad det ikke være sådan - er enige med ham? Eller fordi de vælge det trygge? Det de kender? Mænd? Måske p.g.a. modstand mod forandringer? Der kan være mange grunde, men ved at bruge Aamund, så skubber de på en kønskvotering. Mon de ved det?
Jeg når ikke lige mere nu - svarer resten i eftermiddag |
|
| |
|
|
31.03-2007 | 10:18
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
31.03-2007 | 10:23
af
steffeng40
| Tak for ordene, Anni, jeg håber, som du kan se, at du (og jeg) får ret. Men hvorfor skulle vi ikke det? For tiden er verden optaget af en fuldkommen sindssyg vækst, men verden kommer som regel til fornuft igen. Og så kan det gennemgående projekt genoptages: at minimere arbejdsindsatsen mest muligt for at sætte mennesker frie. Sådan har det jo været siden tidernes morgen. |
|
|
|
|
31.03-2007 | 11:08
af
Ofelia
Klabautermand,
Kønskvotering.
Mænd og kvinder tænker forskelligt. Derfor denne kommentar.
Min første kommentar med LEAN har det med kønskvotering at gøre, at den var tænkt som et eksempel på, at det ikke burde være nødvendigt med den form for tvang, hvis virksomhederne ansatte kvinder på grund af deres kvalifikationer og ikke fravalgte dem af forskellige årsager, der ikke har noget med kompetencer at gøre.
Havde det ikke været tilfældet, ville virksomhederne på nuværende tidspunkt ikke falde på halen for simpel logisk tænkning – LEAN-thinking. Den tankegang ville for længst være elementær viden på grund af de kompetencer, kvinder helt naturligt er i besiddelse af.
Ledere som Asger Aamund har brug for den tvang, der ligger i en kønskvotering. Så kan de lære det! |
|
|
|
|
31.03-2007 | 11:12
af
Ofelia
Og når jeg hev Unimerco frem her, så skyldes det, at direktøren i nævnte udsendelse hev virksomheden frem, som et forbillede for lav sygefravær.
Der tænkes altså i, at mænd har lavere fravær end kvinder.
Endnu en grund til kønskvotering. |
|
|
|
|
31.03-2007 | 11:21
af
Karin Bennedsen
Er det ikke lidt af en falliterklæring for samfundet, for erhvervslivet, for de offentlige virksomheder, men ikke mindst for kvinderne selv, hvis man er nødt til at lave positive særregler, som kvoteordninger jo er, for at kvinder kan få deres ligestillingeberettigede repræsentation i bestyrelser og toplederstillinger?
Jeg ved ikke, hvordan kvoteordningen fungerer i Norge, men personligt ville jeg da være lidt ked af at blive valgt ind i en bestyrelse, fordi jeg var berettiget til positiv særbehandling, og måske ikke fordi man havde valgt mig ud fra mine kvalifikationer.
Der er i Danmark mange barrierer, der gør det besværligt for kvinder at komme til tops. Lad mig nævne et par stykker i tilfældig rækkefølge:
Mange mænd netværker i grupper med hovedsagelig andre mænd. Det er derfor ofte herigennem, at man får kendskab til/udvælger personer til topstillinger og bestyrelser.
Mænd vælger ofte mænd, fordi man her er på nogenlunde sikker grund med hensyn til arbejdsindsats, ingen barselsorlov midt i det hele, ingen kommunikative forståelseskløfter (mænd taler samme sprog) og nok ikke mindst, fordi man stadig ligger under for en vis vanetænkning.
På hjemmefronten kan den store barriere være, at manden måske ikke er villig til at tage sin del af ansvaret, fordi han har sin egen karriere at passe. Og ofte er det jo også ham, der har den højeste indkomst, som familien har lagt deres økonomiske niveau efter. Man skal heller ikke i den forbindelse glemme, at manden traditionelt har ret/pligt til at vælge karrieren som sin førsteprioritet.
Sidst men ikke mindst sætter mange kvinder også nogle næsten overstigelige barrierer for sig selv: Familiens trivsel, omsorgen for børnene, og måske den højeste af dem alle: Hun er ikke tilstrækkelig fast besluttet på at nå sit mål, at tage de konflikter og kampe, som kan blive nødvendige, og at yde den ekstra indsats der skal til for at bevise, at hun er MINDST ligeså kvalificeret som sin mandlige kollega.
Vi kan lave alle de positive særordninger for kvinder, som vi vil, men så længe den nødvendige mentalitetsændring, hos både mænd og kvinder, ikke følger med, vil sådanne tiltag bare være med til at cementere fordomsfulde opfattelser af, at kvinder ikke er ligeså værdifulde og kvalificerede i topledelser og bestyrelser, som mænd er.
Hvis vi skal give kvinderne bedre muligheder for at nå til tops, må der, som også andre har været inde på, fra samfundets side laves nogle mere fleksible ordninger, især på børnepasningsområdet. Især i disse år, hvor man skriges efter, at alle skal yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet, er det jo lidt absurd, at man skærer ned på kvaliteten og åbningstiden i børneinstitutionerne.
Lad os få fleksible åbningstider, madordninger og tilstrækkelig med kvalificeret personale, vi kan være trygge ved at overlade vore børn til.
Det vil naturligvis ikke løse alle problemer for de kvinder, der gerne vil gøre karriere (og andre med selvfølgelig), men det vil for mig at se være et skridt i den rigtige retning. |
|
|
|
|
31.03-2007 | 11:49
af
Ofelia
Karin B,
Og hvem skal så betale for disse tiltag. Asger Aamund? |
|
|
|
|
31.03-2007 | 12:31
af
Karin Bennedsen
@ofelia
Udover børnene (og deres forældre), hvem har så størst fordel af, at vi giver børnene de bedst tænkelige vilkår i de institutioner, hvor de tilbringer hovedparten af deres vågne timer?
Rigtigt! Det har samfundet, altså os alle. Derfor er det også rimeligt, at samfundet investerer i, at de (små) mennesker, der skal tage over, når den ældre generation går på pension, får de bedst mulige startvilkår.
Jeg ved selvfølgelig godt, at det først og fremmest er forældrene, der har ansvaret for deres børn, og heri er jeg enig. Men i Danmark, hvor det forventes, at alle bidrager til den fælles husholdning, ja, ovenkøbet yder en timemæssig ekstra indsats, må den fælles husholdning til gengæld stille institutioner til rådighed, der matcher de behov og forventninger, som forældrene har.
@Bitten2
Jeg er ikke helt inde i, hvad den nye lov om ligestilling ved skilsmisse indebærer. Men jeg har læst, at den især tilgodeser biologiske fædres ret til at have samkvem med deres barn, uanset, at barnet er det lykkelige resultat af et one-night-stand. Det vil i praksis sige, at et barn, der bliver født inden for ægteskabets rammer, men hvor manden ikke er den biologiske far, kan tvinges til at blive behandlet som et skilsmissebarn, der skal have samkvem med en "far", som det ingen relation har til.
Vi har jo i mange år haft fælles forældremyndighed, så om den nye lov skulle gøre det nemmere på arbejdsmarkedet, tvivler jeg på. Uanset hvilke ligestillingslove, der bliver lavet, er det helt op til de enkelte at leve op til deres ansvar.
Der er efterhånden mange virksomheder, der har progressive personalepolitiker, hvor man tænker hele familien ind i den trivsel, der skal være på arbejdspladsen. Men vejen til at det bliver en almindelig måde at se sit personale på, er vist meget, meget lang.
Vi kan gøre forskellige ting, for at lette vejen for kvindernes ligestilling på arbejdsmarkedet. Men i sidste ende mener jeg, det er meget op til den enkelte kvinde selv at beslutte hvilke prioriteringer, hun vælger. |
|
|
|
|
31.03-2007 | 13:12
af
Karin Bennedsen
Okay, Bitten, jeg fangede ikke din ironi. Sorry.
Jeg er bestemt ikke uenig i det, du skriver, og hvor du jo bare siger, at der faktisk intet nyt er under solen.
Men for nu også at være en lille smule provokerende, så kunne jeg godt tænke mig at stille spørgsmålet: Hvorfor er kvinder NØDT til at tage både sit eget OG mandens ansvar på sig?
Ved at gå ind i den "offerrolle", i stedet for at holde fast i, at manden skal tage sin del af ansvaret, gør hun det jo nemt for ham at fortsætte med at gøre, som han altid har gjort: At pleje egne interesser. |
|
|
|
|
31.03-2007 | 14:05
af
steffeng40
| For et arbejdsmarked, der benytter juhu-ord som omstillingsparathed ved enhver tænkelig lejlighed, burde det, at den kvindelige [b]anden[/b] tilgang ikke finder plads i ledelsen, være en enorm falliterklæring. |
|
|
|
|
31.03-2007 | 14:11
af
Karin Bennedsen
Kære Bitten
Og uanset om det er den ene, den anden eller begge, der svigter omsorgen for deres børn, er det lige forkasteligt.
Måske er jeg MEGET gammeldags, men jeg har svært ved at forstå, hvorfor nogle mennesker sætter børn i verden, hvis de ikke samtidig gør sig klart, at fra det øjeblik, de står med et lille nyt menneske i armene, er deres VIGTIGSTE ansvar omsorgen for dette barn. Og det gælder selvfølgelig både mænd og kvinder.
Men sådan spiller klaveret desværre ikke, hvilket også de alt for mange skilsmisser/brudte parforhold vidner om.
Jeg tror ikke man kan lovgive sig ud af problemer med forældre, der ikke tager deres forældreansvar alvorligt.
Men man kan måske skabe en mentalitetsændring ved at gøre det attraktivt og eftertragtelsesværdigt at være "gode" forældre. Desværre tror jeg ikke, at det ligger lige i tiden, hvor selvrealiseringen, statusracet, livsstilen og vennekredsen i højere grad er med til at skabe identitet, end rollen som gode forældre. |
|
|
|
|
|
|
31.03-2007 | 17:00
af
Svar til flere:
SPØRGSMÅLSTEGNET:
Jeg er enig med dig i, at ligestillingsministerens metode om bare at vente tålmodigt, ikke burde komme fra en ligestillingsministers mund. Min underkæbe bankede også ned i bordet, da hun afsluttede debatten med denne bemærkning. I øvrigt brød jeg mig ikke om bemærkningen af en anden grund, for hele hendes kropssprog signalerede: Vi vinder - I taber. Og det er jo netop IKKE, hvad det handler om. Det handler om at få en nogenlunde lige fordeling. Jeg håber sandelig ikke, at den samme fejl skal begås 2 gange! Hvis procenterne pludselig blev byttet om, så der kun var 8 pct. mænd i bestyrelserne, så ville det jo være lige så begrænsende for samfundsudviklingen. Det burde være sådan, at Christiansborgpolitikerne evnede at finde løsninger, som er til samfundets bedste..
HANS HANSEN:
Hvbis jeg var journalist så ville jeg ringer til de 5 mest brugte bestyrelses/ledelses rekrutteringsrådgivere og stille spørgsmålet: "Hvilke kvalifikationer mener du, at en leder/et bestyrelsesmedlem skal have, for at være kvalificeret? Hvad tror du svaret bliver ;-))). Jeg fulgte ikke med i den tråd du henviser til, og jeg har heller ikke læst undersøgelsen. Synes nemlig ikke, at den er interessant. Er den sand, så har jeg kun et at sige: "Fordi andre laver fejl, så bliver din fejl ikke mindre". Hvis tolkningen af analyserresultat ikke er så ensidigt, som det fremgår af din udlægning, så vil jeg tænke: "SUK, endnu en forskningsrapport, som er blivet misbrugt politisk". Iøvrigt tror jeg ikke, at kvinder har en højere moral end mænd.
KARIN BENNEDSEN:
Jeg så godt udsendelsen, og jeg sad og krummede tæer indtil jeg kom i tanke om, hvad jeg selv tænkte da jeg var først i 20´erne. BLUSH.
Æhhh, dengang havde jeg også holdningen: "Få fingeren ud. Tag dig sammen. Kæmp for dit mål. Let røven. Lær at forhandle. GØR SOM JEG!" *BLUSH* og mere i den duer. Men som så meget andet, så bliver man noget mere nuanceret jo mere viden og erfaring man får. Iøvrigt var jeg indædt modstander af kønskvotering dengang. Fandme nej! Ingen skulle sætte spørgsmålstegn ved min indsats! Jeg ville pokkermig have hele æren SELV! I dag kan jeg godt se, at det var fuldstændigt ligegyldigt om omgivelserne i 3 måneder havde bildt sig selv ind, at jeg fik jobbet fordi jeg var kvinde. For allerede i den 4. måned var mine resultater så synlige, at de der tænkte sådan, fik røde ører.
LNIELSEN:
Det er i orden at præcisere sit standpunkt, men det er ikke altid klogt at slå det fast med syvtommersøm.
PETER HANSEN:
Jeg er enig med dig i, at det var forventeligt at Aamund ville kome med den slags udtalelser. Han overrasker heller ikke mig på nogen måde, og han hænger godt sammen. Han er en af dem, som man ved, hvad mener, inden han åbner munden. Nuanceret kan man ikke kalde ham. Han er ekstremt tydelig og det kan mange unge mænd, som aldrig har haft en far, særligt godt lide... Jeg er ikke sikker på, at statsministeren er særlig tilfreds med Ligestillingsministeren deltagelse i dét show. Statsministeren er nemlig på jagt efter kvindernes stemmer, og dét er ikke lige på den måde, han får dem.
KIRSTEN HANSEN:
Jeg er enig med dig i, at med den nuværende familiepolitik og den nuværende ledelseskultur, så er det nok mest både i børnenes, ægtemændenes og kvindernes tarv, at kvinder får deres børn på et tidspunkt, hvor det bliver muligt ikke at have dem i institution 48+ timer om ugen, alternativt fravælger børn. Problemet er, at Aamund og ligestillingsministeren tror, at problemerne vil løse sig af sig selv. Det gør de ikke. Der er nemlig for få børn, der har psyke til at undvære mor og far det meste af deres barndom, og der er for få kvinder og mænd, som i længden kan klare at leve et liv med for lidt søvn og for lidt tid til reflektion. I dag er det desværre sådan, at alt, alt for mange helt vælger arbejdet fra. Mange gør det bl.a. fordi deres livskvalitet falder alt for meget i det her samfund, hvor man enten er "på" 100 pct. eller "off" 100 pct.
Vi skal finde en bedre balance. Og når vi har fundet den, så vil bundlinieresultatet blive endnu bedre.
(fortsættelse følger med flere svar til flere kommentatorer. Skal lige have en kop kaffe) |
|
| |
|
|
|
|
31.03-2007 | 17:36
af
Kære Rsmus,
Tak for det indspark. Fortæl, fortæl..
Tror du, at det en dag bliver teknisk muligt, at mænd gøres gravide?
Jeg er HELT enig med dig i, at især teknologien medfører ændringer i kønsrollerne.
Selv går jeg og fantaserer om en graviditetsmaskine, men vi har en blogger her på avisen.dk som er biokemiker eller sådan noget, og han tror, at der går rigtig mange år, før det bliver muligt :-( Så heller ikke dét, kan vi vente på.
Iøvrigt har jeg fået den fikse idé, at nogen kvinder og måske endda også nogen mænd, får så store hormonændringer i.f.m. graviditet, fødsel og amning, at de nærmest undergår en personlighedsændring.
Jeg tror, der er stor forskel på disse hormonændringer fra individ til individ.
Og jeg tror, at disse hormonændringer direkte påvirker omsorgsgenet mere eller mindre kraftigt i.f.t. størrelsen af hormonændringerne og måske også sammensætningen af hormonerne.
Når man en dag lærer at sammenkøre disse forskningsresultater på hormonændringer in spe, men bestemte personlige egenskaber, så tror jeg, at det bliver meget nemmere for kvinderne og mændene at bruge de 9. måneder til at finde den, for dem rigtige løsning og så håber jeg, at vi har en familiepolitik til den tid, som gør det muligt for familierne, at handle i relation til deres behov og dermed også samfundets behov på sigt.
Hvis du havde spurgt mig inden jeg blev gravid, så ville jeg have sagt: Jeg skal ingen barselsorlov have, for jeg ville ikke kunne holde ud, at gå derhjemme. Altså tog jeg ingen barselsorlov! Men det skulle jeg have gjort, for da jeg stod med junior i armene, så var der intet andet der interesserede mig end hans ve og vel - og sådan er det næsten stadigvæk ;-) De der hormoner er vist langtidsholdbare. |
|
| |
|
|
|
|
31.03-2007 | 18:40
af
Svar til flere
M.O.:
Jeg er ret sikker på, at Aamund bed i sin egen tunge efter at bemærkningen om Norges inkompetente kvindelige bestyrelsesmedlemmer slap ud af hans mund..Hmmm, hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Jeg har overvejet at sende min artikle til "Aftonbladet" ;-) Nej, det var bare for sjov. Det triste er, at du har ret i, at Aamunds argument er, at der ikke findes nok kvalificerede kvinder p.t. Han mener åbenbart, at de danske kvinder er mindre kvalificeret end hele resten af EU´s kvinder, for ellers kan Aamund jo ikke forklare, hvorfor ALLE de andre lande har en større repræsentation af kvindelige bestyrelsesmedlemmer end DK - og da de jo ikke alle har oliereserver, der gør det muligt for dem, at have inkompetente bestyrelser, så har Aaumund altså virkeligt et forklaringsproblem. Vi kan jo spørge ham: "Hvorfor findes der færre danske kvalificerede kvinder end i hele resten af EU?" Mon det er fordi de danske kvinder ryger for meget - en dårlig vits! Nogen påstår det er fordi dnakserne vælger en mere kønsopdelt uddannelse, men kan det passe? Så skal vi jo først vide, fra hvilke uddannelser bestyrelsesmedlemmer mest rekrutteres. Mig bekendt er der mange advokater blandt bestyrelsesmedlemmerne, og på jurastudiet er der ikke en skæv kønsfordeling og har ikke været det i mange år. Så jeg tror simpelthen ikke på argumentet! Og ingen har endnu forsøgt at sandhedsgøre det - alle der ønsker at bruge dét argument debattere ud fra tro, håb og løse påstande. Og den slags sluger jeg altså ikke!
JAN:
Er det ikke lidt pudsigt, at det fortrinsvis er mænd, der mener, at en kønskvotering er at gøre kvinderne til ofre? Man kan jo ikke gøre nogen til ofre, hvis de ikke selv synes, at de er ofre, vel da? Jan, hvad siger du så til mit personlige eksempel? Jeg var bedst, jeg havde gjort mig fortjent, jeg kæmpede, alligevel måtte jeg true med en ligestillingssag. Når du skriver, at kvinderne skal holde op med at kæmpe mod mændene om stillingen, så er det jo noget vrøvl. Hvem skulle de ellers kæmpe imod? Konkurrenterne er mænd, dem der ansætter er mænd, dem der sidder i den ledergruppe de skal arbejde i, er mænd. Omrking indvandrerkvinder: ved du, at der først rigtig kom gang i kvindernes kamp for ligestilling, da deres mænd begyndte at støtte dem? Så Jan, se at komme i gang og få dine indvandrermænd med dig! Og det er ikke fordi, kvinderne altid skal støttes i alting. Det var fordi der var og er et fællesprojekt og så var det også fordi det var mænd, der sad på Christiansborg. Børnene skal jo hentes, og hvis manden nægter, så har de færreste kvinder altså lyst til at lade børnene hente af socialforvaltningen. Det er også et fællesprojekt nu. Hvis ikke mændene af sig selv, arbejder for en lige kønsfordeling, så får vi det ikke medmindre, at Christiansborg laver en kønskvotering. Mænd som Aamund tyder på, at mændene ikke af sig selv vil arbejde for en mere lige kønsfordeling. Hvis ikke Christiansborg vil sørge for en politik, som gavner hele samfundet, så skulle vi kvinder måske nægte at få børn indtil mændene og Christiansborg også ønsker at arbejde for samfundets bedste :-(((( Til sidst: Det er altså ikke rigtigt, at de kvinder, der bliver ansat efter kønskvoteringen er indført, ikke får samme kredit, som de der blev ansat før kønskvoteringen. Så snart de har vist deres værd, så uddør debatten om kønskvotering - måske har den mand, som ikke fik jobbet, dog stadig behov for at tænke: "Jeg fik ikke jobbet p.g.a. kønskvotteringen." Og det der da helt ok, hvis det kan hjælpe på hans selvværd. Vi kvinder er skam storsindede, og så har vi det meget svært med mænd, med et lavt selvværd. Vores omsorgsgen er beregnet på børn, ikke voksne mænd selvom det til tider kan være svært at se forskel. Men vi har skam stor forståelse for følelser - også mænds, så derfor går vi langt for at undgå, at mænd mister selvværd.
MAGERET:
Nej, det er ikke indlysende at barslende kvinder ikke både kan have topkarriere og være småbørnsmor, for det er en hel del. Men ikke nok! Og det er fordi kvinder ikke bare er kvinder. Kvinder er mennesker. Mennesker er forskellige. Derfor skal vi have lavet en politik, så mange flere kvinder, deres børn og familie iøvrigt trives med, at hun både er karrierekvinde og mor. Blandt andet skal vi have nogle institutioner, som egner sig for ophold i rigtig mange timer. I dag har vi f.eks. Herlufsholm Kostskole. De børn, som går her får et andet afsæt end de børn, som går hjemme hos mor. Ikke et bedre eller dårlige bidrag - blot et anderledes bidrag, og det er DET, som Danmark har brug for. Vi har brug for meget forskellige mennesker, som bidrager med noget væsentligt forskelligt, som kommer af, at de har fået nogle forskellige platforme at stå på i deres barndom. For det giver innovation og dynamik. Det ville være dødærgerligt, om karrierekvinder skal vælge børn fra, for samfundet har brug for at også disse kvinders gener føres videre.
fortsættelse følger |
|
| |
|
|
31.03-2007 | 19:17
af
steffeng40
Rasmus,
hvor kommer din overbevisning om, at dyr ikke udviser plasticitet i kønskonstruktionen? Det er jo et faktum, at alt, hvad der forskes i angående zoologisk personlighedsdannelse, for tiden peger i retning af, at vores fornægtelse af individualitet i dyreriget har været en antagelse uden substantielt grundlag. |
|
|
|
|
31.03-2007 | 22:35
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
01.04-2007 | 02:50
af
Ofelia
Jens,
Veluddannede kvinder er alle dage blevet valgt fra.
Og kvindelige seniorer med en højere uddannelse har det dobbelt svært.
Men punkt 3 vil gøre det umuligt fremover at undgå kvinderne, da et større antal unge kvinder i dag får en højere uddannelse og heldigvis ikke sætter deres lys under en skæppe. |
|
|
|
|
01.04-2007 | 10:27
af
HenrikKrog
->M.O.
>Hvad med Spanien? De har måske råd, fordi de >sælger meloner?
Nej. De har råd fordi de nasser på vores onde, mandsdominerede, men højeffektive økonomi. Hver Spanier får mellem 1.000 og 1.500 kroner overført via EU.
Henrik |
|
|
|
|
01.04-2007 | 10:32
af
Ofelia
Jens,
Citat: "Jeg fatter simpelthen ikke, at kvinder idag vil være bekendte at føle sig forfordelt."
Måske findes problemet der. Ingen vil forstå! Men sådan er det. Jeg har levet et helt liv med det. Ude i virksomhederne er mændene simpelthen bange for karrierekvinden. Mænd kan ikke lide konkurrence! |
|
|
|
|
|
|
01.04-2007 | 11:31
af
Svar til flere
Vi skal hele tiden huske på, at målet er at få hævet fødselsraten, så vi kommer op i nærheden af det niveau, hvor vi kan reproducere os selv eller det niveau, hvor antale hænder/hjerner passer til behovet (hvad dét så end måtte blive..)
I dag er det sådan, at det er de mest velhavende, som får flest børn. Mange tror, at det er de laveste socialklasser, men det er det altså ikke.
Vi skal også huske på at rigtig mange og flere og flere lever en singletilværelse.
KARIN BENNEDSEN:
For de kvinder som har evner og lyst til toplederjobs, men som i dag vælger det fra, fordi de ikke kan få jobbet til at hænge sammen med familielivet, tror jeg, at der skal mere til end rengøringshjælp, havemand, "Den rigtige mand" og ung-pige-i-huset, men det vil jeg komme ind på senere, hvor jeg vil komme med et bud på, hvordan det hele KUNNE skrues sammen. Blandt andet er en af forudsætningerne nogle institutioner, som kan sikre disse familiers børn en ordentlig trivsel og mulighed for at udvikle børnene i relation til deres potentiale, for de skal være i institutionerne i rigtig mange timer. Og jeg vil også komme ind på, hvad virksomhederne bør gøre. Iøvrigt er jeg ret sikker på, at karrierekvinden forlængst har sørget for, at mand og hustru deles om opgaverne i hjemmet. Men hvad gør karrierekvinden, hvis skilsmisse står for døren?
HANS HANSEN
Jeg er i tvivl om det virkelig er rigtigt at kvinder er bedre til børn end mænd. Egentlig tror jeg det ikke. Men kvinderne er bedre, hvis de kræver, at mændene skal være far på mors måde. De få børn, der vokser op hos en enlig far, trives ligeså godt, som andre børn (lidt bedre endda og vistnok).
Selv oplevede jeg til min meget store overraskelse en decideret uvilje mod at lade andre tage sig af omsorgsopgaven. Min hjerne sagde mig, at andre var lige så gode som jeg, men mit hjerte påstod hårdnakket, at jeg suverænt var den bedste. Faktisk tror jeg, at omsorgsgenet i den grad påvirkes af hormonændringer i.f.m. graviditet m.v. Nogen kvinder er udsat for en større hormonpåvirkning end andre. Vi ved også, at nogen mænd får hormonændringer, når familien venter barn. Derfor tror jeg, at når vi en gang får en graviditetsmaskine, så vil langt færre - måske ingen - kvinder, have det, som jeg havde det. Ikke alle kvinder føler, at de er den bedste til at drage omsorg for barnet, men nogen gør, og det svarer til at rive hjertet ud på os der gør, når vi bliver tvunget til at overgive vores børn til andre. Kunne man give manden en hormanindsprøjtning, og kvinden en anti-hormonindsprøjtning, så de stod mere lige m.h.t. hormonændringer, så tror jeg ikke mor er bedre end far, men jeg tror, at de vil være mor/far på forskellig måde, hvor den ene ikke er bedre end den anden - bare forskellig. Som du ser erkender jeg, at nogen af os kvinder i bund og grund ikke ønsker at overlade vore spædbørn til andre - heller ikke far, andet som en aflastning. Men der er altså rigtig mange kvinder, som ikke har det sådan. Jeg ved ikke hvilken slags der er flest af. Min pointe er, at hvis far og mor har lige meget lyst/ikke lyst til at tage "tørnen" i spædbørnsalderen, så er de også lige gode, men på forskellig måde. Min pointe er OGSÅ, at det burde være ok, at have det på begge måder. I dag er det lidt som om, at der bliver set lidt skævt til de kvinder, som ikke i samme grad er angrebet af mor-hormonerne. Og det synes jeg er RIGTIG trælst, for sådan noget kan man få depressioner af, og desuden vil det betyde, at nogen kvinder ikke vælger dét, som er bedst for dem og deres familie.
OFELIA:
der er jo i denne uge lavet en undersøgelse der viser, at medarbejderne virkelig ønsker mangfoldigheden/rummeligheden både hvad angår køn, race, religion, alder, handicaps m.v. Jeg er enig med dig i, at mænd som Aamund, ikke evner at indfri medarbejdernes ønsker om mangfoldighed.
Og UHA, så kommer du ind på LEAN, som jeg har skrevet artikler om. LEAN kan ikke stå alene, og det gør den da heller ikke i de fleste større professionelt ledede virksomheder. Disse arbejder typisk med flere filosofier på én gang, og så er LEAN faktisk et rigtig godt værktøj. Iøvrigt er det sådan med diverse ledelsesstrategi-trends, at intet tyder på, at de der indfører en model klarer sig bedre eller dårligere end dem, som ikke gør. Problemet med disse trends-modeller er, at de rådgivende firmaer vælger at markedsføre en model uden først at undersøge, hvilken model, der virker bedst. De kigger vist mest på, hvilken modeltrend der er nemmest at sælge, og så smitter de hinanden og dermed bliver én model meget udbredt, selvom det måske burde have været en hel anden....Nå men det er altså en lang debat ;-)
fortsættelse følger |
|
| |
|
|
|
|
01.04-2007 | 12:03
af
Til Torben Jensen,
Jeg har ikke glemt dig, men jeg kan ikke holde mit løfte om at svare dig igår :-(
Undskyld.
Istedet vil jeg svare dig, når jeg er klar til at komme med mit bud på, hvordan det hele KUNNE skrues sammen.
Jeg ved ikke hvornår det bliver. Men det bliver. |
|
| |
|
|
01.04-2007 | 12:09
af
Karin Bennedsen
Kære Anni Løndal de Lichtenberg.
Det er unødvendigt, at du kommenterer, hvad jeg skriver, når du alligevel kun forholder dig overfladisk til mine synspunkter. |
|
|
|
|
|
|
01.04-2007 | 12:14
af
Hvad er du skuffet over, Karin Bennedsen?
Er du opmærksom på, at jeg kører kronologisk frem og ikke svarer dig samlet på dine indlæg?
Jeg leder efter en form, at svare på, og jeg er klar over, at jeg endnu ikke har fundet den rigtige, for jeg kan mærke, at der er ulemper ved at køre kronologisk frem. |
|
| |
|
|
01.04-2007 | 12:50
af
Karin Bennedsen
@Anni Løndal de Lichtenberg
Hvem siger, jeg er skuffet?
Men der er da ingen grund til, at både du og jeg spilder tid på at skrive/læse noget, der reelt er uden indhold i forhold til det, der kommenteres på. |
|
|
|
|
|
|
01.04-2007 | 13:05
af
Svar til flere
KLABAUTERMAND:
Nu er det vel ikke saglig kritik at sige: virksomheder skal ikke pressen til kønskvotering? Iøvrigt kan Aamund ikke dokumentere, at der der ikke findes nok kvalificerede kvinder. Blandt andet fordi Aamund har meget svært ved at besvare spørgsmålet: "hvad er en kvalificeret leder/bestyrelsesmedlem?" Og selvfølgelig har han svært ved at besvare dét spørgsmål, for det er langt hen ad vejen et skønsspørgsmål, som ikke kan måles og vejes. Når vi taler om løngab på toplederniveau, så er det på mellem 12-20 pct. og desværre stigende. Omkring lønforhandlinger: problemet er i høj grad, at det er en mand kvinden skal forhandle med i en situation, hvor magtbalancen ikke er lige, og på mandens præmisser. Får hun mulighed for at forhandle på egne præmisser, hvor magtbalancen er lige, hvilket hun f.eks. gør i en salgssituation, så er kvinderne dygtige forhandlere. Og det er salgscheferne ved at finde ud af. 30 pct. af nytilgangen i sælgernes fagforening er kvinder. Og det bekræfter mig i, at når først mændene bliver tvunget til at se kvindernes fordele, så vil de bedre turde ansætte kvinder - også i toplederjobs og på bestyrelsesposter. Men så længe vi ikke kan tvinge mændene til at ansætte os kvinder, så kan vi heller ikke via kolde tal bevise overfor manden, at vi er bedre end gode nok. Der er nu ikke noget som beviser ;-) Jeg er enig med dig i, at kvinderne arbejder mindre p.g.a. barsel/graviditet/børnenes første sygedag og den slags, og at det er et problem, og at det kan forklare noget af lønforskellen. Det er derfor, at vi skal give karrierekvinderne mulighed for, at arbejde på lige fod med manden. Bemærk ordet MULIGHED, for nogen kvinder er parat til at acceptere en lavere livsløn, når belønningen er, at de kan handle i relation til, hvad de føler er det bedste. Selv accepterer jeg gerne en lavere livsløn uden at brokke mig, fordi jeg har fundet ud af, at for min søn og jeg er det bedst, at vi har mere tid sammen. Jeg vil ikke bytte mere tid sammen med min søn ud med en højere livsløn, og jeg synes det er helt ok, at jeg ikke får begge dele. Men jeg forstår 100 pct. de kvinder, som ikke har det som jeg, og som ikke ønsker forringet karriere- og lønmuligheder fordi de får børn, og derfor også er parate til ikke at være så meget sammen med børnene. Og jeg synes, at vi skal lave os et samfund, hvor begge slags kvinder kan leve, som de finder bedst. Det har vi ikke i dag.
BITTEN2:
Jeg er helt enig med dig i, at det ikke burde være sådan, at kvinder skal vælge mellem karriere og børn, men jeg mener samtidig, at det også skal være muligt, at vælge mellem karriere og børn. Lyder det mærkeligt? Hvem siger at vi ikke kan både og?
Din pointe med, at det er underligt, at det kun er kvinderne, der står over for det valg. At man slet ikke taler om, at mænd skal vælge, synes jeg, er rigtig god! Mon det bliver sådan i fremtiden, at mænd der gerne vil være fædre, ikke kan blive soldater? Mændene er i gns. i disse år virkelig forkælede. De har en kone, der tjener næsten lige så meget, som de selv, og som laver det meste i hjemmene og som garantere børnenes trivsel og udvikling. Men i de familier, hvor både far og mor er karrieremennesker, så tror jeg ikke, at mændene er forkælede - her er fordelingen typisk 50/50 men med køb af hjælp. HVor mange mænd overvejer, om de bør få børn? Hvad prisen for at få børn er for dem? Nogen gange, så synes jeg altså, at vi kvinder er lidt dumme! I dag, hvor skilsmisseprocenten er høj, skal den ambitiøse kvinde jo også overveje, hvad hun gør, hvis de skilles, for så vil hun typisk have børnene mere end 70 pct. af tiden. Far har typisk børnene hver anden weekend, hvilket jo i mindre grad berører fars hverdag, hvor arbejdslivet foregår. De største problemer opstår vell i de familier, hvor kvinden tjener godt, men manden mindre, og hvor den samlede økonomi gør, at der ikke er råd til at købe hjælp.
Jeg har selv prøvet det hele. Levet i parforhold, hvor vi begge var karriere mennesker og tjente nogenlunde det samme, og hvor vi købte os til alt (madlavning, hushjælp, havemand, håndværkere o.s.v.) Vi skændtes aldrig om opgavefordelingen. I et andet forhold, hvor jeg klart tjente mest og arbejdede mest, var problemerne noget større, og i et tredie forhold, hvor jeg klart tjente mindst og arbejdede mindst opstod problemerne først, da jeg begyndte at tjene mere og arbejde mere, mens jeg samtidg ikke tjente i nærheden af ham. Vi havde ikke brug for mine penge, så min kæreste synes ikke, at han havde lyst til at ændre sin livsstil bare fordi jeg ville ændre min. Man kan jo ikke købe sig fra alt...
Bitten2 din pointe med, hvorfor børn ikke er en lige så stor forhindring for mænds karriere, som for kvinders skyldes først og fremmest den forældede familiepolitik. Men jeg har heller ingen "den-eneste-rigtige-løsning", for hvis vi f.eks. laver reglerne, så børn ved skilsmisse lige så ofte er hos far, som hos mor, så er jeg bange for, at det bliver børnene der kommer til at betale. Vi ved nemlig, at kampe mellem forældre, er den største risikofaktor for børns manglende trivsel. Måske skulle man lave det sådan, at mor og far INDEN graviditeten aftaler, hvordan deres liv skal se ud ved en eventuel skilsmisse? Jeg havde en gang en kæreste, som sagde, at hvis han skulle have børn, så skulle der inden laves en kontrakt, som sikrede ham 50 pct. samvær ved skilsmisse. Han er ikke dum, hverken intellektuelt eller social/følelsesmæssigt!
fortsættelse følger |
|
| |
|
|
|
|
01.04-2007 | 13:08
af
Karin Bennedsen,
Din kritik er ikke konkret, og så kan jeg ikke bruge den til noget.
Hvis du gerne vil have at jeg skal kunne forstå dig, så må du forklare præcist, hvad problemet er, og hvor du synes, at jeg behandler dine kommentarer overfladisk og hvad du istedet havde forventet. |
|
| |
|
|
|
|
01.04-2007 | 13:57
af
Svar til flere:
STEFFENG40:
Kan du nævne ét tidspunkt i historien, hvor verden ikke var optaget af vækst? Jeg kan ikke, og jeg tror altid, at verden vil være optaget af vækst og udvikling. Men lige nu synes jeg at store dele af verden af ude af balance. Det fortæller tallene mig nemlig. Psykosomatiske sygdomme og livsstilssygdomme, og usikkerheden om miljøpåvirkningerne. Jeg synes ikke, at det er mærkeligt at verden er ude af balance, for det er voldsomme ændringer verden står midt i f.eks.: kvinder ud på arbejdsmarkedet, børnene ud af hjemmene og globaliseringen. Mændenes hverdagsliv har jo egentlig ikke ændret sig så meget, som børnene og kvindernes. Jeg undlader med vilje, at medtage den teknologiske udvikling, for jeg synes, at der er tidspunkter i historien, hvor den teknologiske udvikling var langt mere omfattende for menneskers måde at leve på. Jeg tror ikke, at det gælder om at minimere arbejdsindsatsen for at gøre menneskene frie. En gang gik man på arbejde for at tjene til at kunne have en god fritid. Sådan er det ikke mere, og jeg tror heller aldrig, at det bliver sådan igen. Lige nu identificerer mange sig med deres arbejde. Alle - eller næsten alle - deres behov bliver opfyldt i arbejdstiden. Sportsfolk bliver professionelle for at kunne leve af det. Det er som om, at vi er gået fra den ene yderlighed til den anden. Balancen må være dér, hvor vi bliver hele mennesker. Dér hvor vores identitet er sammensat af flere ting, end udelukkende arbejdet. Gad vide om nogen har undersøgt om opblomstring i kultur hænger sammen med høj/lav arbejdsløshed - f.eks.I Danmark har vi p.t. en opblomstring i kulturen. Og vi er lige gået ud af en periode med høj arbejdsløshed. Måske bliver talenterne udviklet under høj arbejdsløshed, og så kan de bruges når højkonjunkturen har mulighed for at betale for talenternes kunnen? Nå, det var vist et sidespring. Jeg ser et stort problem i, at rigtig mange identificerer dem med deres job. I det hele taget ser jeg et stort problem, når næsten alle lever på samme måde, for det vil gå ud over dynamikken og innovationen på lang sigt, og det vil også medføre flere tabere, som ikke passer ind i kassen. Talenter går tabt. Utilfredshed hos voksne smitter af på børnene. Børnene trives dårligere. Børn der trives dårligt vil alt andet lige blive dårligere samfundsborgere.
JACOB ANDERSEN:
Har du tænkt over, at det næsten kun er mænd, der synes, at det er pinligt med kønskvoteringen? Sig´ mig: Kan man være et offer, hvis man ikke selv synes, at man er det?
Iøvrigt kræver vi egentlig ikke positiv særbehandling. Vi kræver såmænd blot ligestilling. Vi har uddannelsen, vi har erfaringen, vi har de rette personlige egenskaber, men vi har ikke lederjobbene. Forklar mig hvorfor. Vi kvinder mener, at der INGEN grund er til, hvorfor 40 pct. af lederjobbene ikke er besat af kvinder udover noget kulturelt/historisk bestemt og en oldnordisk familiepolitik. Når vi ikke kan se nogen grund, så kræver vi ligestilling, hvilket ikke har en dyt med positiv særbehandling at gøre. Vi vil såmænd bare have lige muligheder, fordi der ingen grund er til, hvorfor vi ikke skal have det.
Men jeg er enig med dig i, at hvis vi bare venter længe nok på, at mændene skal vænne sig til tanken, så får vi såmænd automatisk ligestilling. Men vi vil altså ikke vente 100 år. Vi bliver nødt til at få mændene til at tilpasse sig udviklingen, for det er altså sådan, at kvinderne allerede nu både har uddannelsen, erfaringen og alderen til at varetage opgaven. Det der med, at kvinderne først meget sent er kommet i gang med uddannelse, hvorfor der endnu ikke er nok veluddannede kvinder, som også har erfaring, er altså ikke rigtig. Og det kan SLET ikke forklare, at DK ligger på EU´s sidsteplads, og overhovedet ikke forklare at 92 pct. af bestyrelsesposterne er besat af mænd og at der kun er én - siger og skriver én - kvindelig departementchef. Lotte Hejse er en af dem, som man enten elsker eller hader eller måske elsker at hade.
OFELIA:
Århh, hvor kan jeg godt lide din bemærkning om, at LEAN slet ikke var slået igennem, hvis kvinderne forlængst havde haft ligestilling på lederområdet, for jeg er enig i, at kvinder er dygtige til at have mange bolde i luften samtidig og selvfølgelig havde de forlængst optimeret effektiviteten! Karrierekvinder er enormt gode til effektivisere og planlægge - det kan alle jo se, for en hel del evner faktisk at klare det hele. Hvad jeg frygter er, at kvinder er noget dårligere til at kende deres egne begrænsninger....
fortsættelse følger |
|
| |
|
|
|
|
01.04-2007 | 14:25
af
Jens! Du er helt fejl på den! Uvidenhed er ikke godt, når vi skal finde de rigtige løsninger.
JENS:
Det passer simpelthen ikke, at kvinder på 40+ er mindre veluddannede end mænd
For de 40 årige i 2005 ser det således ud:
LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
Mænd 260
Kvinder 547
FORSKERUDDANNELSER
Mænd 81
Kvinder 84
Kilde Danmarks statistik
http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280
Tænk, jeg anede ikke, at det krævede killer-instinkt at blive leder! Aijjj, Jens, det er vist kun en soldat, der kan finde på at sige sådan noget VRØVL!
Halloo, vi lever i 2007! Lige nu er de mandlige ledere på kursus i FØLELSER! Konsulentbranchen tjener tykt på at holde kurser i de bløde kompetencer.
Iøvrigt har kvinderne lige så stort behov for resultater og præstation, som mændene har, men de når dem måske på en lidt anden måde.
Jeg vil vædde med, at mange mænd sidder og krummer tæer over din idé om, at mænd kun kan blive ledere, hvis de har killerinstinkt - den tid er vi altså langt forbi. |
|
| |
|
|
|
|
01.04-2007 | 15:14
af
| Kvinder I skal altså ikke sluge mændenes argument om, at de 40 årige kvinder er mindre veluddannede end mændene, for det er simpelt hen ikke rigtigt. SLET ikke endda - det er faktisk lige omvendt! |
|
| |
|
|
|
|
01.04-2007 | 15:18
af
Nyt forskningsprojekt skal afdække mænd og kvinders vej til toplederposterne
--------------------------------------------------------------------------------
Forskere fra Nationaløkonomisk Institut får 1 mio. kr. til analyse af danske toplederes vej op ad karrierestigen. Fokus i undersøgelsen ligger på forskelle i løn og forfremmelser mellem de to køn
75 % af danske virksomheder har ingen kvinder i topledelsen. Spørgsmålet er hvorfor? Er det af firma- eller branchespecifikke årsager? Eller skal svaret findes i topledelsen eller hos kvinderne selv? Det er spørgsmål som disse, et nyt forskningsprojekt på Nationaløkonomisk Institut vil give svar på. Projektet, der har fået bevilliget knap 1 mio. kr. fra Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE), fokuserer på danske topledere og potentielle kandidater til disse stillinger og deres vej op ad karrierestigen med særligt fokus på kønsforskelle og løn.
- Det seneste årti har budt på en øget opmærksomhed omkring toplederes og bestyrelsesmedlemmers køn. Det er stadig svært for kvinder at nå til tops i det danske erhvervsliv, men der eksiterer endnu ikke undersøgelser, der er i stand til at belyse, hvordan udvælgelsen af nye topledere foregår og dermed give svar på, hvorfor kvinder i ringere grad end mænd bliver forfremmet til de højeste stillinger i erhvervslivet, oplyser lektor Valdemar Smith om projektet, der desuden vil rumme en analyse af lønforskelle i topledelserne. Udover Valdemar Smith deltager også professor Nina Smith og post.-doc’er Bjarne Brendstrup og Mette Verner fra Nationaløkonomisk Institut.
Amerikanske kvinder har mere succes
Forskningsprojektet inkluderer også en sammenligning med USA, der har en langt større andel af kvindeligt ledede virksomheder.
- Veluddannede kvinder i USA har langt mere succes end de skandinaviske, og det er derfor interessant at undersøge, hvad der ligger til grund for denne forskel. Er der en anden holdning til kvindelige ledere i virksomhederne eller ligger årsagen hos kvinderne selv? Amerikanske kvindelige topledere har f.eks. færre børn end de svenske, så spørgsmålet er om det simpelthen handler om en anderledes prioritering mellem arbejds- og familieliv, siger Valdemar Smith.
Forskningsprojektet er baseret på en observation af udvalgte toplederes og potentielle toplederes karrieremønster i de 5000 største danske virksomheder i perioden 1993-2003. Projektet forventes afsluttet i 2007.
Kilde: http://www.asb.dk/inline/news/archive/2005/topledere.aspx
Jeg vil glæde mig til at læse dén rapport! |
|
| |
|
|
|
|
01.04-2007 | 15:50
af
Kvindeligt ledede virksomheder har de bedste bundlinier!
Værsågod kvinder - en ren foræring.
Og til mændene: Hva´ vil I nu gøre? Hvilke argumenter har I nu for, at vi ikke skal have kønskvotering?
En række finansielle virksomheder er gået i gang med at analysere, hvilke faktorer der gør, at færre kvinder bliver ledere – navnlig på de højeste poster – i den finansielle sektor, fordi der er et potentiale – en ressource – blandt kvinder, der ikke udnyttes. Samtidig peger meget på, at der er en række fordele ved, at der er både kvinder og mænd på ledelsesniveauerne.
En række mere eller mindre usynlige barrierer er grunden til, at kvinder er markant underrepræsenterede blandt ledere i den finansielle
sektor. En ny undersøgelse:
”Kvinder i ledelse – en køn finansiel sektor”
fra videncenter for Finans under Finansråde (viFa), sætter fokus på barrierer i organisationerne, og på, hvilke initiativer sektoren har taget med henblik på at få flere kvinder op i toppen af organisationsdiagrammerne.
Her er lidt om, hvad finansforbundets undersøgelse viste:
10 myter
Myte 1: Kvinder søger ikke lederjob
Det er en etableret kultur i mange danske virksomheder, at man ikke søger en lederstilling med mindre man er blevet opfordret til at søge stillingen. Undersøgelser viser, at kvinder ikke bliver opfordret i samme omfang som mænd.
Myte 2: Kvinder er ikke så ambitiøse som mænd
Hvor kvinderne typisk er mere optaget af at være fagligt ambitiøse, gøre tingene godt og være dygtige, ser det ud til at mænd er dygtigere til at vise, at de er ambitiøse over for deres ledere og at de går efter magten
Myte 3: Kvinder er ikke lige så gode ledere som mænd
Kvindelige ledere vurderes højere end de mandlige både på hardcore ledelsesdiscipliner, personaleledelse og på samarbejde ud over egen enhed.
De kvindelige ledere bedømmes til at være bedre end mændenes på hardcore ledelseskvalifikationer, der er afgørende for, om team og enkeltpersoner kan sætte mål og producere resultater. De kvindelige ledere bedømmes som gode til at sætte mål op og træffe de nødvendige beslutninger.
Myte 4: Et lederjob kan ikke forenes med familieliv
Undersøgelse viste, at de interviewede ledere gennemsnitligt arbejdede 50 timer om ugen, men alligevel angav de fleste af de kvindelige ledere, at de ikke har problemer med at få tingene til at hænge sammen.
» Myte 5: Kvinder har sværere ved at etablere netværk
Mænd anvender især netværket som karrierespring, hvor kvinderne især anvender netværket som mulighed for at få sparring og give sparring i ledelsessituationer.
» Myte 6: Kvinder og mænd har forskellig tilgang til ledelse
For ledere i samme funktion og branche forsvinder forskellene i syn på ledelse, og forskellen mellem mænd og kvinder er langt mindre end forskellen mellem offentlige og private ledere, hvad angår deres opfattelse af ledelse.
Dog ser det også ud til, at kvinder vælger en mere demokratisk og samarbejdsorienteret ledelsesstil, og tager afstand fra en kontrollerende ledelsesstil i højere grad end deres mandlige kolleger.
» Myte 7: Kvinder bliver ledere, hvis de bare er dygtige nok
I mange år har rekrutteringsgrundlaget eksisteret i form af højtuddannede, ambitiøse og dygtige kvindelige medarbejdere. Men det fører ikke automatisk til, at der bliver flere kvinder i ledelsen.
Kvinderne ender ofte i interne administrative funktioner og souschefstillinger, som ikke er et skridt på vejen til videre karriere, idet de er såkaldte dead end-job
Rapporten konkluderer, at for at få flere kvinder i ledelse, skal man have kvinderne over i linjefunktioner og i front-officefunktioner - de centrale ledelsesjob i virksomheden.
En anden forklaring er, at kvinderne fastholdes i kønsstereotype opfattelser af, hvilke job de er gode til, i stedet for at man sætter fokus på forskellighed og de forretningsmæssige fordele ved det.
Myte 8: Kvinde er kvinde værst
Nej, ikke hvis man kigger i TDC s klimamålinger, hvor både de mandlige og de kvindelige medarbejdere giver de kvindelige ledere højere score end de mandlige både på beslutningstagen samt på personaleledelse og på at håndtere problemer mellem grupper.
Myten er sejlivet, men ser ikke ud til at kunne bekræftes klart. Det er en generel erfaring, at når der er modstand blandt medarbejderne mod en kvindelig leder, viser det sig oftest, at det er særlige personlighedstræk, som lederen viser i samarbejdet, som medarbejderne reagerer imod, ligesom det er tilfældet ved samarbejdskonflikter med mandlige ledere.
Myte 9: Det er bare et spørgsmål om tid
Ja - hvis man kan vente længe nok, for hvis udviklingen i finanssektoren følger udviklingen i det øvrige erhvervsliv, vil de tage 248 år, før der er lige mange mænd og kvinder i de høje stillinger i Danmark.
Godt nok stiger antallet af veluddannede kvinder i virksomhederne og på de relevante uddannelsesinstitutioner, men stigningen i lederandelen går kun langsomt frem
Myte 10: Det er kvindernes egen sag
Det er forretningsmæssigt og demografisk vigtigt for virksomhederne at få flere kvinder i lederjob, og derfor kan det ikke overlades til de enkelte kvinder og deres personlige strategier at overkomme de forskellige barrierer og bryde igennem glasloftet.
En stor amerikansk undersøgelse dokumenterer klar sammenhæng mellem forfremmelse af kvinder og højt afkast. Læs om undersøgelsen ved at klikke her. Du kan også læse mere herom under Derfor flere kvinder i ledelse.
Mange mandlige ledere går på pension indenfor de næste 10 - 15 år, og finanssektoren er allerede ude i en hård konkurrence om de dygtige personer i de små ungdomsårgange.
Hvis ikke kvaliteten af lederne skal falde er det derfor vitalt, at virksomhederne finder og bruger ledertalenter hos medarbejdere af begge køn.
Her er linket til undersøgelsen:
http://www.finansforbundet.dk/default.asp?mId=1202&ArtId=36710
Og skal vi så lige tage det sidste med:
Kvindelige ledere er guld værd
Der er sammenhæng mellem virksomheders finansielle formåen og repræsentationen af kvindelige ledere.
Det viser en ny dansk analyse fra februar 2005 "Til gavn for bundlinjen", udarbejdet for Ligestillingsministeren.
En af konklusionerne i den danske analyse er, at "flere kvinder i ledelsen af danske virksomheder vil gavne danske virksomheders økonomiske resultater".
Analysen er udarbejdet på baggrund af data fra 2.300 af de største danske virksomheder, målt ved årlig omsætning.
Overordnet viser analysen:
at virksomheder med kvinder i topledelsen klarer sig signifikant bedre end virksomheder uden kvinder i topledelsen
at virksomheder med kvinder i direktionen eller i bestyrelsen - i de sidste 10 år - enten har klaret sig signifikant bedre end virksomheder uden kvinder, eller at der ikke er nogen forskel
at der findes en positiv sammenhæng fra flere kvinder i ledelsen til bundlinien - og ikke omvendt
at andelen af kvindelige ledere er langsomt voksende inden for de fleste brancher
Af nedenstående figur fremgår det, at virksomheder med kvinder i ledelsen enten har klaret sig bedre end virksomheder uden kvinder, eller at der ikke er nogen forskel.
WABAHAR - Mænd ! |
|
| |
|
|
|
|
01.04-2007 | 16:30
af
Haallooo mænd!?!
Det var jo ikke meningen, at I skulle klappe i. Meningen var, at I skulle komme med løsningsforslag til, hvordan vi får flere kvinder i lerderstillingerne og i bestyrelserne.
Hvis I ikke kan komme med nogle løsningsforslag, så kan I jo nok se, at så er vi nødt til at indføre kønskvotering. |
|
| |
|
|
|
|
01.04-2007 | 19:07
af
Værsgo mænd - her et CEPOS argument for ikke at stemme for kønskvotering:
"En indførelse af kønskvotering er et indgreb i den private ejendomsret." siger Martin Ågerup
Nårhhhhh, jeg får næsten ondt af CEPOS, de føler sig vist rigtig presset.
http://blog.cepos.dk/?p=73 |
|
| |
|
|
|
|
02.04-2007 | 11:02
af
Gæt om det er de mandlige eller kvindelige ledere der er bedst uddannede.
Hvilket uddannelsesniveau har de danske ledere så?
Hvert år laver Ledernes Hovedorganisationen en statusrapport: "Ledelsesbarometeret". http://www.lederne.dk/NR/rdonlyres/7B28355D-FAFC-401F-8DD7-5FFD2B54AA1E/0/DDL2005Statusrapport.pdf
Nedennævnte er fra 2005:
Sådan ser uddannelsesniveauet ud blandt lederne:
Lang videregående uddannelse · 22 %
Mellemlang videregående uddannelse · 32 %
Kort videregående uddannelse · 17 %
Faglært · 17 %
Internt uddannelsesforløb · 5 %
Specialarbejderkurser · 1 %
Ingen kompetencegivende uddannelse · 2 %
Andet · 4 %
De mandlige ledere er ligeligt fordelt mellem at være faglært eller have henholdsvis en mellemlang eller en lang videregående uddannelse.
Kun 8 procent af de kvindelige ledere er faglærte. Resten har en lang eller mellemlang uddannelse.
Man stiller altså LANGT større krav til kvinderne i form af uddannelse end til mændene.
Noget tyder klart på, at mændene får lederjobbene selvom de har de ringeste faglige kvalifikationer, og at kvinderne skal være meget mere fagligt dygtige end mændene før de udvælges til lederjobbene!!
:-(((
Så de mænd, der bliver ved med at ævle om bedste Faglige kvalifikationer, har altså et enormt forklaringsproblem. |
|
| |
|
|
|
|
02.04-2007 | 15:18
af
Her er så mit løsningsforslag:
Kønskvotering indføres og det gør nedennævnte også!
Jeg tror på, at mennesker - børn er også mennesker - er meget mere forskellige end det umiddelbart ser ud til.
Jeg tror på, at mangfoldighed er dét, der giver det bedste samfund både velfærds- og velstandsmæssigt.
Jeg tror på, at mennesket vil vælge den for mennesket rigtigste løsning, hvis valgmulighederne er der, og at det samtidig vil være den rigtigst løsning for samfundet.
Jeg tror på, at en høj følt livskvalitet hos borgerne er garant for både velfærds- og velstandssamfundet.
Jeg tror på, at kvinde- og børnevenlige politikker er én nøgle til at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige økonomi.
Jeg tror på, at årene fra -0 til 6 år er altafgørende for, hvilke afsæt barnet går ud i livet med, og dermed hvilken slags samfundsborger barnet bliver.
Men jeg tror også på, at børn med væsentligt forskellige afsæt både kan trives godt, udvikle sig i relation til deres potentiale, og blive gode samfundsborgere.
Jeg kender børn, som sjældent ser far, og som kun meget lidt ser mor, og som alligevel trives og udvikles i relation til deres potentiale. Jeg ser voksne, som i deres barndom var meget lidt sammen med forældrene, have succes i livet. Jeg ser børn, som er rigtig meget sammen med både mor, far og bedsteforældre trives, udvikles i relation til deres potentiale og have succes i voksenlivet. Men jeg ser også det modsatte.
Kravene til forældrene:
Som jeg ser det, bør forældre overveje deres livsstil og måden de gør tingene på i det øjeblik, de enten ikke selv trives eller børnene ikke trives eller ikke udvikler sig i relation til deres potentiale, og ikke før, men det kræver, at deres overvejelser ikke er forgæves. Det kræver, at vi giver dem nogle valgmuligheder. Nogle valgmuligheder, som vi ikke giver dem i dag. Mere om valgmulighederne senere. Det er jo muligt, at de gør det rigtige, men på den forkerte måde. Det er også muligt, at de ikke gør det rigtige.
Jeg fokuserer meget på børns trivsel og udvikling. Det gør jeg selvfølgelig, fordi det er børnene, der skal grundlægge næste generations velstands- og velfærdssamfund. Hvis vores børn mistrives, så er der meget stor risiko for, at vore børnebørn også kommer til at mistrives. Så hver gang, et barn mistrives, så vil mange komme til at mistrives, både fordi barnet der mistrives smitter mange med mistrivsel og fordi vi er dårlige til at bryde den negative sociale arv.
Vi taler f.eks. meget om kvalitets- og kvantitetstid sammen med børnene. Selv har jeg i mange år ment, at kvalitetstid er et ord, som voksne med dårlig samvittighed har opfundet. Men så har jeg, hver gang det har været muligt, kigget nærmere på de familier, som handler efter, at kvalitetstid er gangbart, og det jeg har set, er, at nogen gange ER det gangbart og andre gange ikke. Nogen gange trives både forældre og børn med den tildelte kvalitetstid, andre gange gør de slet ikke.
Der er jo ingen grund til at "oplyse" de familier, hvor kvalitetstid fungerer, om, at det altså ikke duer. Især fordi, det mest er en holdning, som bygger på tro, håb og løse påstande. Vi kan ikke dokumentere, at manglen på kvantitetstid med børnene indvirker uheldigt på alle børn, men vi kan bevise, at det er uheldigt for nogen børn, og vi kan også bevise, at mindre tid sammen med børnene øger risikoen for, at børnene ikke trives.
Det der er rigtig at gøre, må være, at vi hurtigt ser tegn på mistrivsel, og at vi hurtigt reagerer på disse tegn, så vi får rettet op i tide inden barnet får varige mén. Jeg tror ikke, at børns chance for succes i livet mindskes, hvis tegn på mistrivsel opdages inden skaden er sket. Løsningen er ikke, at fjerne alle risici.
Hvis vi vil have mangfoldighed, så bliver vi også nødt til at være risikovillige.
Overvejer man at blive forældre, så bør overvejelser omkring villigheden til at ændre livsstil, når børnene viser tegn på mistrivsel, indgå.
Kravene til den offentlige service i samfundet:
Vi skal gøre det muligt for borgerne at vælge de løsninger, som borgerne selv mener, er de bedste for dem.
1. Vi skal have NOGEN døgnåbne institutioner, hvor målgruppen er spædbørn og børn, som skal være i institution i rigtig mange timer, og hvor børnene kan være hele dagen og overnatte, hvis det i perioder er nødvendigt. Disse institutioner skal have mange flere hænder end de andre institutioner, og der skal være meget mere fysisk plads inde og ude. Måske skal børnene ligefrem have hver deres værelse. Institutioner skal være små. Maden laves i institutionen og tøjet vaskes her. Syge børn skal kunne passes i institutionen, selvom der er smitte risiko. Og lægebesøg tager institutionen sig af. Altså meget dyre insitutioner, som typisk skal være en art skovbørnehaver beliggende i skønne naturomgivelser, men gerne langt fra byerne, hvilket gør huslejen billigere. Forældrene til disse børn har bil, så der er ikke noget problem med at bringe og hente. Hvis topskatten fjernes, så skal forældrene med en bruttoindtægt over et vist beløb selv betale prisforskellen mellem disse institutioner og så de andre institutioner. Den enlige mor/far, som har et almindeligt lønmodtagerjob og som har forskudte arbejdstider, skal også kunne have deres børn her. Og børn af belastede familier ligeså. På den måde sikres en blanding af socialklasserne, og chancen for at bryde den negative sociale arv bliver forøget. Det er kun 10 pct. af børnefamilierne, som ikke har bil. De få, som ikke selv kan bringe og hente deres børn laves der en ordning for.
2. Vi skal have nogle institutioner, som passer til den almindelige fuldtidsarbejdende familie, som har brug for at deres børn udvikles og drages omsorg for af andre i tidsrummet 6.00-18.00. Institutionerne skal ligge i naturskønne omgivelser, og der skal være godt med fysisk plads inde og ude, og ikke lige så mange hænder, som i (1). Men pladsen er vigtig
3. Vi skal have nogle mere skrabede institutioner, som ligger tæt på borgerne, og som er velegnet til ophold 25 - 30 timer om dagen, og derfor passer til folk med deltidsjob. Institutioner, som dem vi har i dag
4. Vi skal bibeholde dagplejemor-ordningen, men den skal laves om, så den omfatter børn i alderen 0-skolestart med glidende overgang. Det vil øge fleksibiliteten og sikre mangfoldigheden.
5. Vi skal tilbyde borgerløn på niveau eller lavere med bistandshjælpen til de mennesker, som ikke bryder sig om tanken om et lønmodtagerjob. For denne løn, skal de påtage sig et samfundsgavnligt-bijob. Det kunne være, at være hjemme fra kl. 13-18.00 og stille sig til rådighed for egne og de børn, som hellere vil hjem fra skole end gå i SFO. På den måde, så får børnene deres barndommens gade tilbage og de har én, som de kan gå til, hvis problemerne bliver uoverskuelige. Eller det kunne være, at de skal fungere som reservebedste, voksenven, besøgsven for ældre medborgere, hjælpe ældre medborgere med f.eks. at handle ind/lave havearbejde, samle affald i et bestemt område, være fodboldtræner, arbejde nogle timer i krisecentre, lave mad til de hjemløse - you name it - der er masser af opgaver! Den der modtager borgerløn skal selv komme med forslag til bijobbet. Jeg tror ikke rigtig på "frivilligt arbejde" i fremtiden, da folk får mindre og mindre tid - vi ser allerede nu, at foreninger ikke kan få frivillige. Resten af tiden er så disse borgeres egen tid, som de kan bruge på, hvad de vil. F.eks. kunst, forfattervirksomhed, musik, pleje af egne syge/gamle familiemedlemmer eller drift af egen lille virksomhed. Det skal være tilladt at tjene penge selvom man får borgerløn. Borgerlønnen får man for de samfundsmæssige opgaver, man udfører. Mange virksomheder, vil så også kunne få udført jobs, som de ellers ikke ville have fået udført, fordi disse mennesker gerne vil nøjes med nogle få timers arbejde. Fleksibiliteten i samfundet vil stige markant, og det tror jeg også innovationen ville. Nogen ville så ikke behøve, at have deres børn i institution.
6. Vi skal tilbyde, at pengene følger børnene, så forældre kan vælge, at bruge pengene på en "Ung-pige-i-huset"-ordning. Det er næsten umuligt at få sådanne i dag, men måske det ikke bliver i fremtiden, for jeg fik serveret en ny idé her for et par dage siden. F.eks. Sportsfolk, som kommer til vort land for en kortere eller længere periode, er jo ofte gifte. Deres ægtefælle kunn måske have lyst til at blive "Voksen-i-huset" mens de opholder sig i vort land. Ligeså med andre, der midlertidig er udstationeret. Eller ægtefæller til tilflyttere, hvor det kun er den ene, som har arbejde?
7. Barselsorloven skal kunne deles ligeligeligt mellem mor og far, men de skal selv kunne vælge, for med de nye institutioner i (1) er det ikke nødvendigt med tvungen barselsdeling. Det er stadig nødvendigt med tvungen barsel-udgifts-deling.
8. Der skal findes en løsning på pensionsproblemet for de, der vælger at tage barsel.
9. Lukkeloven skal fjernes.10. Loven skal laves om, så det bliver muligt at oprette reelle deltidsstillinger11. Kravet om, at små en-mands-virksomheder skal lukke, hvis man ønsker barsel, skal fjernes. Istedet kunne man lave en ordning, hvor det indtjente modregnes i barselspengene
11. Kravet om, at små en-mands-virksomheder skal lukke, hvis man ønsker barsel, skal fjernes. Istedet kunne man lave en ordning, hvor det indtjente modregnes i barselspengene
Kravene til virksomhederne:
1. Fleksible arbejdstider og hjemmearbejdspladser.
2. Flyt hovedkontorerne ud på landet i nærheden af motorveje og skov eller strand, til et sted, hvor en by kan vokse op. Da pengene følger børnene, kan virksomheden lave deres egne børnehaver, og mor eller far kunne eventuelt hente børnene og spise frokost sammen med dem, og kigge til børnene i pauserne. Lav sygeafdelinger for syge børn. Byg en sportshal. Tilbyd udlejning af biler.
3. Gør det muligt for kvinderne at have deres spædbørn med på arbejde og accepter en effektivitetsforringelse mens børnene er spædbørn. Lav en barselsstue, hvor en barneplejerske er ansat, som tager sig af kvantitetstiden, mens mor tager sig af kvalitetstiden. Tilbyd efteruddannelse/opdateringsmøder til de forældre, som vælger at have barselsorlov, mens de har barselsorlov.
4. Flere og flere bliver singleforældre. Når medarbejderne skal på kurser, så sørg for, at de kan have deres børn med - Gør som Spies og Tjæreborg - forældrene er parate til at betale for det.
5. Arbejd for at få en holdningsændring. De bedste ledere er dem, der har tid til reflektion. En topleder burde arbejde max 9-10 timer om dagen og holde weekend fri. Lav undersøgelser, som viser, hvornår effektivitetskurven knækker i relation til antal arbejdstimer pr. dag - find krydset! Jeg skriver dette, fordi jeg er overbevist om, at vi er på den forkerte side af krydset, hvilket ikke gavner nogen overhovedet - hverken virksomhederne, medarbejderne, børnene eller samfundet.
6. Erkend, at det er usundt, når mennesker udelukkende bygger deres identitet på deres arbejde. Hav en arbejdsmiljøstrategi der indtænker Det Hele Menneske.
7. Erstat de mange enormt tidsrøvende møder med storskærmsmøder. Lars Kolind www.kolindkurven.dk har en fantastisk løsning, hvor den ny teknologi anvendes fuldt ud til gavn for menneskene. Istedet for at gå ind i et andet rum, for at tale med en medarbejder, går man bare hen til storskærmen og kalder på ham. Vi kan også slippe for de åbne kontorlandskaber - juhuu!! Når toplederen skal have fat i alle medarbejdere jorden rundt, så stiller han sig op foran kameraet på sit kontor, og vupti, så er han på alle storskærmene og mindre computerskærme stillet op i alle rum i hele verden - også ude i produktionshallerne. Via en teknisk ordstyrer, kan medarbejderne så stille direkte spørgsmål til toplederen. Toplederen burde sætte en time dagligt af til blot at være til rådighed for medarbejderne på denne måde. Når toplederen ikke optager storskærmen, så deles skærmen op, så den viser, hvad der foregår i alle virksomhedens afdelinger.
redigeret 3. april Punkt 10 + 11 under offentlig servise er kommet på |
|
| |
|
|
|
|
02.04-2007 | 15:26
af
Kære Torben Jensen,
Ovennævnte kommentar skulle så også være svar på dit spørgsmål.
Ja, jeg tror, at det er muligt at være topleder og have børn samtidig, hvis ovennævnte indføres - i modsat fald, tror jeg det ikke. |
|
| |
|
|
|
|
03.04-2007 | 11:12
af
Kære Bitten2
Der er flere grunde til, at disse top-karriere mennesker også skal have børn:
1. De gider godt at være sammen med deres børn, men de er det bare ikke ret meget.
2. Disse top-karrierefolk bliver bedre ledere af at få børn
3. Verden har brug for, at også deres gener videre føres
4. Deres børn kommer ud i livet med et andet afsæt end de børn, som er mere sammen med deres forældre. Ikke nødvendigvis et værre/bedre afsæt - bare et andet afsæt. Og vi har brug for mennesker med forskellig afsæt, for det er godt for dynamikken og innovationen.
Bitten2 jeg kender flere, som har gået på Herlufsholm Kostskole. Nogen hadede det, andre elskede det.
Børn er forskellige, og hele min pointe er, at forældrene og omgivelserne skal være langt bedre til at se, såsnart børnene mistrives, og så skal de være parate til at handle på det.
Jeg kender en karrieremor - hun er helt oppe i toppen - som har fået 3 børn. De første 2 betød ikke, at hende og hendes mand behøvede at ændre livsstil (hendes mand er også karrieremand. Børnene trives med den - set med mine øjne - sparsomme kvalitetstid de fik med deres forældre. Men det var noget helt andet med efternøleren. Han har helt andre behov (han er for tidligt født og det er måske grunden). Både mor og far kunne se, at han ikke trives. At han i modsætning til de andre to havde brug for kvantitetstid med mo og far.
Familien har taget konsekvensen, og mor har taget orlov. Ingen ved, hvor længe drengen har brug for både kvalitets- og kvantitetstid med mor (far) - men mor er parat til at give ham, hvad han har brug for. Iø vrigt synes mor, at hun udvikler sig helt enormt mens hun giver hendes barn, hvad barnet har brug for. Hun er ikke et øjeblik i tvivl om, at hun en dag vender tilbage med en rygsæk der er langt bedre, end den hun havde inden hun tog orlov. Hun er klar over, at hun nok skal strate et niveau længere nede, men hun er sikker på, at hun hurtigt kommer op over, hvor hun var før. Og det er jeg og hendes mand også sikker på.
Hvilket p.t. blandt andet betyder, at mor og far overvejer at bytte om et år, hvis sønnike stadig har brug for mor/far mere end normalt, for far vil gerne have mulighed for den samme personlige udvikling.
Bitten2, jeg synes jo netop, at jeg også kommer med løsningsforslag til, hvordan mor kan være sammen med spædbarnet i kvalitetstiden, hvis det er det, hun ønsker.....
Jeg er overbevist om, at en hel del børn vil trives og udvikle sig i relation til deres potentiale, selvom de kom i en instituion, som jeg nævner under (1) lige fra de er spæde.
Men nogen ville ikke kunne klare det, og det er HER man/vi alle skal lære at blive meget bedre til at se tegnene på mistrivsel og så være parate til at handle i overensstemmelse med, hvad vi observerer/føler. |
|
| |
|
|
|
|
|
|
03.04-2007 | 17:08
af
hej Bitten2,
Er det eksemplet du tænker på, som får dig til at mene, at det stadig er mor, som tager det største slæb, eller er det mit løsningsforslag.
Ja, det er sådan, at det stadig er mor, der tager det største slæb, og det er det, fordi mit løsningsforslag ikke er gennemført. |
|
| |
|
|
|
|
12.04-2007 | 14:17
af
Hej Torben,
Jeg troede, at de fleste kunne se, at Memet ikke er en muslim, men en anonym dansker, som ikke kan lide muslimer. |
|
| |
|
|
|
|
12.04-2007 | 14:25
af
Kære Torben Jensen,
Da ingen ved, hvor meget tid børn har brug for, og da ingen ved, om børn kan trives lige så godt med at blive passet i en rigtig god institution, når de er syge, så vil jeg ikke gøre mig til dommer over, hvem der bør få børn og hvem ikke.
Jeg ser nemlig børn af karriere forældre, som ikke er sammen med deres forældre meget mere end den tid, de sover sammen i hverdagen, som trives.
Jeg mener, at det ville være godt for Danmark, om danskerne fik flere børn, og jeg mener, at det er bedst, hvis antallet af børn pr. kvinde ikke varierer med socialklasserne.
Derfor leder jeg efter løsninger, som sikrer mangfoldigheden.
Hvad alle skal gøre sig klart, er, at man som forældre har ansvaret for børnenes trivsel og udvikling.
Derfor skal forældre - inden de vælger at få børn - indstille sig på, at det KAN blive nødvendigt med livsstilsændringer enten vedvarende eller i perioder afhængigt af, om børnene trives med livsformen.
Hvorfor skal vi gøre karriereforældre til dårlige forældre, hvis deres børn trives med, at være mindre sammen med forældrene end gennemsnitsbørnene? |
|
| |
|
|
|
|
12.04-2007 | 15:09
af
Kære Per Olsen,
JEG og mange andre, vil også RIGTIG gerne se en undersøgelse af, hvor mange kvinder der gerne vil have et lederjob, men som ikke har det, selvom kvalifikationerne er i orden.
Nu er det jo sådan med toplederjobbene, at man enten bliver opfordret til at søge jobbet eller man bliver headhuntet. Det er derfor, at du ikke ser så mange toplederjob opslået på jobstederne.
Så samtidig kunne jeg godt tænke mig en undersøgelse af, hvordan de nuværende topledere har fået deres job.
Ja, selvfølgelig er der kvinder, som gerne så flere kvindelige topledere, men som ikke slev ønsker/har evner til at være topledere. Det er da klart!
Der render altså også en masse mænd rundt, som ikke ønsker at være topledere!
Du synes måske ikke, at det er ok, at ønske en anden statsminister, hvis man ikke selv vil være statsminister?
Men når man laver en undersøgelse af, hvor mange der i grunden godt kunne tænke sig at være topleder, så skal man være meget, meget varsom med formuleringen af spørgsmålene.
EN mand vil måske give 5 stjerner til spørgsmålet:
"Ønsker du magten?", hvor kvinden måske kun vil give 3 stjerner på dette spørgsmål
Hvis du spørger:
"Ønsker du at have ansvaret for og indflydelsen på mange menneskers liv?" Så vil svarfordelingen blive en anden.
Jeg har været med til at udforme spørgsmålene i personanalyser, og her viste det sig, at spørgsmålsformuleringen var altafgørende for resultatet.
Mænd og kvinder opfatter simpelthen ikke spørgsmålene på samme måde. Og langt de fleste af de nuværende personanalyser, er stadig formuleret, så de passer bedst til mænd. Sådan lidt millitærtagtige.
Grunden til, at jeg vil have kønskvotering er, at alle undersøgelser tyder på, at flere kvinder i bestyrelserne og i lederjobbene gavner virksomheden og dermed samfundet.
Og noget tyder på, at der ligger en kæmpe spildt ressource derude i samfundet i form af kvinder der både kan og vil, men som ikke får muligheden enten af den ene eller anden grund. (familiepolitik/normer i samfundet/mænd der foretrækker mænd)
Asger Aamund rekrutterer jo til toplederposter, og en mand som ham, er kvinders bedste argument for kønskvotering |
|
| |
|
|
|
|
12.04-2007 | 17:22
af
Kære Per Olesen,
Og hvad vil mandens svar på spørgsmålet:
"Ønsker du magten, men samtidig give kald på børn, venner og fritidsinteresser?"
mon være?
Det lyder lidt som om, at det kun er kvinderne der skal give afkald på børnene men ikke mændene?
Min pointe er, at ingen skal give afkald på hverken børn, venner eller fritidsinteresser, men selvfølgelig får karriereforældre mindre tid til alle 3 ting. Det er ikke det samme, som at give afkald.
HVIS børnene trives fint i institutionen, fordi institutionen netop er beregnet til mange timers ophold og børnene er skruet sådan sammen, at de trives i institutionen, så vil hovedparten af karriereforældrenes børn komme til at trives lige så godt, som andre børn, men på en anden måde.
Disse børn, som er meget væk fra deres forældre, vil få et andet afsæt ud i livet, end børn, som er meget sammen med deres forældre. Ikke nødvendigvis et værre eller bedre, men bare anderledes.
Iøvrigt tror jeg, at der vil ske en ændring i arbejdstidsmængden på toplederniveau ude i fremtiden, for jeg tror, at de bedste topledere, er de ledere, som er hele mennesker og har tid til reflektion.
Men lad nu dét ligge.
Dit regnestykke synes jeg nok ikke er særlig relevant.
Din og f.eks. Asger Aamunds "fornemmelse" er, at der er færre kvinder der ønsker jobbet og færre kvinder, der har både de faglige og de personlige kvaslifikationer.
Min fornemmelse er, at der er omtrendt lige mange kvinder og mænd der både vil, kan og evner at være topledere.
For kigger vi på hele befolkningen, så vil kun en mindre del, ønske at blive topledere. Ud af denne del, vil næsten 100 pct. tage uddannelse, så de kan få deres ønske opfyldt. Nogen af disse der ønsker jobbet, og som har taget den rette uddannelse, vil også have de personlige kvalifikationer, og jeg tror, at mænd- og kvindeandelen i denne gruppe, vil være nogen lunde lige stor.
Men jeg tror, at der er en anden kønsforskel. Flere mænd end kvinder vil på et tidligt tidspunkt have det klare mål, at blive ledere.
Jeg har talt med flere kvindelige ledere, som er blevet ledere uden at have haft dét, at blive leder, som en ambition, men de er blevet ledere, fordi de opdagede, at de f.eks. kunne lide at motivere og var gode til det. Man kan sige, at disse kvinder er blevet ledere på en mere "naturlig" måde.
Men noget andet, som jeg også ved, er, at de har skulle råbe rigtig højt, for at få deres job.
Jeg er overbevist om, at kvinder skal råbe noget højere end mænd, for at få jobbet. Simpelthen fordi mændene ikke er lige så opmærksomme på deres kvindelige medarbejdere, som de mandlige, når det gælder forfremmelser.
Hvis du spørger en mand: "Hvilke af dine medarbejdere ser du som mulige ledere om 2 år?" Så vil jeg vædde på, at de navne som kommer først, er navne på mænd.
Jeg tror simpelthen ikke, at mændene er nok opmærksomme på deres kvindelige medarbejdere. |
|
| |
|
|
|
|
12.04-2007 | 17:29
af
Kære Per Olesen,
Nu er det jo altså meget der tyder på, at der er kvinder nok, som gerne vil være topledere. Kender du kvinfo? Her finder du en hel database med kvinder, som gerne vil være topledere.
Iøvrigt har jeg i et andet debatforum - på Lars Kolinds blog kolindkuren.dk - foreslået, at man skal tage en bestyrelsesuddannelse, og så skulle man lave en database, med alle de personer, som har en sådan med mulighed for at krydse af i "Ja, jeg er interesseret i bestyrelsesarbejde", "Ja, jeg vil gerne bruges som ekspert på mit fagområde af medierne" o.s.v.
Iøvrigt tror jeg, at vi ville finde den samme forskel, hvis 92 pct. af bestyrelsesposterne var besat af kvinder. Så ville man også se, at der, hvor der er mænd, har virksomheden det bedste resultat.
For jeg tror, at det er den positive synergi med omtrendt halvt af hver, der skaber gevinsten. |
|
| |
|
|
|
|
12.04-2007 | 17:37
af
Kære Torben Jensen,
Nej, nej - og den dør ikke, før der mindst er 40 pct. kvinder på toplederposterne enten via kvoter eller ved at mændene vågner op;-)
Nu er det jo sådan i dag, at forældrene kun kan tage barnets første sygedag. En ordning, som er det modsatte af humanistisk, for mange både børn og forældre har et udtalt behov for at være sammen, når børnene er syge.
Jeg tror, at de børn, som er rigtig mange timer i institutionen ikke ser forældrene, som den eneste omsorgsperson. Derfor tror jeg, at disse børn vil reagere anderledes end børn, som ser forældrene som den eneste virkelige omsorgsperson.
Jeg ved fra mig selv, at når bare jeg VED, at mit barn har det rigtig godt, dér, hvor han nu er, så bliver både mit og hans behov for at være sammen meget mindre.
Kan jeg modsat mærke, at han har brug for mig, så er jeg ved at gå itu, hvis jeg ikke kan opfylde hans dette basale behov. Det er simpelthen noget af det værste jeg ved! Det svarer til at flå hjertet ud af brystet på mig, og jeg er sikker på, at det koster mig leveår, ligesom jeg er sikker på, at det kommer til at koste min søn og hans kommende kone og børn (og dermed samfundet) en høj pris, hvis jeg ikke er der, når han virkelig har brug for mig. |
|
| |
|
|
|
|