BLOG:

ALdeL
Er Bilderberg-gruppen en hemmelig Verdensregering?
7. juli 2007 19:02
 [3872 ]    [24 ]   Anbefal

Jeg er blevet nysgerrig og har forsøgt at finde ud af, hvad Bilderberg-gruppen er for noget. Jeg har fundet ud af følgende, og hvis I ved mere, så kunne det være fedt om I gad notere jeres viden her i denne tråd.

Af gode grunde bliver der ikke skrevet meget om Bilderberg-gruppen i pressen, men jeg er sikker på, at der er viden at hente, hvis alle fortæller, hvad de ved.

Kollektiv intelligens. 

Bilderberg-gruppen er en international privat forening af indflydelsesrige mennesker fra 18 lande i Vesten, som mødes en gang om året i maj eller juni. Hvert land har 2 medlemmer af forretningsudvalget (steering comittee), som beslutter, hvor næste møde skal holdes, og hvem der skal inviteres. Deltagerne på de årlige møder er forskellige fra gang til gang og deltagerne har tavshedspligt om indholdet af møderne.

Formålet med Bilderberg-gruppen skulle være at danne et kontaktnet, som skulle øge forståelsen mellem US og Europa og samtidig danne modvægt til kommunismen. Et sted, hvor der kan tales åbent uden der bliver lavet referat og uden mødernes indhold sendes ud til pressen.

Bilderberg-gruppen blev startet i 1954 af Denis Healey, Joseph Retinger, David Rockefeller og Prince Bernhard af Holland. Bilderberg gruppen har sandsynligvis høj gennemslagskraft og stor magt, selvom magten er usynlig. Deltagerne tager hjem og spreder budskaberne, ved at gøre Bilderbergbudskaberne til deres egne, og formidle budskaberne videre via de enkelte deltageres massive kontaktnet og øvrige muligheder for at sprede budskaberne.

Bilderberg -gruppens hovedkontor ligger i Leiden i Holland, og herfra besluttes det, hvilket land der skal være vært for den kommende Bilderbergkonference, hvor deltagertallet er på mellem 100-130. Sikkerheden varetages af de respektive landes efterretningstjenester. Finansieringen foregår via sponsorstøtte fx Xerox, Heinz og Fiat. Men ingen kan købe sig til medlemsskab af Bilderberg-gruppen eller købe sig ind som deltager i et af gruppens møder. Iøvrigt er det meningen, at de inviterede deltagere, som alle har lovet ikke at give interview til journalister om mødet, skal tale ved møderne og ikke bare sidde og lytte. Man deltager ikke i et Bilderbergmøde udelukkende for at lade sig inspirere. Man skal selv have noget at byde ind med.

Bilderberg er en måde at bringe højt placerede (in spe) politikere, erhvervs- og bankfolk, eksperter, royalty, og journalister sammen.

En af medstifterne Denis Healey udtrykte det på denne måde til The Guardian: "Politics should involve people who aren t politicians. We make a point of getting along younger politicians who are obviously rising, to bring them together with financiers and industrialists who offer them wise words. It increases the chance of having a sensible global policy. "

Bill Clinton deltog i Bilderbergkonferencen i 1991 mens han stadig var governor of Arkansas, Tony Blair deltog mens han stadig var en opposition MP. Alle presidents of the European Commission har deltaget inden de blev udnævnt. Også alle NATO-generalsekretærer fra 1971 til 2003 har været bilderbergere. Så man kan godt sige, at det er godt for karrieren at have været med på Bilderberg-gruppens liste over inviterede deltagere. Til gengæld får Bilderberg-gruppen så nogle indflydelsesrige kontaktpersoner der er pro-big-business.

En skandale har ramt Bilderberg-gruppen. Den benævnes "Lockheed-skandalen" og stammer tilbage fra 1975. Det var Bilderbergs generalsekretær Prins Bernhard der havde modtaget mange millioner kroner i bestikkelse.

I Danmark er der blevet rejst en del paragraf-20-spørgsmål om minstres deltagelse i Bilderberg-møderne.

 

Nogen af de danske deltagere ved Bilderbergmøderne:

Tøger Seidenfaden, tidl. medlem af forretningsudvalget i Bilderberg-gruppen og deltager på mindst 11 møder, chefredaktør på Politiken

Bodil Nyboe Andersen, tidl. direktør for Nationalbanken

Mærsk Mc-Kinney Møller

Tage Andersen, tidl. ordførende direktør for Danske Bank

Ritt Bjerregaard, tidl. EU-kommisær og minister, nu overborgmester i København

Hakon Christensen, (ØK-formand)

Aage Deleuran, tidl. chefredaktør på Berlingske Tidende

Anders Eldrup, adm. direktør i DONG medlem af styrekomiteen

Uffe Ellemann-Jensen, tidl. udenrigsminister

Poul Hartling, (statsminister 1973-75)

Connie Hedegaard, miljøminister

Per Hækkerup, (udenrigsminister, økonomiminister m.m. i 60 erne og 70 erne)

Jens Kampmann, (trafikminister 1971-73)

Jens Otto Krag, (statsminister 1962-68 og 1971-72)

Mogens Lykketoft, tidl. finansminister og udenrigsminister, tidl. formand for Socialdemokraterne

Prins Henrik

Herbert Pundik, tidl. chefredaktør på Politiken

Anders Fogh Rasmussen, statsminister

Chresten W. Reeves, Berlingske Tidende

Jørgen Schleimann, journalist, chefredaktør, tidl. direktør for TV 2, tidl. landsformand for Europabevægelsen

Terkel M. Terkelsen, redaktør på Berlingske Tidende

Kilde: listen er inspireret af wikipedia.dk

Andre deltagere- ufuldstændig liste:

Hillary Clinton

José Barroso

Dronning Beatrix af Holland

Tony Blair

George W. Bush

Bill Clinton

Jacques Delors

Hollands dronning Beatrix

Bill Gates

Henry Kissinger

Pascal Lamy

Helmut Kohl

Anna Lindh

Olof Palme

Richard Perle

Romano Prodi

div. medlemmer af Rockefeller-familien

Donald Rumsfeld

Javier Solana

Peter Sutherland

Dominique de Villepin

James Wolfensohn

Paul Wolfowitz

Kilde: listen er inspireret af wikipedia.dk

Kritik:

1. Nogen påstår, at Bilderberg-gruppen er en kapitalistisk forening som udelukkende arbejder for egen succes

2. Bilderberg-gruppen kritiseres for at være udemokratisk fordi alt er så hemmelighedsfuldt

3. Der bliver konspireret en del om Bilderberg-gruppen

4. Andre betragter Bilderberg-gruppen som en "lobbying group with a good deal of political clout on both sides of the Atlantic", som BBC skrev i 2003

5. En enkelt, Jim Tucker, avisredaktør, har kaldt gruppen for "ond"

6. Bilderberg-gruppen er blevet kaldt "a secret government of the world "

7. "En klike af de rigeste, økonomisk og politisk mest magtfulde og indflydelsesrige personer i Vesten, som mødes hemmeligt for at planlægge begivenheder, der senere tilfældigvis bare finder sted," The Times i 1977

8. "Man kan sige, at Romtraktaten, som bragte det Indre Marked til verden, blev opfostret på Bilderberg-møder," sagde USA s ambassadør i Vesttyskland, bilderbergeren George McGhee. Kilde: Information 2006

This article are Not Copyrighted, but under GNU-license. Readers can reprint and are free to redistribute - as long as full credit is given to www.BrainGain.dk

www.BrainGain.dk
Send til
Debat  24
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
07.07-2007 | 19:57 af Anni Løndal de Lichtenberg
I modsætning til The World Economic Forum (WEF), som er en uafhængig international organisation med det formål at  "improving the state of the world by engaging leaders in partnerships to shape global, regional and industry agendas", så er Bilderberg-gruppen lukket, mens WEF er åben.

WEF har en website http://www.weforum.org/en/index.htm , det har Bilderberg ikke

Er det mon den eneste forskel.

Og hvad med G8-topmøderne eller de hjemlige VL-grupper, forkortelse for virksomhedsleder-grupper, der er oprettet af Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, og er grupper, hvor virksomhedsledere (indenfor både den offentlige og den private sektor) mødes og udveksler erfaringer.

VL-Grupperne er opbygget i en logeagtig struktur: VL-grupperne fordrer tillid og åbenhed indadtil, og kræver tavshed udadtil. Man bliver medlem af en VL-gruppe ved at blive anbefalet af tre af gruppens medlemmer, det er således ikke åbent land at deltage. Grupperne mødes typisk seks til otte gange om året. Indtil 1997 var det hemmeligt hvem der sad i hvilke grupper.

I den såkaldte "Mahogni-gruppe", VL-gruppe 13, sad der repræsentanter for hhv. den lovgivende, dømmende og den udøvende magt, samt pressen.

Kilde til VL-grupperne: Wikipedia.dk
 
07.07-2007 | 20:10 af (Slettet bruger)
@Anni Løndal de Lichtenberg

Kollektiv intelligens, skriver du: Er det nu en særlig troværdig kilde?
07.07-2007 | 22:10 af Anni Løndal de Lichtenberg
Kære Fitzen,

Vi får se ;-)

jeg har nemlig bemærket, at nogen her på stedet kun bruger én kilde, når de skiver om Bilderberg-gruppen, og det er den ekstremt Bilderberg-fjendske website http://www.bilderberg.org/ som har plastret deres website til med nazi-symboler, og bruger argumenter, som svarer til:

Du er i strikkeklub med en person, som havde en bedstefar, der en gang beundrede nazisternes organisationsevne. Derfor er du nazist, for du er medlem af en strikkeklub, som i mistænkelig grad har været pro-nazisterne"
 
07.07-2007 | 22:29 af (Slettet bruger)
07.07-2007 | 22:40 af (Slettet bruger)
Citat: jeg har nemlig bemærket, at nogen her på stedet kun bruger én kilde, når de skiver om Bilderberg-gruppen.

Anni Løndal, hvorfra har du deltagerlisten? Hvis du har den fra bilderberg.org må jeg så godt kalde dig for en lille hykler.
08.07-2007 | 01:32 af (Slettet bruger)
Jo, du kan roligt stole på at Bilderberg-gruppen eksisterer, og desværre er oplysningerne på Bilderberg.org rigtige. Vil man have mere konkret viden kan/bør man læse "kapitalen.com" af Mikael Nyberg. Her gives et grundigt indblik, med kildehenvisninger osv. Bogen er en moppedreng på 500 sider, til ca. 300 kr.-  og støttet/sponsoreret af 3F, hvilke vel borger for kvaliteten.....
08.07-2007 | 01:35 af (Slettet bruger)
Endv. kan det oplyses at en forsker på Saxo instituttet Ingeborg Philipsen (hvis jeg husker ret) er i gang med at skrive en PhD afhandling om Bilderberg gruppen.......
08.07-2007 | 03:53 af Tragardh
 
08.07-2007 | 10:28 af Anni Løndal de Lichtenberg
Menig 442:

Hvis du nu havde læst blogindlægget, så ville du under begge deltagerliste kunne se hovedkilden, som IKKE er fra websiten bilderberg.org som jo er en ekstrem Bilderberg- fjendsk website.

Ole E Pedersen:

Ja, selvfølgelig eksisterer Bilderberg-gruppen. Det har ingen vist været i tvivl om. èn har brugt 8 år af sit liv på at at skrive en bog om Bilderberg-gruppen, flere forskere udtaler sig om Bilderberggruppen o.s.v.

Hvorvidt man kan stole på informationerne på den noget ekstreme website, vil jeg lade folk selv bedømme. Jeg blev allerede mistroisk, over domænenavnet og da jeg klikkede ind og så "dformen" på websiten, så må jeg indrømme, at denne website ligger helt i bund på min troværdighedsskala. Jeg har ikke nærstuderet linkene - gad ikke, fordi de animerede hagekors sendte et signal, som gjorde, at jeg meget hurtigt forlod websiten. Skulle jeg en dag få lyst til at kigge nærmere på websiten, så ville jeg dobbeltjekke oplysningerne, og kunne jeg ikke tjekke dem, så vil jeg ikke bruge dem.

Tak for info om både Mikael Nyberg og Ingeborg Philipsen - især Philipsen vil jeg følge op på.

Mange tak, Ole E Pedersen.
 
08.07-2007 | 10:29 af Anni Løndal de Lichtenberg
Tragardh

"They must find it difficult...

Those who have taken authority as the truth,

rather than truth as the authority."

-Gerald Massey"

Og det kan han jo have ret i.
 
09.07-2007 | 10:24 af Søren Bülow
At dømme efter deltagerlisten for Danmarks vedkommende kræves der vist ikke nødvendigvis hverken den store indflydelse eller forstand.

En slags Rotary, måske?
09.07-2007 | 11:18 af Anni Løndal de Lichtenberg
Kære Søren,

Jeg kan rigtig godt lide din humor :-)

uhhhhh, hvor ville jeg gerne være en lille flue på væggen til Bilderberg-møderne. Jeg er ret sikker på, at man kan øge sin klogskab ganske gevaldigt på ganske kort tid, ved deltagelse i sådanne møder.
 
15.07-2007 | 22:19 af (Slettet bruger)
BILDERBERG-Kartellet og WW2

Anni Løndal, du har jo ret i at "de animerede hagekors" sender et signal som er skræmmende, og gør sitet utroværdigt. Men prøv engang at søge på andre links, så vil mere troværdige kilder bekræfte det samme, at der rent faktisk er forbindelser mellem Bilderberg og det gamle nazi-regime.

Citat: "Næstefter Rockefeller’s Standard Oil (nu kaldet EXXON) var den største farmaceutiske/petrokemiske kæmpekoncern i løbet af første halvdel af det 20. århundrede IG Farben-koncernen med hovedsæde i Tyskland. Denne kæmpekoncern var den allervigtigste faktor på Hitlers politiske vej mod magten og deres fælles erobring af Europa og verden. Rent faktisk var den anden verdenskrig en angrebskrig, der blev planlagt , påbegyndt og udført på planlægningsbordet hos IG Farben. IG Farben var moderselskabet for IG Auschwitz, det kemiske kartels største industrianlæg uden for Tyskland. En stor del af dette kartels velstand blev skabt gennem slavers hårde arbejde og lidelser, herunder fanger fra Auschwitz-koncentrationslejren. IG Farben støttede og udnyttede de skrupelløse politiske herskere i Tyskland som deres villige værktøj i deres stræben efter økonomisk dominans over Europa og resten af verden.

IG Farben var den største aktieejer i Rockefeller’s Standard Oil og omvendt. De allieredes sejr over Nazi-Tyskland på det tidspunkt afbrød IG Farben’s planer om at blive verdens førende farmaceutiske og petrokemiske kæmpekoncern. På samme tid blev Standard Oil og de andre farmaceutiske/petrokemiske koncerner i Rockefeller-konsortiet denne industris kontrollerende finansieringsgruppe og har været det lige siden." citat slut.

LÆS HELE HISTORIEN HER:

http://www4.dr-rath-foundation.org/The_Hague/complaint/danish/complaint00.htm
21.01-2009 | 18:57 af Allan Andersen
Vågn nu op!
Jeg syntes det er på tide at man tager hele diskutionen omkring Bilderberg Group op igen.
Siden det for ca 3 uger siden gik op for mig at der virkelig er et 'hemmeligt' selskab hvor alle de mest magtfulde mænd og kvinder fra hele verden mødes. Hvor vores kære statsminister, alle de større medier(Bla. TV2,Jyllands Posten, Berlinske osv.), repræsentanter for kongehuset, nation bank direktøren osv. deltog så sent som i 2008, er der en helt ny verden som er åbnet sig for næsen af mig.
Der findes tons af materiale omkring dette her emne og for at svare på denne bloks indleden spørgsmål :Er Bilderberg Group en hemmelig verdensregering:, så ja - det er det.
New World Order er den korrete betegnelse for dette og når man virkelig begynder at gå i dybten, ser man at der faktisk ikke engang bliver lagt skjul på det. Senior Bush har faktisk brugt udtrykket i en meget betydningsfuld tale.
Prøv at google lidt omkring og få et kig ind i the New World Order.
Det er vores pligt som verdensborgere at stille spørgsmål og samtidig forlange ærlige svar. Politikerne er til for at tjene os, borgerne, enklere kan det ikke siges.
22.02-2010 | 12:43 af Helle Nielsen
“I over 14 år har Daniel Estulin efterforsket og undersøgt Bilderberg-gruppens vidtrækkende indflydelse på forretning og økonomi, global politik, krig og fred, og kontrol af verdens ressourcer og dens penge.

Hans bog, “Den sande fortælling om Bilderberg-gruppen,” blev udgivet i 2005, og er nu opdateret i en ny 2009-udgave.

Den ligger oversat til dansk på dette link:

http://thomaswagnernielsen.dk/2010/01/09/den-sande-fortaelling-om-bilderberg-gruppen/
22.02-2010 | 13:23 af gitte rasmussen
Tak Helle.
 
22.02-2010 | 13:30 af Knud Sandbæk Nielsen
GLIMRENDE OG nyttig artikel - og kommentarer. Tak!
 
05.03-2010 | 22:33 af benny elneff
ja lad os få hemlighedskræmmeriet bragt frem i lyset..!!!
ingen i den danske regering burde være bilderberger...!!!
de kunne måske være kriminelle....!! eller ligefremme landsforrædre..!!
05.03-2010 | 22:35 af benny elneff
den danske regering.. burde være der for dig og mig...!!
ikke for bilderberg gruppen...!!!
17.03-2010 | 13:08 af Miqueias Mendes
Prøv at tjekke denne video her ud...meget tankevækkende...

http://www.viddler.com/explore/exudos/videos/21/554.739/
17.03-2010 | 13:31 af Lars Nunnegaard
Den vil ikke vises uden et login.
 
17.03-2010 | 13:38 af Carsten Svendsen
Nunne, du skal 'trykke' på:"Mørkets Lakajer Dansk Danish"
17.03-2010 | 13:43 af Lars Nunnegaard
Tak.
 
06.04-2010 | 02:20 af Johan Stockmarr
Her forklarer Daniel Estulin selv hvorfor hans bog ikke er udkommet på dansk:

http://www.youtube.com/watch?v=oel9WmYl2wQ
 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
Gratis nyhedsbrev
Vejret i dag | Danmark 18°
Powered by AccuWeather
Annonce
MEST POPULÆRE PÅ AVISEN.DK forrigenæste