Kvinder tæver mænd omtrent lige så ofte, som mænd tæver kvinder. Sådan er det i de lande, vi plejer at sammenligne os med. Men i Danmark er den slags tys-tys. Det er nu to år siden, at jeg dokumenterede det med tal fra bl.a England og Norge. Der findes nemlig ingen ordentlige danske tal, for forskerne tør eller vil ikke kende sandheden. Artiklen bringes nedenfor og er i sit hovedbudskab stadig lige aktuel.

(offentliggjort 23/05-05 på Flix.dk)

”Mænd begår grove voldsforbrydelser 10 gange så ofte som kvinder. Men kvinderne er begyndt at hale ind på mændene.” Sådan indledte Radioavisen 2. pinsedag et indslag om stigende vold af kvinder mod mænd. Det er blot ét eksempel på, at den ligestilling, vi er så stolte af, er ensidig. Ikke fordi nogle få mandlige ’tudefjæs’ er begyndt at få klø, men fordi den politisk korrekte sætning er lodret løgn. Ingen aner det fjerneste om, hvor mange mænd her i landet der får ’kællingeklø’ af deres partner. Det er ganske enkelt ikke undersøgt. Men fra andre lande, der tager gensidig ligestilling, og at vide hvad man taler om, alvorligt, ved vi, at tallet er stort set det samme som for kvinder.

Af Claus Piculell

Selektiv forståelse
Indslaget i Radioavisen var rørende! Retspsykiater Henrik Day Poulsen gav en yderst ’forstående’ beskrivelse af, hvordan det ene desværre førte til det andet.

Det havde det så gjort over ti år med en stigning på 53%. Anmeldte tilfælde, vel at mærke. For mens alle stadig bruger Socialforskningsinstituttets interviewundersøgelses tal fra 1992 på 65.000 reelt voldsramte kvinder om året, så har man ingen tal på de reelt voldsramte mænd, som netmagasinet Hjerteblad også fastslår. Poulsens balancerede holdning var særlig interessant i betragtning af, at han i en debatbog og P1 formiddag om terroristers psykologi har stemplet pastor Borch Hansen som terrorist, fordi denne huser udviste imod dansk lov!

Rigtig underholdende blev det, da kriminolog Beth Grothe Nielsen udtalte sig om det, hun så som en vigtig forskel i de to køns brug af vold:

”Mænd, der slår på kvinder, gør det tit for at holde på kvinderne, fordi kvinderne er på vej ud, så skal de have nogen tæsk, for mændene vil ikke give slip på dem, hvorimod kvinder, der slår på mænd eller ligefrem slår mænd ihjel, de gør det, fordi de ikke kan slippe ud af mændenes klør.”

Hvis lydfilen stadig findes, kan jeg kun opfordre læserne til at høre det klippet på linket fra Radioavisen fra 2005 (minut 17-19). Den tone, man aner i det skriftlige, får her ekstra turbo. Grothe kunne lige så have taget en dans om Majstangen med en økse rettet mod dens rod og skrålet: ”Godt gået, søstre!”

Hvis den danske retsorden i stadig stigende grad skal formes af kvindelige jurister som Beth Grothe Nielsen, så føler jeg mig ca. lige så tryg, som en eunuk må føle sig en uge før operationen!

Sisters are doing for themselves!
Det er nærmest tragikomisk at følge debatten i Danmark på dette område. Søger man på net eller i arkivalier om ”partnervold”, ”ægteskabsvold”, ”familievold”, ”intimvold” - og sågar ”kvindevold” + ”vold mod mænd” samt alle tænkelige variationer over temaerne, dukker der et ocean op af kilder, historier, statistikker, lovforslag og hjælpeinstanser - alle omhandlende vold mod kvinder. Det overgår åbenbart fantasien i Danmark at forestille sig, at nogle gange betyder ”hustruvold” ikke vold mod hustru, men vold af hustru ... Selv da man introducerede ”Dialog mod vold” - et hjælpecenter til mænd, viste det sig at være et center med terapi for de voldelige ægtemænd! Kvinderne er tilsyneladende så uskyldsrene, at man må undre sig over, at historien kun har kendt en enkelt jomfrufødsel!

Under store falbelader offentliggjorde regeringen ved Lene Espersen og Eva Kjer Hansen Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder, 8. marts 2002. En række tiltag skulle føre til ”nul-tolerance” over for ”vold i hjemmet”, men for mændene var tilbuddet: ”Mænd er en væsentlig ressource i kampen for at bryde tabuet og forebygge vold mod kvinder.” Lene Espersen foreslog, at også psykisk vold skulle være strafbar, forstået som ”mænds trusler om vold mod kvinder”. Anden psykisk vold rakte fantasien ikke til.

Når kolleger igen og igen kalder Lene Espersen for den talende kavalergang, så melder spørgsmålet sig jo: Hvis hun taler med hin gang, hvad tænker hun så med? Og den Kjere Eva, som nylig har nået nye lavder i populisme ved at foreslå en kampagne, der skal opfordre indvandrerkvinder til at forlade deres mænd, så de kan deltage i det danske samfund, vil jeg stille foreslå at tænke på sin navnefælle med fornavnet Henriette, hvis hun endelig vil tale om mænd som en belastning ...


Feministiske freudianske fortielser
Skævheden i opmærksomhed på vold mod hhv. kvinder og mænd gentages verden over. Overalt er der fokus på vold mod kvinder, og verden flyder over med ivrige stemme-scorende politiske initiativer til at hjælpe kvinder og give de grimme handyr en lektie! I UK er der 445 krisecentre for kvinder og 2 for mænd. I USA er der så vidt vides ingen krisecentre for mænd, mens man ikke kan holde tal på dem for kvinder. Også her er debatten totalt ensidig. I Danmark er der 40 offentlige krisecentre for kvinder og 4 for mænd - altså de voldelige. Dertil kommer organisationer som Joan-søstrene, Danner-stiftelsen og Feministisk Selvforsvar. En artikel i netmagasinet Cybergirl remser en række tal op fra bl.a. UK s statistik-bureau, som ved nærmere tjek viser sig at komme fra kvindeorganisationer, og hvor vold mod mænd angiveligt ikke finder sted.

Feministernes magt rækker så vidt, at man i 15 år har undertrykt en vigtig bog fra en af feminismens mødre, Erin Pizzey. Hun startede det første krisecenter for kvinder i UK i 1971 og skrev om sine erfaringer i 1982 i Prone to Violence (Voldelige tilbøjeligheder), at af de første 100 kvinder hun hjalp, var de 64 lige så eller mere voldelige end de mænd, de havde søgt tilflugt fra. Sidst i 90 erne hørte journalisten David Hughes om bogen, men den kunne ikke skaffes. Det fik han at vide af samtlige boghandlerkæder, det britiske biblioteksvæsen og Amazon på nettet, der dog tilbød ham Erin Pizzeys andre 11 bøger! Selv forlaget havde ingen kopi. Men et sted var bogen at skaffe: Den var pligtafleveret til UK s Kongelige Bibliotek og findes nu på internettet.

Voldens sande tilstand
Den hidtil største undersøgelse af partnervold blev foretaget netop i UK i 1996 og offentliggjort af hovedforfatteren Catriona Mirrlees-Black i 1999, nemlig Justitsministeriets ”Studie nr. 191: Vold i familien”. Godt 11.000 personer fik under garanti for anonymitet et spørgeskema om kriminalitet, herunder partnervold, og 97% svarede. 4,2% kvinder og 4,2% mænd havde været udsat for vold fra deres partner i året før. 47% kvinder og 31% mænd havde lidt fysisk skade og/eller oplevet gentagen vold, og kvinder var tre gange så ofte blevet udsat for trusler om vold. Af alle mellem 16 og 59 var 25% af kvinderne og 15% af mændene blevet udsat for partnervold. Men mest trist er det, at tallene var højest blandt de unge par: Allerhøjest blandt 16-24-årige, hvor det højeste tal var 28%. Der var et mønster af dårlige sociale forhold, alkohol, og gensidig vold. Og værst af alt: I 33% af tilfældene havde parrets børn observeret volden.

Grundige undersøgelser i Norge og Holland peger i retning en snarlig ligestilling mht. at udøve partnervold. Mændene fører stadig på point , om jeg så må sige, men en norsk undersøgelse af familieforsker Hilde Pape i Norges Tidsskrift for læger peger snarlig kvindelig udligning af det nuværende 6-4 forhold, og Dagbladet.no 14/12-2004fandt ved et rundspørge blandt studerende, at 24% af studinerne har begået partnervold det sidste år mod 20% af studenterne.

At få tungen på gled
Alle kender til historier om, at kvinder ikke tør gå til politiet og ikke bliver troet af dem. Det er heldigvis ved at ændre sig. Men for mænd er det at få tæv et endnu større tabu, og risikoen for at blive grinet ud af politistationen er 93%! I 1999 fulgte det britiske tv-program Dispatches 100 mænd, der kontaktede politiet. Af dem blev de 25 selv arresteret! 89 følte, at politiet ikke tog dem alvorligt. 7 af kvinderne blev arresteret, og præcis 0 - ja, nul! - blev sigtet. 30 af mændene var blevet overfaldet, mens de sov, herunder med ildspåsættelse og våben, og 25 var blevet sparket i skridtet. Så vidt jeg ved, er sidstnævnte det, man lærer kvinder at anvende som forsvar mod voldtægt ...

Men problemet rækker videre end det. Dels er psykisk vold her begrænset til egentlig trusler om fysisk vold. Hvis man inkluderede de mange forskellige former for personlig nedgørelse, så er jeg helt klar over, hvem jeg ville sætte mine penge på! Men vigtigere endnu er, at for mænd er der langt mere status at miste ved at bekende, at de har været udsat for vold, og da især offentligt. Samtidig opfatter mænd og kvinder visse ting forskelligt. I adskillige undersøgelser, herunder den store fra UK, oplever mange flere kvinder end mænd selv at have været udsat for partnervold uanset nogenlunde ens faktuel beretning, og der er betydeligt flere kvinder, der mener at have udøvet vold mod mænd, end der er mænd, der føler at have været udsat for vold! Og spørger man, om det er en kriminel handling, svarer  40% af kvinderne ja - i øvrigt et overraskende lavt tal, men til gengæld næsten ingen mænd! Endnu skævere bliver det ved trusler og angst i forlængelse af volden. Rigtige mænd græder ikke - de gemmer sig i hulen!

I dag er vi alle feminister.
Men denne omskrivning af et citat om keynesianisme fra den ærkekonservative Richard Nixon kunne man beskrive den kønspolitiske tilstand i Danmark i dag. Her er vi jo verdensmestre i alt. I hvert fald indtil vi sammenligner med verden! Det gælder også på ligestillingsområdet. Der er stadig en del at gøre, før kvinder er reelt ligestillede med mænd. Heldigvis er der rigeligt med pressionsgrupper og prominente guruer, der har bragt os meget langt og kæmper for at bringe os endnu videre. Endda i den udstrækning, at nogle mænd i ramme alvor udtaler, at de er feminister !

Til gengæld gøres der meget lidt ved den virkelige skævhed mellem kønnene i dag, nemlig at skaffe mænd reel ligestilling på de områder, kvinderne hidtil har domineret og krampagtigt holder fast på, hvor det mest omtalte er "retten" til børnene. Men det allermest oversete område er vold mod mænd.

Drenge, jeg er ked af det, men mig får I ikke med i det f(emin)ine selskab! Og piger, jeg er ked af det, hvis jeg har forstyrret jeres indbyrdes fede vibs med kendsgerninger! Da alle jo kan løbe tør for verbale argumenter, starter jeg på karatekursus på mandag!

vh CP