Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt

BLOG:

Randolph
Danmark som en af verdens værste miljøsyndere
3. februar 2007 08:34
 [2872 ]    [20 ]   Anbefal

Medregnes dansk international skibsfart, hører Danmark nu til blandt de allerstørste "udledere" af drivhusgasser, målt per indbygger. Den voldsomme vækst i dansk international skibsfart og den deraf følgende vækst i energiforbruget er et forhold, som hidtil har været totalt ignoreret i klimadebatten. Ifølge Danmarks Rederiforenings seneste opgørelser (nov. 2006) ejer danske redere nu verdens 10. største handelsflåde - og har samtidigt verdens 5. største nybygningsprogram.

Regeringen vedtog i 2006 en handlingsplan om "Danmark som Europas førende søfartsnation", og planen er en succes. Som energi i transportsektoren anvendes stort set udelukkende fossilt brændsel - og transport er derfor energi- og klimaproblematikkens smertensbarn. Regeringens handlingsplan for dansk søfart er medvirkende til at forøge transportsektorens energiforbrug, og derved forstørres Danmarks globale fodaftryk.

Statsministeren udtalte i åbningstalen den 3. oktober 2006, at "Gennem de sidste 25 år er dansk økonomi vokset med mere end 50 pct., uden at vi har øget vores energiforbrug. Det er der mange, som misunder os og gerne vil lære af". Anvendes målestokken bruttoenergiforbruget pr. BNP-enhed, inklusiv skibsfartens energiforbrug, er energiforbruget pr. bruttonationalproduktenhed, modsat statsministerens udtalelse, kraftigt stigende.

Skibsfartens energiforbrug kan ikke umiddelbart ses i de officielle statistikker og opgørelser - men en kobling af data fra Energistyrelsen og Danmarks Miljøøkonomiske Regnskab samt oplysninger fra Danmarks Rederiforening viser følgende for år 2004:

Ifølge Danmarks Miljøøkonomiske Regnskab fra Danmarks Statistik var skibsfartens samlede energiforbrug i 2004 på 333.638 TJ ved en tonnage på 7.395.000 brutto tonnage (BT). Men hvis hele den dansk opererede og dansk ejede skibsfart, som ifølge Danmarks Rederiforening er 40 mio. BT, tages med, viser et groft overslag, at det totale energiforbrug for den dansk opererede/ejede skibsfart er ca. 1.804 PJ, svarende til ca. 44 mil. tons olie per år (hvoraf ca. 90 % er tung fuelolie). Denne energimængde er ca. 3 gange større end Danmarks samlede indenrigsenergiforbrug!

Skibsfartens energiforbrug kan på glimrende vis illustreres ved Informations forsidebillede (1.2.07) af et containerskib fra A P Møller-gruppen. Et sådant skib, der repræsenterer det mest energioptimale i moderne skibsdesign, kan forbruge 470.000 liter brændstof per døgn, svarende til forbruget i en større dansk provinsby - og eksempelvis A P M-gruppen, en af giganterne i international skibsfart, disponerer over mere end 500 containerskibe.

På denne baggrund er det uforståeligt, at skibsfartens energiforbrug og udslip af drivhusgasser ikke nævnes i regeringens nye energiplan, offentliggjort den 19. januar 2007. Hvis Danmark, ud over at være verdensmester på energieffektivitet og søfart, også skal være med i ligaen af verdens mest innovative samfund, er miljø- og energikrav vejen frem - også for en sektor som søfarten. Søfarten er, ligesom luftfarten, ikke omfattet af Kyoto-protokollen og CO2-udslippet er helt ureguleret - søfarten bør derfor snarest indlemmes i et bindende regelregime, såsom Kyoto-protokollen. En førerposition iblandt bærerne af verdenshandelen forpligtiger, og Danmark bør derfor være væsentlig mere aktiv og innovativ på miljøområdet i de relevante internationale politiske fora.

Den seneste rapport fra FN s Klimapanel (IPPC) konkluderer, at klimaændringerne er menneskeskabte. Alt tyder nu på, at Planeten ikke tåler globaliseringens virkninger i dens nuværende form - med den enorme transport af varer og mennesker.

Link til undersøgelser af skibsfartens påvirkning af klimaet;

http://www.google.com/notebook/public/17731412483229753004/BDQ7EQwoQzIiek-Ui

FNs søfartsorganisation IMO udgave i 2009 en omfattende rapport over skibsfartens udledning af drivhusgasser - rapporten understøtter mine opgørelser fra 2006; link til rapporten har (stor fil);

http://www.imo.org/includes/blastDataOnly.asp/data_id%3D27795/GHGStudyFINAL.pdf

 

 

 

Send til
Debat  20
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
03.02-2007 | 09:49 af AndersensBlog
Glimrende artikel. Mit spørgsmål er bare:

Kender du en mere "ren" løsning på transportproblemet?

Det er jo ikke fordi, bl.a. Maersk ikke ønsker at bruge både mindre og/eller mere effektivt brændstof.

Men, jeg synes det er meget forkert at måle det på den måde du gør. Danmark er et land bestående af 5,6 millioner. USA, Kina, Indien vil i den kaliber slet ikke komme til at ligne os i profil, da demografien er temmelig anderledes.

Da bl.a. Maersk er et af de primære firmaer på havet er det klart at påtrods af vores store forbrug af brændstof (på landebasis) er det fejlbåren logik at tilskrive forbruget Danmarks befolkning.

Når et skib sejler fra Bangladesh til San Francisco hvordan kan du så mene at det skal tilskrives dansk forbrug? Honestly...
 
03.02-2007 | 10:33 af Ralph Sylvestersen
AndersensBlog

Mange tak.

Danmark profiterer jo på søfartserhvervet, og derfor tilskrives energiforbruget i et vist omfang også  Danmark.

Skibsfarten er f.eks. langt mere kapitalintensiv end industrien og har et stort råvareforbrug, især i form af skibe og brændstof. Trods et stort bidrag til dansk økonomi i form af valutaindtjening. (valutaindsejling 2005, 140 mia. kr.), udgør skibsfartens bidrag til samfundets samlede værditilvækst knap 2 pct,.

Hvordan energiforbruget bør fordeles i mellem de involverede parter er endnu ikke afklaret, forholdet er ret så komplekst og spørgsmålet diskuteres fortsat. Der bør selvfølgelig laves en retfærdig fordelingsnøgle for energiforbruget imellem afskiberlande, modtagerlande og skibenes/redernes flagstater.
 
03.02-2007 | 11:05 af Ralph Sylvestersen
AndersensBlog

Link til en god undersøgelse af bl.a nogle tekniske aspekter i søfartens klimaforhold.  

http://www.hwwa.de/Forschung/Klimapolitik/docs/Archiv/Bode_Krause_Michaelowa_2002.pdf
 
03.02-2007 | 21:05 af Kirstine
Interessant og aktuelt indlæg!

Jeg er enig med dig i at det er helt uhørt med så stor en forureningskilde som den internationale søfart. Men jeg har svært ved at se hvilke alternative brændstofmuligheder der er til at sejle så store skibe, hvis vi fortsat vil have fragtet så mange varer på kryds og tværs af kloden i stedet for at sætte vores overforbrug ned.
03.02-2007 | 22:10 af Ralph Sylvestersen
Kirstine

Alternative energikilder ses ikke at være tilstede i et omfang der kan dække det nuværende ”fossile” energibehov.

Vindkraft (sejl) kan supplere fremdrivningen, især af langsomtgående massegodstransporter. For 30-40 år siden blev der bygget enkelte handelsskibe med A-kraft, der dog ikke blev nogen kommerciel succes - A-kraft vil sikkert blive forsøgt anvendt på større handelsskibe.

Hastighedsreduktion, især på hurtiggående containerskibe vil her kunne nedsætte energiforbruget markant.

Mit bud er en begrænsning af den fysiske verdenshandelen.
 
04.02-2007 | 11:59 af Thomas Petersen
Men at begrænse den fysiske verdenshandel er ikke et alternativ. Vi er nødsaget til at få skabt vækst så vi kan skabe udvikling så vi kan skabe løsninger på de problemer vi har med udledning.
 
04.02-2007 | 12:43 af Ralph Sylvestersen
Ja til vækst i form af øget forståelse, viden og bevidsthed om Jordens tilstand - dette er ikke nødvendigvis lig med materiel vækst.
 
04.02-2007 | 15:17 af Thomas Petersen
Ralph du kan ikke isolere de to. De er dybt afhængige af hinanden.
 
04.02-2007 | 15:19 af Thomas Petersen
Det virker som om du glemmer at dette problem er meget mere komplekst. Vækst skaber mulighed for andre lande at komme ud af deres fattigdom. Siger du at du hellere vil have at andre mennesker skal blive i fattigdom således at du kan få mindre udledning?

Det er utopi at tro at vækst i viden kommer uden forbrug.
 
04.02-2007 | 17:12 af Ralph Sylvestersen
Thomas

Jo jeg anerkender at forholdet er komplekst - det er dog almindeligt anerkendt at der er mange former for fattigdom.

Eksempel: Verdens 3 rigeste personer, ejer tilsammen, personligt mere end de 48 fattigste lande samlede årlige BNP. En mere retfærdig fordeling af "velstanden" kunne være et skridt på vejen.
 
04.02-2007 | 17:30 af Thomas Petersen
Men det er jo netop et af de problemer.

Forstil dig du distribuerer alle verdens penge ud til alle. Hvad der vil ske er at efter et år vil nogle være rige og andre fattige igen.

Du bliver derfor nødt til at angribe det på en anden måde. Den måde jeg personligt mener det skal angribes på er ved at indse at netop handel og vækst er væsentligt MEN udledning og afhængighed af fosile brændstoffer er ikke.

Du vil smide barnet ud med badevandet, jeg vil bare  af med badevandet.

Det er ikke et enten eller spørgsmål, der er masser af alternativer til at sikre mindre udledning af drivhusgasser.

1/5 bruger 4/5 af jordens resourcer og det er et problem men det er en illusion at tro at omfordelingen sker gennem den rette moral.
 
04.02-2007 | 18:29 af Ralph Sylvestersen
Thomas

Nu er det ved at blive en halvfilosofisk debat.

Et gammelt jydsk ordsprog siger "nærighed er en synd, nøjsomhed er en dyd". Det opfatter jeg som at der ud af indsigt vælges nøjsomhed.

Udveksling mennesker imellem, herunder vareudveksling er udmærket og uundgåeligt - men der er behov for en mere "bæredygtig" udveksling.
 
05.02-2007 | 01:11 af ZoonPolitikon
Der er behov for ansvarlige politikeres arbejde, både nationalt og internationalt, der kan sikre lige konkurrence mellem virksomheder, så dem der gerne efterstræber miljørigtig produktion osv. får fornuftige vilkår.

Disse fælles produktionsbetingelser efterspørges allerede fra en del virksomheders side, og det der er behov for, er politisk vilje. Forbrugernes valg og vaner spiller allerede en beskeden rolle (eksempelvis diverse mærkninger, økologi, svanemærke etc.) men dette er ikke tilstrækkeligt. Politikere må tage emnet alvorligt.
07.02-2007 | 19:36 af Ralph Sylvestersen
Læserbrev i dagens Information (07.02.07)af Niels I. Meyer professor emeritus

Huller i energiregnskabet

Tidligere specialkonsulent i Søfartssstyrelsen, Ralph Sylvestersen, hævder i en kommentar (3. febr.), at hele den dansk opererede og ejede skibsfart har et totalt energiforbrug, som er ca. tre gange større end Danmarks øvrige interne energiforbrug. Sylvestersen henviser i forbindelse med sin beregning til grundlagstal fra Danmarks Statistik og Danmarks Rederiforening. Han konkluderer, at det er uforståeligt, at skibsfartens energiforbrug og udslip af drivhusgasser ikke nævnes i regeringens nye energiplan. Det må man give ham ret i.

Måske kommer man nærmere end forståelse, når man bliver klar over, at skibsfartens energiforbrug og udslip af drivhusgasser ikke fremgår som en post på Danmarks regnskab i forhold til vores forpligtelser i Kyoto-protokollen. Det samme gælder for alle andre lande, som er omfattet af protokollen. Skibsfartens udslip forsvinder simpelthen i den blå luft - både i bogstavelig og overført betydning. Det samme gælder i øvrigt for luftfarten.

Ifølge personlige oplysninger fra Danmarks Statistik, kan der rejses tvivl om Sylverstens kraftige opskrivning af Danmarks Statistiks angivne energiforbrug for dansk skibsfart på ca. 334 PJ årligt. Men selv hvis tallet kun er 334 PJ, så svarer det dog til op imod halvdelen af Danmarks øvrige interne energiforbrug. Det er så stort et bidrag, at det bør give anledning til seriøse overvejelser af metoderne til opgørelse af olieforbrug og udslip af drivhusgasser - både nationalt og internationalt. Det er naturligvis ikke rart for Danmark, hvis vi reelt bør regnskabsføre et ekstra bidrag på 40 til 50 % af vores udslip af CO2, men ud fra et miljøhensyn er det trods alt bedre end at stikke os selv blår i øjnene. Korrektionerne bør i givet fald omfatte hele den internationale skibsfart og luftfart. Når man skal finde frem til en effektiv strategi mod den globale opvarmning, bør basistallene i det mindste være korrekte.

Niels I. Meyer

professor emeritus
 
08.02-2007 | 13:18 af Ralph Sylvestersen
I professor emeritus Niels I Meyers læserbrev i Information (7. feb. 07) anføres, at ”der kan rejses tvivl om Sylvestersens kraftige opskrivning af Danmarks Statistiks angivne energiforbrug for dansk skibsfart på ca. 334 PJ årligt”.
Dertil vil jeg gerne oplyse følgende:
Basistallene, herunder de angivne 334 PJ har jeg fra Danmarks statistiks  publikation ”Danmarks Miljøøkonomiske Regnskab for 2004”.
Dansk skibsfarts energiforbrug er her opgjort som;
(skibe registreret i Danmark)
1999-2000-2001-2002-2003-2004
206388 – 255204 – 236423 – 263977 – 311376 – 333638 (i TJ)
Dette sammenholdes med den dansk registrerede handelsflåde:
Den danske handelsflådes udvikling (Danmarks Rederiforening)
Pr. 1. jan. Antal Skibe BT(1.000) TDW (1.000)
2000          581        5.572          6.872
2001          590        6.479          8.225
2002          538        6.664          8.295
2003          518        7.181          9.078
2004          505        7.395          9.233
2005          506        7.490          9.077
2006          515        7.984          9.734
maj 2006    513        8.276        10.020
Hvis,  som anført i mit indlæg, hele den dansk opererede og dansk ejede skibsfart, som ifølge Danmarks Rederiforening er 40 mio. BT, medregnes, ja så viser et groft overslag (ved simpel forholdsberegning), at det totale energiforbrug for den dansk opererede/ejede skibsfart er ca. 1.804 PJ, svarende til ca. 44 mil. tons olie for år 2006 (hvoraf ca. 90 % er tung fuelolie). Denne energimængde er ca. 3 gange større end Danmarks samlede indenrigsenergiforbrug.
Som anført, så beror tallene for hele den danskejede/opererede skibsfart på et groft overslag.
Jeg er klart helt enig i at basistallene bør være korrekte.
(Det forlyder nu at Danmarks Statistik er ved at granske ”mine” tal)
 
09.02-2007 | 12:57 af Henning
44 millioner tons olie 90% heavy fuel er en god factor at bringe på banen.
 
10.02-2007 | 17:58 af Ralph Sylvestersen
Læserbrev i Information (09.02.2007)af specialkonsulent Peter Rørmose fra Danmarks Statistik - og mine bemærkninger hertil.

"Så meget forurener skibsfarten ikke

I Information 3. februar skriver Ralph Sylvestersen, at energiforbruget i det danske rederierhverv er tre gange så stort som det samlede danske indenlandske energiforbrug. Han konkluderer dermed, at Danmark nu er en af verdens største udledere af drivhusgasser. Da Danmarks Statistik bliver anført som en af kilderne, er vi nødt til at påpege, at resultatet desværre er forkert.

Det danske rederierhvervs samlede energiforbrug fra brændstof købt i udenlandske havne var i 2004 325 PJ. Ralph S. anfører, at den dansk ejede og dansk opererede flåde udgør 40 mio. BT (Brutto Tonnage), hvilket er 5,4 gange større end den flåde på 7,4 mio. BT, der angiveligt skulle indgå i beregningen af energiforbruget.

Det skulle så betyde, at det egentlige energiforbrug i det danske rederierhverv er 5,4 gange større end offentliggjort af Danmarks Statistik.

Det offentliggjorte energiforbrug på 325 PJ er imidlertid baseret på en flåde på 18-20 mio. BT, og ikke 7,4 mio. BT som anført af Ralph S. Disse 18-20 mio. BT omfatter skibe såvel ejede som chartrede af danske rederier og dækker således hele den flåde, som ejes og opereres af danske rederier.

Der er derfor ikke baggrund for nogen opregning af energiforbruget, der i alt udgør 325 PJ, svarende til ca. 41 pct. af det øvrige danske energiforbrug".

Peter Rørmose

Specialkonsulent, Danmarks Statistik

Mine bemærkninger:

"Danmarks Statistik er sent ude

Det glædelige budskab fra Danmarks Statistik (DS) om, at ” så meget forurener skibsfarten ikke”, jf. læserbrev i Inf d. 9. feb., ændrer ikke ved det faktum, at skibsfartens andel af det samlede energiforbrug er meget stort. Mit ærinde var, at øge offentlighedens kendskab til Danmarks rolle i de faktorer der påvirker Jordens klima.

Af hensyn til forståelsen, opridses her genereringen af mine tidligere opgørelser:

Først; skibsfartens eksplosive vækst på 15,5 % fra 2004 til okt. 2006 er medtaget i mit overslag Dernæst; to ansatte fra DS oplyste i oktober 2006 uafhængigt og samstemmende over for mig, at danske skibe i 2004 bunkrede olie i udlandet svarende til 325 PJ i udlandet. Med udtrykket ”danske skibe” forstås i maritime sammenhænge skibe, der er registreret i Dansk Skibsregister og fører dansk flag – men ikke skibe under andet flag, der er lejet eller ejet af danske redere. Og sidst; de opgørelser over skibsfartens olieforbrug, som jeg anvendte i mit læserbrev, blev også forelagt Folketinget i forbindelse med et spørgsmål, fremsat af Anne Grete Holmsgaard (SF) til økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen den 7/11 2006. Ministeren besvarende spørgsmålet uden bemærkninger til de anførte statistiske opgørelser om forbrug og tonnage.

Da Danmarks Statistik er en institution under Økonomi- og Erhvervsministeriet, var jeg sikker på, at tallene var gode nok, for ellers ville ministeren vel have korrigeret dem i sit svar? ( http://www.folketinget.dk/?/samling/20061/MENU/00000004.htm )

Det er derfor med en vis undren, at jeg nu ser, at DS fremkommer med nye oplysninger.

Når DS nu påstår, at det offentliggjorte energiforbrug på 325 PJ (DS undlader her at medregne den indenlandske skibsfarts forbrug) er forbruget i hele den dansk ejede/opererede flåde på 18-20 mio. BT, ja, så er det i direkte modstrid med Danmarks Rederiforenings oplysninger om, at den dansk opererede flåde er på 40 mio. BT. En sådan divergens er aldeles uacceptabelt. Er det DS eller rederiforeningen, der har det korrekte tal? Man må håbe, at de ansvarlige reagerer

Men uanset hvilke opgørelser, der måtte være mest ”sande”, så ér skibsfartens energiforbrug stort. Så overskriften i læserbrevet fra DS om, at ”Så meget forurener skibsfarten ikke”, er da vist en relativ betragtning. Og den synes – med den usikkerhed, der er om tallene - ikke at være tilstrækkelig statistisk funderet, hvilket man dog burde kunne forvente, når det drejer sig om Danmarks Statistik".

Ralph
 
05.03-2007 | 07:12 af Ralph Sylvestersen
Link til artikel om skibsfartens CO2 udledning bragt i The Gaurdian den 3. marts 07.

http://environment.guardian.co.uk/climatechange/story/0,,2025726,00.html#article_continue
 
29.08-2007 | 14:28 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
17.03-2010 | 09:06 af Ralph Sylvestersen
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl