Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Det islandske brandudsalg er begyndt
31. oktober 2008 18:53
 [2217 ]    [8 ]   Anbefal

Nu var der en der bemærkede i en kommentar her forleden dag at det var synd, at islændingene blev nødt til at sælge deres biler. Jeg synes ikke det er synd. Det er fornuftigt.

Der er alt for mange biler på Island. Siden i foråret har importerede biler stået hobet sig op i en indhegning nede på havnen fordi bilimportørerne ikke har nedjusteret deres import i forhold til sidste år. Normalt er der på et hvert givet tidspunkt omkring 600 biler som venter på at told og papier kommer igennem. Nu i foråret var der 1800, og det er nok ikke bedre nu. En af de store bilforhandlere rapporterede at de solgte 2 nye biler i sidste uge. Det kan de hverken leve eller dø af.

Men, grunden til at jeg siger, at der er for mange biler er, at jeg var med til at lave en undersøgelse i foråret, og i følge Islands Statistik, så var der pr. 1/1 08 altså flere biler på Island end der var beboere over 16, som er den alder man skal have for at få kørekort. Og ja, det er fratalt varebiler, lastbiler, taxaer, motorcykler etc. 240.000 personbiler. 238.000 beboere over 16 år.

Heldigvis er der håb forude, en norsk bilhandler kom herop i ugens løb og udtalte til Fréttabladid at han regner med at købe omkring 100 biler i den bedre klasse. Blandt andet var han imponeret over antallet af porcher i Reykjavík. Også en dansk exportør har meldt sig på banen og annoncerede i dag efter arbejdsmaskiner og toyota 4-hjulstrækkere i avisen.

Islands statistik: www.statice.is

Send til
Debat  8
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
01.11-2008 | 03:43 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
03.11-2008 | 04:21 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
03.11-2008 | 10:28 af Hanne Carlsen
Janette, dig først. Kort svar, jo, alle har en bil. Jeg kender studerende par, der bor 300 meter fra skolen, hvor begge har bil. Når jeg siger at jeg ikke har bil så spørger folk; men din mand har en bil? Nej det har han ikke. Vi bor i midtbyen, har gratis buskort fra skolen og ikke langt til skole og arbejde. Men vi er dybt underlige fordi ikke har en bil. På trods at at vi begge to er studerende og dermed ikke just rige.

Det, at teenagere har bil har også noget at gøre med boligmønstret. Der har (indtil nu i hvert fald) været mangel på billige lejeboliger og studenterboliger, så unge blev boede hjemme hos forældrene i forstæderne og anskaffede sig så en bil for at kunne komme omkring. Det er ikke ualmindeligt at unge bor hjemme til et stykke op i 20'erne.

Ja, jeg kender svagtseende og de har ikke bil. Men rigtig mange teenagere har bil, og arbejder der med temmelig meget for at holde den kørende. Biler er billigere i indkøb heroppe (ikke bare nu) men så vidt jeg ved er omkostninger til forsikring, vedligeholdelse, benzin og alt dét der ikke særlig anderledes end i Danmark, så det er en betydelig omkostning.
Med hensyn til offentlig transport, så er bussystemet i Reykjavik ok (jeg synes det er meget fint, men jeg bor også 3 minutter fra hovedstoppestedet hvor der er kort mellem afgangene, dem der bor længere ude i forstæderne synes det er mindre godt) Og hvis man bor ude på
landet, så er der nok ingen vej udenom at få sig en bil. Men 2/3 af befolkningen bor i Stor-Reykjavík.

Jens, en islænder er en hest, en islænding er en person fra Island og hmmm, nå ja, jeg er kommunist, det er derfor islændingene mister deres biler...
Jeg har medfølelse med de folk, der har det svært økonimisk nu. MEN, til forskel fra dig har jeg oplevet det stereotypiske islandske forbrugsmønster på nært hold, og der er altså nogen, der har gravet sig ned i det der hul selv.
Der blev taget lån langt ud over det rationelle i fremmed mønt baseret på en tyrkertro på at den islandske krone ikke var for stærk. Der bliver taget lån, visa-hurtiglån og overtræk til det man synes er nødvendigt. Folk har købt de dér biler fordi de synes de var nødvendige, men de havde jo ikke råd til dem og har finansieret dem med lån og overtræk. Og så er den islandske gennemsnitsbil altså en del større en den danske. En familiebil er ikke 5-dørs stationscar, nej, det er noget med firehjulstræk og motoren skal helst være mindst 3 l. Det er så fars bil. Mor kører måske Toyota Rav4 og så har teenageren en Yaris.
Man kunne få finansieret ejendomskøb 100 % en overgang, og da jeg købte lejlighed med min mand for 3 år siden blev vi tilbudt lån i euro men synes vi var for risikabelt, for hvad nu HVIS den islandske krone skulle tabe i kurs. Nu er kurserne på euro-lånene blevet frosset og os, der har "almindelige" lån i islandske penge må se vores månedlige betalinger skyde opad fordi hovedstolen på vores lån er bundet til inflationen.

Ja, jeg er sur.

Lige nu er det eksporten af biler der holder Islands betalingsbalance på et nogenlunde niveau og jeg tror at folk er glade for at slippe af med dem, se eventuelt tidligere indlæg om at der var biler "til salg" hvor der fulgte en pose penge med hvis man overtog lånet. Ja, folk var glade for deres biler, men nu er deres huse i fare. Man skal stoppe et sted.
 
03.11-2008 | 12:23 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
03.11-2008 | 21:43 af Hanne Carlsen
Vi skal også lige huske at langt de fleste af de biler der bliver solgt ud af landet i dag bliver solgt af forhandlere - ikke privatpersoner. En del er fabriksnye biler som er blevet importeret til landet men aldrig solgt til forbrugere og andre er bedre brugte biler som forhandlerne ligger inde med og ikke har kunnet komme af med.
Og så lige dagens twist på bilhistorien. Dyre biler ser ud til at være blevet mere brandbære her i år ifølge en opgørelse fra forsikringsselskaberne, som kan konstatere, at de udbetaler stadig større erstatninger ved bilbrande. Forsikringsselskaberne understreger, at når en dyr bil brænder på parkeringspladsen uden at være i gang og uden synlig grund, så VIL det blive undersøgt af politiet, som allerede kigger nærmere på nogle sager.
Et par lystbåde er også brændt de sidste par dage.
 
03.11-2008 | 21:55 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
03.11-2008 | 22:01 af Lars Nunnegaard
Hvornår sælger de Magasin?
 
04.11-2008 | 13:40 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl