Af Leny Malacinski, lema@avisen.dk
Den civile agent Lars fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) brød to afgørende regler, da han infiltrerede en gruppe terrormistænkte i Odense. Det mente forsvarer Bjørn Elmquist i sin afsluttende procedure i går, inden der falder dom i Vollsmosesagen tidligst 22. november i Østre Landsret.
»Noget tyder på, at Lars gik langt over stregen,« sagde Bjørn Elmquist til de lyttende nævninge. Det drejer sig om det såkaldte mistanke-krav, der påbyder, at en agent først må indsættes, når der er mistanke om en konkret forbrydelse.
Forsvareren pegede på, at der ikke eksisterede en mistanke om en forbrydelse, da Lars blev indsat som hemmelig agent, fordi det var ham selv, og ikke de tiltalte, der skaffede det første bombemateriale, nemlig gødning.
Var agent provocateur
Desuden skal det såkaldte provokationsforbud sikre, at en hemmelig agent forholder sig relativt passiv og ikke er med til at forværre en forbrydelse.
Her mente Bjørn Elmquist, at agenten Lars havde fungeret som en såkaldt agent provocateur, en initiativtager, der tilskyndede gruppen til at begå terror.
Nævningene stemmer 22. november om, hvorvidt de fire tiltalte mænd er skyldige i forsøg på terrorisme, eller om de blev lokket i en terrorfælde af den civile PET-agent, som var ivrig efter at bistå med at skaffe bombematerialer.
»Hvis I, nævninge, begynder at slække på retsgarantien, vinder terroristerne en sejr, som de ikke engang kan opnå ved at sprænge bomber,« sagde Bjørn Elmquist højtideligt i retten.
Han beskyldte desuden agenten for at have løjet for sine egne kontaktpersoner i PET – blandt andet om, at Lars var blevet overfaldet med en skruetrækker, mens han infiltrerede gruppen. Desuden troede forsvareren ikke på Lars forklaring om, at vigtigt bevismateriale forsvandt på uforklarlig vis.
En hemmelig aflytning, der angiveligt skulle afsløre gruppens terrorplaner, blev væk i den hæk, som Lars brugte til at udveksle materiale med PET.
»Det lyder som en historie fra de varme lande,« sagde Elmquist og rystede på hovedet.