Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt

BLOG:

ALdeL
Man starter på Facebook og så blir´ det stort
25. marts 2008 14:19
 [3327 ]    [12 ]   Anbefal

Man starter som lille og så blir´ man stor, sang Buster Larsen så rigtigt. Nu kan vi synge: "Det starter på Facebook og så blir´ det stort", for aldrig har jeg før været med til, at en idé på mindre end ét døgn voksede op og blev omsat til handling, hvor tusindvis af forargede, vrede, indignerede og chokerede dansk-danskere, dansk-tyrkere, dansk-irakere, dansk-kinesere, dansk-anden-baggrund er involveret.Dennis mor og Aamer brødrene

Onsdag den 20. marts blev det 16 årige dansk-tyrkiske avisbud Dennis Özgür Uzuns, kaldet Deniz, brutalt slået ned med en kølle på åben gade. Det skete midt om eftermiddagen mens Dennis var ude og gå med aviser. Tre unge danske mænd – de to er brødre - på 15, 17 og 19 år sprang ud af en bil, sagde: "Hvad glor du på, perkersvin" og så drabte de Denis. "Muddi", som fulgtes med Dennis fortæller, at drabsmændene lo hånligt, da Dennis faldt om på fortorvet, og så sprang de ind i deres bil og kørte væk. De tre drabsmænd blev hurtigt fanget af politiet, som godt kendte de tre. De to drabsmænds mor, er dybt ulykkelig og undskylder fortvivlet. Moderen har igennem flere år råbt om hjælp til de danske myndigheder, for hun kunne ikke magte de to drenge.

Drabsmændene og den dræbte kendte ikke hinanden, og der var ingen konflikt under opsejling. Drabsmændene sprang simpelt hen bare ud af en bil og dræbte Dennis med en kølle. Det kunne have været hvem som helst de dræbte, og det ved vi alle godt. Derfor er det så rystende. Det kunne have været din eller min verden, der i dag lå knust. Dig eller mig der i dag skulle begrave vort barn.

Der går mange psykopater og sindslidende af den farlige type rundt i de danske gader. Der går også mange meget vrede mennesker med voldelige tendenser rundt. Allerede i 0.klasse var de vrede. Vi har unge, der mener det er ok at brænde biler af og kaste med sten efter brand- og politifolk. Vi får soldater hjem, som har set ting, som ingen almindelige danskere gør sig begreb om. Vi har flygtninge, som har set ondskaben. Og der går stofmisbrugere rundt, som kan finde på at slå folk ned for 100 kr. Og så har vi ca. 500 dybt kriminelle bandemedlemmer, som via mafiametoder styrer gaderne og jævnligt tager fejl og får banket den forkerte sønder og sammen.

For ikke ret lang tid siden blev en af mine nære bekendte slået til plukfisk en eftermiddag ikke ret langt fra mit hjem her i Fredericia. Jeg kan fra min stue se derover, hvor han blev gennemtævet. Han er far til 3 drenge under 10 år. Et tæskehold på 4 personer troede, at han var en anden. Min bekendte meldte det ikke til politiet. Jeg behøver vist ikke forklare hvorfor…

Måske derfor, jeg blev så dybt berørt, da jeg så billederne af Dennis mor. Hendes ulykkelighed gik lige i hjertet. Jeg får stadig gåsehud, når jeg ser billederne af hendes fortvivlelse på min indre nethinde. Jeg husker også tydeligt, at Dennis mor sagde, at hun ikke ønskede andet end at drabsmændene blev straffet, fordi hun ikke ønskede at andre mødre skulle lide som hende selv.

Til en tyrkisk avis udtaler Dennis far, at han vil samarbejde med myndighederne om, at finde løsninger, så den slags ikke overgår andre.

Vi ser tydeligt, hvorfor aviserne kan skrive historier om den gode dreng Dennis. Dennis kommer uden tvivl fra et ressourcestærkt hjem. Selv i deres livs værste situation evner Dennis´s forældre at udvise samfundssind. Jeg blev berørt på mere end én måde.

Jeg gik til computeren og inde på Facebook startede jeg gruppen " Vi kondolerer og tænder et lys. We condole whit you". Mindre end et døgn efter blev gruppen omtalt i TV-avisen kl. 18.30. Gruppen blev lynhurtigt til den hurtigst voksende gruppe på Facebook og i skrivende stund er der 5.000 medlemmer. Antal medlemmer vokser med ca. 1000 i døgnet. Folk skriver kondolencebreve til familien, sender blomster og lys, videoer, skriver beskeder til medierne, det offentlige Danmark og nærmiljøerne og alle debatterer i god tone.

Kort efter blev Facebookgruppen: "Stop meningsløs vold" oprettet af Helen Toft. Også her vælter medlemmerne ind. Snart fik Helen ideen om at lave et Fakkeloptog", og flere meldte sig straks som "arbejdsbier". Lenka Zintel gik i gang med at koordinere og planlægge. Mit bidrag bestod mest i, at komme med ideer, sprede budskabet og sætte Helen og Lenka i forbindelse med abros.dk, som er en platform for ildsjæle, der hjælper med at sætte samfundsgavnlige ting i værk. Jeg er selv medlem af abros.dk, som også er på Facebook. Derfor vidste jeg, at der hos abros.dk fandtes stærke kræfter, som kunne hjælpe Helen og Lenka. Snart strømmede det ind med tilmeldinger til Fakkeloptoget, som løber ad stabelen på torsdag kl. 20.00. Både startende fra København og Odenses Rådhuse. Al korrespondance foregår via inbox på Facebook.

Dilan Secilmis, er også på Facebook. Hun var ven med Dennis, og Dilan har oprettet en Facebookmindegruppe for Dennis, hvor hun har fortalt om sit liv med Dennis, og hvor Dennis´s kammerater har lavet sange til Dennis, som er lagt ud på Youtube.com, hvorefter de er blevet lagt ind på Facebookmindegruppen. I mindegruppen er også billeder af Dennis. Dilan forsøgte at starte en indsamling til Dennis familie, men det var påske og det var ikke nemt at få oprettet bankkonti m.v. Også Dilan sendte jeg over til Aamer brødrene på abros.dk og de gutter kan noget, som vi andre ikke kan. I løbet af et døgn, havde brødrene været ude og besøge Dennis familie, oprettet bankkonti, været i alle landets aviser, på DR´s teksTV og live på TV2 News. Indsamlingen var i fuld gang. Selv oprettede jeg en event om indsamlingen på Facebook. Det gav os den fordel, at jeg kunne invitere alle de 5.000 mennesker, som havde meldt sig ind i min første Favebookgruppe "Vi kondolerer og tænder et lys". Den samme fordel havde vi, da jeg oprettede en event om Fakkeloptoget.

Enkelte synes, at det er begyndt at ligne følelsesporno. Kondolencegruppen, Fakkeloptoget, Indsamlingen til Dennis familie, Mindegruppen og den megen medieomtale, er for meget for nogen. Nogen kommer med hånlige bemærkninger om Fakkeloptoget. De mener det er latterligt, at tro, man kan ændre noget som helst med et Fakkeloptog. Men især indsamlingen har nogen det dårligt med.

Jeg tror, at nogle gammeldanskere har det lidt skidt med, at der nu samles penge ind til Dennis familie. Nogen føler det forkert, at der bringes penge ind i tragedien.

Her til lands er vi vant til, at staten er leverandøren/sikkerhedsnettet, men i andre lande er en anden kultur, fordi de ikke har det samme velfærdssystem som os. Når nogen kommer i uheld samles der ind til vedkommende både for at hjælpe rent økonomisk, men også for med pengene at vise medfølelse og sympati.

Andre har bad feelings, fordi de samme tiltag ikke er sat i værk i andre lignende situationer, og nogen synes endda, at vi, der har sat disse ting i gang, viser disrespekt over for mennesker, som også har mistet, eftersom vi ikke gjorde noget for dem.

Billederne af den ulykkelige familie gik lige i hjertet. Her i Danmark er normen jo, at man ikke viser sine følelser og det er lidt "fint" at tage livets modgang med oprejst pande. I andre kulturer viser man sine følelser mere åbenlyst. Egentlig tror jeg det ville være sundt for det danske samfund, hvis vi viste vore følelser noget mere...

Det totalt umotiveret brutale drab har nok berørt mange, fordi vi alle føler: det kunne lige så godt have været os, fordi det har racistiske undertoner, fordi det er sket på en dybt uforståelig baggrund og fordi der er tale om et samfundsmæssigt problem.

 

På P1 hørte jeg her forleden en politiker fortælle, at folk der lavede demonstrationer, skrev læserbreve, debatterede og skrev artikler måske havde mere indflydelse på dagordenen end i hvert fald de politikere, som ikke er ministre har.

Det tror jeg, at politikeren på P1 har ret i.

Jeg vil opfordre dig til:

at melde dig ind i Facebookgruppen " Vi kondolerer og tænder et lys. We condole with you."

http://www.facebook.com/group.php?gid=11840946859

http://www.facebook.com/group.php?gid=11840946859

at møde op til FAKKELOPTOGET fra Rådhuspladsen torsdag kl. 20.00 med emnet "STOP VOLDEN"

du kan bare møde op, men også gerne melde dig til her

http://www.facebook.com/event.php?eid=12443116677

http://www.facebook.com/event.php?eid=12443116677

at Støtte Landsindsamling til dræbte Deniz´s familie

http://www.abros.dk

Udover at vise familien medfølelse, fortælle alle, at nu skal volden stoppe, så har jeg også et behov for at vise verden, at rigtig mange i Danmark harmes og chokeres lige meget om det er en gammel- eller en nydansker, der er ofret.

Til slut vil jeg hviske:

I 80´erne skrev Benny Andersen om den stille racisme i Danmark bl.a i digtet ""H.C. Andersens land", hvor linien "Mit land med skrumpehorisont" indgår.

De få danske racister er ikke mere stille - de støje og larmer, så det næsten ikke er til at være her!

http://www.abros.dk

Udover at vise familien medfølelse, fortælle alle, at nu skal volden stoppe, så har jeg også et behov for at vise verden, at rigtig mange i Danmark harmes og chokeres lige meget om det er en gammel- eller en nydansker, der er ofret.

Til slut vil jeg hviske:

I 80´erne skrev Benny Andersen om den stille racisme i Danmark bl.a i digtet ""H.C. Andersens land", hvor linien "Mit land med skrumpehorisont" indgår.

De få danske racister er ikke mere stille - de støje og larmer, så det næsten ikke er til at være her!

Send til
Debat  12
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
25.03-2008 | 14:48 af Kim Young Min Stigsen
Hej Anni,

det er bare SÅ godt at der mennesker af kød og blod, og tanker og handlinger på rette sted.

Det bedste af det hele, både din optræden på dr1 i lørdags, initiativer på facebook og nu dit indlæg her, at du fuldt ud formår at have fokus på Sagen og ikke dig som person.

Jeg har stor respekt og anerkendelse for det du, med mange flere, har sat i værk.

Og ja, selvom jeg ikke har tiden til at joine om fakkeloptog, vil også jeg klart opfordre alt hvad der kan krybe, kravle og gå at møde op til fakkeloptog på torsdag.

Hvor ku det være fedt to dage efter idag, X-factor koncert at mindst lige så mange, gerne flere! møder op og viser et andet Danmark!
 
25.03-2008 | 14:58 af Lars Nunnegaard
Tak Anni!

Min datter bestemte den dag han døde, at vi skulle tænde lys, så det gjorde vi!
 
25.03-2008 | 15:01 af
Ja, Young Min, gid rigtig mange møder op til Fakkeloptoget, for der er rigtig mange gode grunde til at gøre det, og NÆSTEN ingen runde til ikke at gøre det ;-)
 
25.03-2008 | 15:02 af
Flere, som ikke kan komme til fakkeloptoget, har fået den idé, at tænde lys i vinduerne kl. 20.00 på torsdag og/eller sætte tændte fakler i haven ;-)
 
25.03-2008 | 15:14 af Kim Young Min Stigsen
Anni:

lys i vinduerne, eller en "levende" fakkel i haven ...

det lyder så godt at det bør du eller en anden lægge ud på facebook :-)

Er der lidt 4.maj-agtig over det her foretagende...

At kæmpe for noget man har kær, at tro på noget bedre i sigte, at håbe på Lys forende af tunnellen.
 
25.03-2008 | 15:19 af Lars Nunnegaard
Fint lys i vinduerne.. Ja 4. maj eller et liv, livet er vigtigere og den unge mands familie har brug for at vide, vi tager afstand fra vold.
 
25.03-2008 | 16:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
25.03-2008 | 21:58 af
Tak - mange tak :-)

Nu er der også kommet forslag om, at alle der ikke kan deltage i Fakkeloptoget tager ind til deres bys rådhusplads og holder 1. minuts stilhed fra 20.00 - 20.01.  Fakkeloptogene i København og Odense vil også holde 1 minuts stilhed i dettet tidsrum.
 
26.03-2008 | 13:14 af
Ses vi på Rådhuspladsen i morgen kl. 20.00?

Mange, som ikke kan komme ind på Rådhuspladsen,  tænder lys i vinduerne og fakler i haven i morgen kl. 20.00 og en hel del i det ganske land mødes på deres bys Rådhus, hvor de sammen vil holde et minuts stilhed fra kl. 20.00 - 20.01. Samme tidspunkt, som vi gør i København.

Selv vil jeg være at finde på Københavns Rådhusplads i morgen (om DSB vil ) med en fakkel i hånden.

Håber, vi ses :-)
 
26.03-2008 | 18:36 af
Dræbt 16-årig mindes i Odense

Også i Odense vil folk mindes Deniz Uzun, der blev offer for meningsløs vold, da han kørte med aviser. Det sker med fakkeltog torsdag kl. 20 fra Kongensgade ved Østre Stationsvej.

Fakkeloptoget skal minde Deniz Ôzgür Uzun s meningsløse død.

Det arrangeres i Odense af Michael Rasmussen, der inspireret af fakkeloptoget i København, ønsker at sende det samme stærke signal i Odense om, at vold ikke er acceptabelt og, at vi ikke kan vende blikket den anden vej.

Fakkeloptoget starter med et minuts stilhed.

Netop nu spirer også initiativer til optog i Århus og Aalborg, fortæller Michael Rasmussen.

Hvor: Kongensgade/Østre Stationsvej

Hvornår: Torsdag klokken 20.00

Info: Fakkeltog til Flakhaven. Arrangørerne: Michael Rasmussen, mobil 27 58 33 05

Kilde: http://www.fyens.dk/article/962906:Odense--Draebt-16-aarig-mindes-i-Odense
 
27.03-2008 | 08:20 af
TV2 News sender med kameravogn og helikopter fra fakeloptoget under debatprogrammet om vold og utilpassede unge Kl. 20.00- 21.00 I AFTEN.

Ses vi på Rådhuspladsen?
 
31.03-2008 | 09:37 af
Landsindsamlingen til Deniz mor iværksat af Ahmad Brødrene fra abros.dk slutter på foranledning af Deniz mor i dag kl. 12.

Der er, mens jeg skriver dette, samlet kr. 104.000 ind.

Se mere på  TV2 "brunch" idag kl 10.50.

”Vi har på opfordring af moderen besluttet at slutte indsamlingen på mandag. Moderen er dybt rørt over den danske befolknings

enorme støtte og sympati som hun er blevet mødt med via vores indsamling. Moderen udtrykker sin taknemmelighed overfor den

danske befolknings opbakning og dybeste medfølelse. Indsamlingen var selvfølig ment som et symbolsk plaster på såret og vi er

glade for at det har hjulpet hende igennem denne svære periode” udtaler Ahmad brødrene fra abros.dk.

http://www.facebook.com/event.php?eid=14465656538
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl