Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt

BLOG:

Nutcracker
Hvad skal "Rød Stue" med de Radikale?
26. maj 2010 08:57
 [558 ]    [4 ]   Anbefal

Hvad skal "Rød Stue" efterhånden egentlig med de Radikale?

Ikke alene har de været med til at bane vejen for og legitimere en halvering af dagpengeperioden, men nu insisterer de i artikler som "Radikale freder dagpengereform" på at sabotere en rigtig genopretning af dagpengeordningen, som er krumtappen i den verdensberømte flexicurity.

Under alle omstændigheder må man hellere sørge for, at S+F støttet af Ø får mindst 90 mandater - evt. tilsat Fælleslisten, for udkantsdanmark rammes også hårdt af nedretningsplanen.

Heldigvis hjælper de radikale da til, for de har ikke scoret så meget som én borgerlig vælger på konkurrencen med Liberal Alliance, men nu tigger og beder de deres mere eller mindre røde vælgere, der kan lide deres kamp for menneskerettigheder og anstændig udlændingepolitik, om at skride ...

Der er jo dog stadig mange i såvel S som SF (samt selvfølgelig Ø), der står fast på den politiske liberalisme, som er RV's anden mærkesag.

Hvis de radikale blev sparket ud, ville S og SF også blive langt klarere i mælet.

Men der er dog en anden grund til, at de ikke på forhånd vil love at vende tilbage til den gamle ordning, for de har nemlig selv reformplaner - og disse er ikke så tossede.

En af de centrale ideer, som Helle Thorning allerede har luftet, er at lade dagpengemodtagere vælge mellem det fjerde år og f.eks. 50% oveni det første år.

En anden, som står i "En fair løsning",  er at lade (førtids-)pensionister og efterlønnere arbejde mere uden træk i ydelserne, f.eks. for kr. 60.000 pr år. Hvilket også er med til at skaffe de berømte ekstra hænder, som vi stadig ikke ved hvor mange der egentlig kommer til at mangle af. Det burde i øvrigt også gælde folk på dagpenge og kontanthjælp.

I al ubeskedenhed vil jeg henvise til mit eget forslag til en dagpengereform -med fire år som gennemsnit - med en dagpengeperiode vekslende mellem 3 og 5 år og bl.a. ovennævnte forslag:

"Nogle elementer i en rød dagpengereform"

Sagen kan gøres meget enkel: Spørg de Radikale, om de FØR valget vil være med til at udarbejde et samlet reformforslag med udgangspunkt i disse idéer, og giv dem den indrømmelse, at man sætter efterlønskontingentet lidt op og dagpengekontingentet lidt ned, så flere unge får meldt sig ind.

Det kunne så kombineres med en 'efterbindingsaftale' med  de unge, der i dag er ledige, men som ikke får hverken dagpenge og ofte heller ikke kontanthjælp, og som ikke tæller med i ledighedsstatistikken, og hvis ledighed er fordoblet siden jul, så de kan blive medlemmer nu og få dagpenge efter f.eks. 1-2 måneder, men til gengæld binder de sig til en opsigelsesfrist af akassemedlemskabet på et år.

Hvis de radikale siger nej til det tilbud, så gør det til et erklæret mål at få en S-SF regering, der ikke er afhængige af radikale stemmer.

 

Send til
Debat  4
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
26.05-2010 | 22:01 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
27.05-2010 | 06:19 af Claus Piculell
Ja, bortset fra, at mindst 75% af RVs nuværende vælgere har S, F eller Ø som andetvalg. De øvrige går formentlig til Liberal Alliance, som RV forgæves har forsøgt at konkurrere med, så de blev et socialliberalt parti uden det sociale ... ;)
 
27.05-2010 | 06:31 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
27.05-2010 | 06:58 af Claus Piculell
Ja, og de interne fester ...
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl