Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Mordforsøget på Kurt Vestergaard har igen gjort Politikens korstog med JP og karikaturtegnerne aktuel.
3. januar 2010 13:42
 [3835 ]    [78 ]   Anbefal

I forbindelse med Ole Birk Olsens Leder på 180 grader: "Mordforsøget på Kurt Vestergaard viser igen hvem der havde ret og hvem der tog fejl under Muhammedkrisen"

http://www.180grader.dk/Leder/mordforsoeget-paa-kurt-westergaard-viser-igen-hvem-der-havde-ret-og-hvem-der-tog-fejl-under-muhammed-krisen#c7456

Fandt jeg det rimeligt at gensende min artikel om Muhammedkrisens bagmænd her igen, igen:

 

Spørgsmålet er i virkeligheden om Tøger Seidenfaden skabte grundlaget for Muhammedkrisen med Uffe Ellemann og oppositionen?

Efter Jeg havde set dobbeltportrættet af Akari og Naser Khader, på DR, blev en enkel sætning fra Akari  hængende i luften. I Akari’s fortvivlet forsøg på at retfærdiggøre sig selv og sin opfattelse af Muhammedtegningerne som en provokation af Muslimerne, udbrød han: ”Jamen det stod jo i lederen” – Underforstået, det stod i Lederen at Muhammedtegningerne blev tryk som en provokation mod Muslimerne!

 

Det var hans opfattelse af sandheden, fordi han troede blindt på lederen i Politiken – Til trods for lederen i Politiken blev skrevet på et fejlagtigt grundlag.

 

Tøger Seidenfaden påstod i Lederen, og senere på flere nyhedskanaler, at Jyllandsposten publicerede Muhammedtegningerne, til trods for JP's konsulent, religionsforskeren Tim Jensen, på forhånd havde advaret imod at publicere fordi Muhammedtegninger, fordi han – I følge Politiken og Tøger Seidenfaden – mente det kunne provokere dele af det Muslimske samfund.

 

Faktum er imidlertid at Tim Jensen huskede forkert i forhold til påståede advarsler og tidspunktet for hvornår disse ”advarsler” var blevet udtalt.

 

Jyllandsposten kontaktede Tim Jensen, da avisen med Muhammedtegningerne var i pressen, og en senere båndoptagelse af samtalen mellem Tim Jensen og Jyllandsposten, afslørede med al tydelighed at Tim Jensen havde udtalt at han ikke vidste hvad reaktionerne ville være, men at der givet var nogen Muslimer der ville tage anstød eller afstand fra tegningerne.

 

Således blev en afslappet bemærkning, der tog forbehold for hvad man kunne forvente sig af reaktioner på Muhammedtegningerne, omgjort til skarpe advarsler i Politikens leder. AT Tim Jensen ikke kan huske hvad han selv har sagt, før han senere i forløbet, bliver præsenteret for sine egne ord på båndoptagelsen, tjener ham ikke til ære.

 

Alligevel skrev Tøger Seidenfaden en anklagende leder imod publiceringen af Muhammedtegningerne og Jyllandspostens Redaktører, Juste og Rose og Uffe Ellemann Jensen bakkede Tøger Seidenfaden op og påpegede i en TV udsendelse, at Carsten Juste burde gå af som redaktør, når han ikke magtede at føre en forsvarlig moralsk etisk debat i sin avis, og især fordi han var ufølsom over for det Muslimske mindretals følelser i denne sag.

 

Herefter kastede den Radikale Marianne Jelved og SF’s Villy Søvndal sig ind i debatten på Tøger Seidenfaden og Uffe Ellemann Jensens side og fordømte også både Jyllandsposten, Carsten Juste, Rose, og især Anders Fogh Rasmussen som reelt ikke havde noget med sagen at gøre, men især fordi AFR ikke stillede op til tanke tæsk af den Muslimske delegation der følte sig i deres gode ret til at indpiske vores daværende statsminister hvordan han,  i lighed med de Muslimske lande – Skulle diktere pressen Sharia regler i forhold til Islam.

 

I ”60 minutes”, kørte Tøger Seidenfaden og Uffe Ellemann igen parløb som enslydende, fordømmende sandhedsvidner i forhold til Muhammedsagen. Oppe og koge på en selvgratulerende harme, og uden at tænke på konsekvenserne af, at deres udtalelser senere ville blive videregivet fra en verdensomspændende TV kanal som CNN, i et populært TV program som ”60 minutes” -  Haglede de kritikken ned over Danmarks Statsminister, VK regeringen, Jyllandsposten og Carsten Juste.

 

En fordømmelse der givet må have ansporet en del Muslimer i de Muslimsk dominerede lande til at føle sig i deres gode ret til at opfatte Muhammedtegningerne som en bevidst provokation af dem, deres Profet og deres tro i almindelighed, når det blev proklameret fra Danmark, på CNN, som en sandhed.

 

Problemet var at Muhammedtegningerne aldrig var blevet produceret på så primitivt og latterligt et grundlag.. Rose udgav alene tegningerne som en afprøvning af ytringsfriheden, og på baggrund af påstande om at det var umuligt at få illustratorer til at afbillede profeten, fordi det kunne medføre repressalier fra herboende Muslimer og deres tænketanke.

 

I programmet 60 Minutes, tillod Uffe Ellemann sig endog at anklage Fogh for at støtte JP, og deres ret til at forholde sig til ytringsfriheden, fordi det var landets største avis og indikerede dermed, ondskabsfuldt, at Foghs støtte til JP, bundede i at goodwill fra JP som landets førende avis, var politisk strategisk opportunt for Statsministeren. UEJ løftede pegefinger mod os andre, i forhold til lemfældig omgang med holdninger og meninger i ytringsfrihedens navn – men den pegefinger kunne han meget mere vellykket have vendt mod sig selv.

 

At de færreste Muslimer nogen sinde havde hørt om, eller set Muhammedtegningerne, der blev udgivet en enkel dag, i Jyllandsposten, det virker sandsynligt for mig, men at ingen kunne undgå at få kendskab til Muhammedtegningerne, fordi Lisbeth Knudsen, som chefredaktør på TV avisen, lod sine journalister køre tomgang på den historie, med fremvisning af tegningerne igen, igen og igen – og fra flere vinkler, som sjovt nok  gennemgående efterlod den idé at Anders Fogh Rasmussen først og fremmest måtte stå med æren for at have skabt hele den Muhammedkrise - DR1 og DR2 selv havde lagt op til - og fyret op under - jævnligt.

 

Ikke mindst ved at invitere både Tøger Seidenfaden og Uffe Ellemann Jensen som de forargede kommentatorer der sammen med Marianne Jelved og Villy Søvndal yderligere piskede stemningen op, på et tidspunkt hvor orienten allerede stod i flammer. At Information fulgte hetzen mod Anders Fogh Rasmussen med dæmoniserende tegninger af AFR på forsiden på Information, på et tidspunkt hvor regeringen forsøgte at dæmpe de voldsomme reaktioner og afbrændinger af dukker af AFR i den Muslimske verden var, efter min mening,  både dumt og ufølsomt.

 

Efter det blev påpeget at Politiken havde begået væsentlige fejl under Muhammed-Sagen blev afdelingsforstander på Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen sat til at vurdere og kommentere Politikens fejl behæftede journalistik. Dette blev fulgt op af Politikens egen dækning af sine fejl.

Politiken fokuserede på og offentliggjorde 5 fejl men undlod behændigt at nævne den graverende fejl vedrørende religionsforskeren Tim Jensen, som man reelt havde bygget hele sit angreb på Jyllandsposten og Carsten Juste på. At korrektionen ikke ramte forsiden, eller blev lanceret i en ny leder, som de tidligere angreb, gjorde at de færreste bemærkede disse korrektioner.

 

Hvis flere mediefolk mener at Politiken har begået så mange graverende fejl i Muhammed sagen, at de gør opmærksom på at Politiken har været subjektiv i en sådan grad, at man sidder med fornemmelsen af, at avisen er ude i et politisk ærinde! – Og hvis Politiken har været nødsaget til at dementere det grundlag de har kørt deres anklager på - Hvordan kan det så være Lisbeth Knudsen ikke fokuserede nævneværdigt på dette i TV avisen og senere debatter? Man skulle mene at en sag der havde fået så megen bevågenhed på et forkert grundlag også ville fylde meget  i programfladen  på baggrund af  den sandhed der senere blev afdækket.

 

Det skulle vel ikke være fordi alle de forfattere der havde været så imødekommende over for Tøger Seidenfadens leder, ikke mindst vores alle sammens Matador Dronning Lise Nørgaard, pludselig skulle til at overveje om deres forargelser reelt var baseret på et rimeligt grundlag, og om det havde været en god idé at melde sig ud af pen i samlet forargelse over Muhammedtegningerne, når de reelt var medlemmer af en forening der er er baseret på en beskyttelse af ytringsfriheden.

 

Spørgsmålet om reaktionen på tegningerne havde været den samme, hvis tegningerne havde været offentliggjort i Politiken eller Weekendavisen, kan besvares med at Muhammedtegningerne blev trykt i den ”forkerte avis”, som også har taget skraldet for Muhammed tegningen i Weekendavisen, der står helt uden kritik denne sammenhæng.

 

AT Tøger Seidenfaden siden publicerede Muhammedtegningerne i Politiken, uden nogen så meget som blinkede med øjenvipperne, det var på grund af den omstændighed: ”AT de i Politiken ikke blev trykt som en provokation af Muslimerne” – Hvis man skal tro Tøger Seidenfaden.

 

Som det effektuerende meningspoliti uddeler Publicistklubben alligevel publicist prisen til Uffe Ellemann,  med henvisninger til korrekte holdninger i Muhammedsagen. (I dommerpanelet sad bl.a. Lisbeth Knudsen, Connie Hedegaard og Lise Nørgaard.) Det gør de med en fuldkommenhed der endog benægter at Uffe Ellemann har baseret sine holdninger på Lederen i Politiken. Man forholder sig heller ikke til at Tøger Seidenfanden i realiteten er inhabil som en del af dommerpanelet, idet han har været tvunget til at gå ud og korrigere holdninger, og "fakta" der har båret en meget stor del af den kritik der er haglet ned over JP som Borgerskabets Enfant Terrible – på grund af påstanden om at JP  trykte tegningerne for provokationens skyld.

 

De forargede forfattere og politikere der var en del af den Emma Gad hetz - Jyllandsposten, Carsten Juste og Rose blev udsat for, er således både anklagere og dommerei den selvpolerende redaktør og kulturelite og den  pludseligt  så kutyme bevidste opposition – Undskylder følgeligt  heller aldrig at deres idé grundlag var baserede sig på en glemsom religonsforskers fejlagtige udtalelser, der senere blev fundamentet for den fejlbefængte og fordømmende leder, de alle sammen har stolet blindt på.

 

Salman Rushdie og andre førende kulturpersonligheders Manifest for ytringsfriheden og advarslen mod Islamismen. Fik heller ikke den selvbestaltede kulturradikale kulturelite til at overveje deres position.

 

Naser Khader måtte redde de Radikales ære ved at gå imod strømmen af ynk over Muslimernes tilsølede Muslimske æresbegreber, med dødstrusler til følge. Det fik han meget sympati for, mens ingen i oppositionen følte sig kaldet til at udtrykke sympati med de 12 tegnere, som heller ikke formåede at imponere Seidenfaden i samme grad som et gennemarbejdet værk fra Salman Rushdie, til trods for princippet i ytringsfriheden var det samme, og dødstruslerne blev deklameret med den samme intensitet.

 

Jeg tyder det som kultur snobberi og en alarmerende kyniskhed, der dækker  sig ind under moralsk kvababbelse, på Muslimernes vejne.

 

Salman Rushdies Manifest faldt hurtigt til gulvet, man negligererede det stort set i både pressen og på TV, til trods for ledende kulturpersonligheder havde undertegnet Rushdies manifest for ytringsfriheden og deres ros af Anders Fogh Rasmussens håndtering af sagen – Højst sandsynligt fordi Manifestet forsvarede både AFR og ”den forkerte avis.”

 

Henrik Nordbrand der har studeret arabisk på Universitetet, og som i 2005 udgav ”Dumhedens Løvefødder” gav i et langt interview i JP udtryk for de samme holdninger som Salman Rushdies Manifest, men det gav ikke anledning til en yderligere dækning af Muhammedtegningerne fra en anden synsvinkel end den der blev givet af Troels Kløvedal og Ib Michael, i deres næsten enslydende forargelse og en Jean De France mentalitet, der reelt udsprang af deres egen detronerede position i udlandet, som danskere – Netop på grund af den oppiskede stemning Muhammedtegningerne var en konsekvens af, i de Muslimske lande de opholdt sig i.

 

Med hensyn til forløbet under Muhammedkrisen, forstår jeg først nu, gennem Akaris sætning, at han og andre Muslimer, med henvisning til kultureliten, førende politikere og især lederen i Politiken - Kunne have fået den idé, at Muhammedtegningerne var blevet trykt som en krænkelse af dem og deres profet, men det var ikke på grund af Muhammedtegningerne at gryden kom i kog.

 

Det var på grund af DR's nærmest maniske interesse for at fremvise Muhammedtegningerne på åben skærm så mange gange at muslimer, bosiddende i Danmark ikke kunne have undgået at se dem, eller opfatte at der var et link til Muhammedtegningerne på webben.

 

Hvis oppositionen, Uffe Ellemann Jensen og Tøger Seidenfaden kørte spin på Muhammedtegningerne, så kan de næppe have overvejet konsekvenserne, med mindre konsekvenserne er uden betydning i forhold til den politiske agenda.

 

At det kan stå så sløjt til at oppositionen end ikke magtede at konkludere, at deres moralske opstød var så højlydt, at det mere end noget andet, kan have provokeret Muslimer i alle de Muslimske samfund verden over, til at mene at de virkelig havde en sag de måtte op på barikaderne med, fordi de, i Danmark i Lederen, og på CNN i ”60” minutes, blev bakket op i deres harme, af oppositionen til VK regeringen.

 

Jeg kan kun gisne om hvad der ligger bag det voldsomme fokus på Muhammedtegningerne, men at det ikke kan have været uden effekt og inflydelse på Muslimerne i og uden for Danmark, at man fra dansk side gav udtryk for så voldsom harme, det finder jeg må have været indlysende for enhver der overhovedet gider at tænke sig om.

 
Send til
Debat 78
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
03.01-2010 | 13:59 af Isabella Balkert
Svaret på min artikel der blev Offentliggjort 15 februar 2007 00:30 af Jørgen Koefod – Og jeg finder det er præget af en sjælden indsigt, megen klogskab og en indsiderviden de færreste er i besiddelse af, så jeg tillader mig at skrive Jørgen Koefods svar her, da de tidligere links til Jørgen Koefods artikel ikke længere virker.
DERFOR BLEV TØGER SOM HAN ER - OG DERFOR ER UFFE SUR PÅ JYLLANDS-POSTEN

I slutningen af 2. Verdenskrig besøger Herman Dedichen - bridge-entusiast og medlem af Politikens betyrelse – Erik Seidenfaden i Stockholm, som fra 1943 og til krigens slutning var leder af den Danske Pressetjeneste og desuden medlem af Modstandsbevægelsens Kontaktråd. Dedichen tilbyder Seidenfaden jobbet som chefredaktør på Politiken.

10. maj 1945 - altså 5 dage efter befrielsen – bliver Ekstra Bladets chef Ole Cavling ringet op af sin halvbror Viggo Cavling, der på det tidspunkt redigerer Politikens 'Magasinet' og samtidig er medlem af Politikens bestyrelse. Han kan fortælle, at Erik Seidenfaden kommer hjem fra Sverige og skal være chefredaktør på Politiken – sammen med den daværende chef Niels Hasager.

Dagen efter om eftermiddagen holder Politikens medarbejdere møde om den nye chef-konstellation. Medarbejderne er i vildt oprør over – som de udtrykker det i en resolution til bestyrelsen: '...at såfremt en personændring ønskes gennemført nu eller senere, er det medarbejdernes bestemte krav, at nye chefredaktører skal have delt befolkningens kår herhjemme i besættelsesårene.'

Kort sagt: Man ville ikke have ham Seidenfaden, som havde siddet og hygget sig oppe i Stockholm, mens andre var blevet i landet og kæmpet for den sag, som nu havde sejret.

Selv om bestyrelsen truede med at fyre samtlige 64 medarbejdere og ansætte 64 nye eller at lukke Politiken og bruge trykmaskinerne til noget bedre, lykkedes det ikke bestyrelsen at gennemføre deres forehavende.

Hasager forblev ene-redaktør, mens Erik Seidenfaden måtte nøjes med en chefstilling på modstandsavisen Information. Her blev han i en snes år, indtil han drog til Paris for at blive direktør for Det Danske Studenterhus. I 1982 rejste han som 72-årig hjem, hvor han døde 8 år efter. Efter sigende stadig bitter-sur over, at det eftertragtede hjørnekontor gled ham af hænde i sidste sekund.

Men Erik Seidenfaden var en udspekuleret mand. Hvad han ikke selv opnåede skulle hans søn i alt fald have en mulighed for at nå. Og planen lykkedes. Ganske vist mener Tøger selv, 'at hans far advarede ham mod ‘det overfladiske bras’, som den journalistiske vej er bestrøget med'. Nuvel; efter en lidt mærkelig barndom blev Kloge-Tøger sendt afsted til Frankrig, hvor han frekventerede højt estimerede skoler og universiteter.

Til bladet ‘Psykiatri-Information’ 2/2004 fortæller Tøger Seidenfaden videre, ‘… at han søgte sit første og eneste job på en helt regulær jobannonce i avisen. Han nåede dog kun at være statsansat som en slags analytisk diplomat i et års tid, før han blev hentet over på Weekendavisen. Uden at have skænket journalistikken en tanke tidligere, besluttede han på en enkelt søvnløs nat at forsøge og efter to-tre uger som udlandsredaktør, kunne han mærke, at han var landet på den rigtige gren'.

Og videre fortæller han: ‘… Det, der driver mig, er at opleve noget og kunne give det videre til andre med det samme. Den bekræftelse, der ligger i, at så snart man har forstået noget med det yderste af neglene, kan man give det videre, den er enorm. Det er for mig selve kernen.’

På Weekendavisen bliver han chefredaktør og danner her parløb med redaktionschef Jørgen Ejbøl – senere chefredaktør for Jyllands-Posten og endnu senere – i 2003 – bestyrelsesformand for sammensmeltningen af de to bladhuse – JP/Politikens Hus A/S. Ejbøl er den hårde hund, der renser ud blandt uønskede medarbejdere. Det foregår blandt andet ved, at de ubrugelige ikke bliver sendt på computer-kurser, og således ikke har nogen mulighed for at passe deres job.

Heldigvis blev den efterhånden meget upopulære chef-Tøger en snes måneder efter tilbudt job som chef for TV2 og kunne derfor i 1992 flytte til Kvægtorvet i Odense. Året efter kom så endelig det længe ventede tilbud, hvor han kunne sætte sig i dét hjørneværelse, som hans far var blevet snydt for 47 år tidligere. Målet var nået.

Sådan ser Tøger Seidenfaden ud, inden han starter sin kamp mod Carsten Justes Jyllands-Posten i forbindelse med Muhammed-tegningernes offentliggørelse 30. september 2005.

Mange har kløet sig grundigt i nakken over Tøgers pro-muslimske reaktion.

Nogen mener, det er fordi han er misundelig over, at det ikke var Politiken, der fandt på denne lakmus-prøve på selv-censurens udbredelse i Danmark. Sagen var jo ligesom skræddersyet til denne kultur-radikale avis, som tidligere var bannerfører for forsvaret af ‘profet-skænderen’ Salman Rushdie.

Andre mener, det er fordi, at Tøger kun har ét i tankerne, nemlig at markedsføre sig selv. Og det kan man jo kun gøre på én måde: At påtage sig den modsatte mening. Han gjorde det, da han optrykte Ritts forbudte dagbog som EU-kommissær. Han gjorde det igen, da han lod Lomborg udbrede sig kronik op og kronik ned om det velsignede miljø – og igen for fuld hammer, da han satte tændstikken til den muslimske lyn-kineser.

Tøger Seidenfaden er en hensynsløs ego-mand. Under et møde jeg havde for nogle år siden med en anden af Politikens chefredaktører, kom Tøger brasende ind med et stykker A4-ark i hånden. Han var tilsyneladende ophidset over, at en eller anden IKKE havde fået en regning på 10.000 kr. for brug af noget text fra Politiken. Den pågældende med-chef fik en røffel for åbent tæppe – altså mens der var gæster til stede. Gad vide om denne ‘politesse francais’ er sådan noget man lærer på de højere læreanstalter i Paris?



Man kan også have teser om, at han har noget i klemme med Jyllands-Posten. Hans våbenfælle fra Weekendavisen, Jørgen Ejbøl, var ved sammenlægnigen af de to bladhuse røget ud som chefredaktør til fordel for Carsten Juste og endt som en kransekagefigur, som bestyrelsesformand for den umage konstellation. Var der noget, der skulle hævnes?



Ved en snæver frokost 24. september 2005 i en privat have i Gudhjem, hvor Carsten Juste er til stede, bliver Muhammedsagen selvfølgelig omtalt. Uffe Ellemann-Jensens overrakende angreb på dels Statsministeren og i særdeleshed på Jyllands-Posten bliver også berørt. Hvorfor er Ellemanden så indædt rasende, og hvorfor kræver han, at Carsten Juste bør træde tilbage?



Carsten Juste fortæller, at Uffe for år tilbage blev angrebet af Jyllands-Posten i en række artikler. Jeg husker desværre ikke, hvad det drejede sig om. Men i følge Juste har Uffe aldrig glemt denne forsmædelse og benytter måske nu den sande profet – fred være med ham – til at få hævn over de onde avis-mullah’er fra hovedlandet.



Umiddelbart ville man tro, at mennesker på så højt et kulturelt udviklet stade, som vi må formode, at Tøger og Uffe befinder sig på, aldrig ville nedværdige sig til lade personlige antipatier spille ind i en sådan verdensomspændende krisesituation. Her ville sådanne hædersmænd glemme personligt fnidder-fnadder og stå last og brast med deres landsmænd og kolleger – men sådan spiller klaveret åbenbart ikke i de kredse.



Jeg så indslaget om Muhammedkrisen i amerikanske ’60 minutes’. Jeg tror aldrig jeg har set noget, der var så kort fortalt og alligevel så konsist og fyldigt. Det, der slog mig allermest ved dette indslag, var Tøgers optræden. I de korte sekvenser, hvor han viste sig, fremstod han som et fjollehovede, der ikke anede, hvad han havde gang i, og at det hele bare var skide skægt! Og hvis den gode avismand agter at agere muslimsk fortaler ved retten i Paris, er der da vist ingen, der kan tage denne mand seriøst!
 
03.01-2010 | 17:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
03.01-2010 | 17:11 af Isabella Balkert
Jeg har svært ved at følge dig storfornuften og oprigtig talt så tror jeg ikke på at du har læst hele artiklen eller det efterfølgende materiale fra Jørgen Kofoed.

AFR skal selvfølgelig ikke stå skoleret for en Muslimsk delegation der ikke fatter begrebet ytringsfrihed. Han meddelte delegationen at han ikke havde noget at gøre med tegningerne og at han ikke kunne gribe ind i pressefriheden. Havde det været normale mennesker man havde sendt den meddelelse til, så var det hele gået i sig selv, men det passede Tøger Seidenfaden at koge heksebryg og politisk forfølgelse på det grundlag - Sammen med oppositionen.

Carsten Juste og Tøger Seidenfaden kan ikke være i familie med hinanden af flere årsager.
Jeg synes du skal tage dig tiden til at læse både min artikel og Jørgen Kofoeds artikel og så komme tilbage med en mere relevant kommentar :D
 
03.01-2010 | 21:03 af Helle Nielsen
Jeg kan heller ikke lige få fat i Pouls bemærkninger, jeg kan til gengæld godt huske noget omkring det Jørgen Kofoed skriver. En lav intern magtkamp på medierne, bestemmer redaktørenes holdning mange år efter. Ulækkert og beskæmmende.

Mon ikke den muslimske delegation i virkeligheden ønskede, at de på deres ønskede møde kunne tvinge AFR til at lave loven om, så det blev ulovligt at kritisere og lave satire over islam.
Det lå jo højt på deres dagsorden i EU på den tid.

Det var også den gang Islamisten Tariq Ramadan opfandt skældsordet islamifob, som ivrigt bruges
af de islamofile, der har den holdning at man ikke skal udfordre islamister ved at gøre
ting, de anser som krænkende, som f.eks Westergaard og J.P. har gjort med
Muhammedtegningerne, i henhold til vores religionsfrihed.

Men det er ikke pga. religion, JP og Westergaard trues, pga. de tegninger.
Det er ren ideologi.

En nyere opfattelse af religionsfrihed omfatter, at nogle ser det som en ret til
selv at sætte regler op for hvordan de, kan udleve deres drøm om et liv her i Dk , med deres egen
religion, de opfatter ethvert forbud, som en overtrædelse af loven om religionsfrihed.
03.01-2010 | 21:04 af Helle Nielsen
Del 2

Islamofilerne ønsker at vi i højere grad benytter selvcensur, vi skal rette ind, så vi ikke
kommer til støde de der befinder sig i dette tynde religiøse lag, islamisterne pakker deres
frastødende ideologi ind i.

Derved arbejder de for, at vi opgiver en del af vores egne værdier, og overlader en del af dagsordenen til dem, der ønsker at de islamistiske og religiøse dogmer skal afgøre, hvad vi må diskutere, tegne og kritisere i Danmark.

Vi har tradition for at lave satire osv. over magteliter som konge, gud og fædreland, idag må vi godt rette kritik imod magthaverne og imod de, der prøver at tiltage sig magt.
Det har vi faktisk ikke kunnet i særlig lang tid, og som islam udvikler sig er det måske noget vi igen skal til at kæmpe, for at beholde.
04.01-2010 | 03:29 af Isabella Balkert
Hej Helle Nielsen, tak for gode indlæg og tanker vedrørende artiklerne og du har selvfølgelig helt ret.
Hvad der undrer mig er at alle forestiller sig at det er Muhammed der er tegnet med en bombe i hatten, for mig har det altid været det perfekte billede af islamisk fundamentalisme og gale bombemænd der åbenbart også i den grad har følt sig truffet.
Man forfulgte Voltaire og alle der havde spørgsmål til kristendommen og murdede hinanden i protestantismens og katolicismens navn - Og nu skal vi så slås med religiøse magtdemonstrationer igen, igen og det er træls.
Når man tænker på Irland er de åbenbart ikke færdig med at diskutere protestantismen og katolicismen der og det bliver bare ved og ved - Til gengæld vælger flere og flere at melde sig ud af folkekirken og det er da altid noget, så ved vi hvor det snerper henad :D Godt Nytår til dig Helle.
 
04.01-2010 | 08:41 af Helle Nielsen
Hej Isabella, tak for din ros, nu kan jeg ikke huske formuleringen af opgaven tegnerne fik. Ellers har du fuldstændig ret i at det er det perfekte billede af en islamist.

Jeg har hele tiden ærgret mig over visse muslimers religiøse krav, for det må sikkert tænde andre religioners behov for at hævde sig. Jeg ønsker bestemt ikke mere fokus på hverken tro eller overtro.

Du må også have et godt nytår.
03.01-2010 | 21:42 af Carsten Svendsen
Isabella, det er en lang - om end grundig og velformuleret - 'smøre' du kommer med.
Jeg er i det meste enig f.eks. stod Troels Kløvedal lige og skulle lave en TV-serie om Nordkaperen i Indonesien (hvorfor 'tegningerne' jo kom i vejen for hans 'business'), Uffe Ellemann - er og bliver - en 'vattet verdensmand' og Tøger ......

For god ordens skyld:
http://multimedia.jp.dk/archive/00080/Avisside_Muhammed-te_80003a.pdf

Og så en særdeles interessant:
http://freedomforegyptians.blogspot.com/2006/02/egyptian-newspaper-pictures-that.html
04.01-2010 | 03:39 af Isabella Balkert
Tak for rosen Carsten Svendsen :D og tak for de gode links til Muhammedtegningerne, så ved vi alle sammen hvad det er vi taler om.

Interessant at Troels Kløvedal først og fremmest var sur over at en manifestation for ytringsfriheden kom ham på tværs i hans navlepillende daserliv på Nordkaperen.

Ellers tak for alle fakta og Godt Nytår :D
 
03.01-2010 | 23:26 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
04.01-2010 | 07:20 af Jeppe Kamstrup Erlandsen
Undskyld - nu har jeg først lige oprettet mig en bruger, så jeg kender ikke kutyme for ironi på denne side - men er dette ment i spøg?
06.01-2010 | 14:33 af Jørgen Mouritsen
Hej Per - Jeg forstår udmærket dit indlæg - og det kan vel også have det der var motivet - at øksemanden ville hugge hånden af.
Men du strammer den ved at skrive "bare ville hugge hånden af Kurt Westergaard" - Handlingen er stadig af religiøs karakter - og i forbindelse med med stramningen af terrorlovgivningen, ville han jo alligevel havne i en retsafgørelse der formentlig ville ende i en udvisning. (hvilket jo er svært - da Somalia ingen regering har )
Dernæst ville det jo under alle omstændigheder betyde at KW ville miste evnen til at udføre sit levebrød.
 
04.01-2010 | 08:25 af Helle Nielsen
Hej Jeppe, hvis er det Pers indlæg du mener, så tror jeg sådan set ikke, det er ment som en spøg.

Det er godt nok en underlig smøre han kommer med.

Han må jo mene at den stakkels forvildede øksemand er i sin gode ret til at hugge hånden af Kurt Westergaard med sin økse, for således på bedste shariavis at straffe ham for hans forhånelse af profeten.

Selvfølgelig kan man lave mordforsøg på mennesker, uden at være i berøring med dem.

Det er vel mere v isse muslimers adfærd, der berettiger medierne til i tide og utide at tale om mordforsøg på Kurt Westergaard og ikke mediernes fordomsfuldhed.

Normale og normaltbegavede mennesker, kan udemærket vurdere mediernes nyheder.
04.01-2010 | 08:54 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
04.01-2010 | 09:08 af Helle Nielsen
Knivkast, skud, bombe f.ex.
04.01-2010 | 09:29 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
04.01-2010 | 09:50 af Helle Nielsen
Ja, hvor svært kan det egentlig være.

Tror du han brød ind med en økse og en kniv for at dikke KW. under hagen eller hvad?
Han bliver nok også sigtet for at have kastet øksen efter politiet, den flinke fyr.
04.01-2010 | 10:02 af Isabelle Mandel
Jeg tror, at somalieren med øksen kom for at hjælpe Kurt Westergaard med at hugge brænde. Kniven havde han med for efterfølgende at skære en skive brød :o)

Undskyld Per, men her synes jeg altså, at du er liiiiidt langt ude.
 
04.01-2010 | 19:34 af Isabella Balkert
Spot on Isabelle - Good Show :D
 
04.01-2010 | 10:08 af Kaj Jensen
PHC,
Politiet advarer altså ældre mænd mod at vove sig ud på for tynd is.
04.01-2010 | 20:07 af Isabella Balkert
:D Very good :D Kaj
 
04.01-2010 | 11:57 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
04.01-2010 | 20:43 af Isabella Balkert
Storfornuften - Som du kan læse i min artikel, så pegede jeg netop bl.a. på¨Troels Kløvedal fordi han, sammen med andre meldte sig ud af PEN, som jeg er medlem af. Jeg fandt deres holdninger til ytringsfriheden slatten, uanstændig og Radikal, da PEN netop kæmper for og positionerer sig som agenter for ytringsfriheden..

Nu er der så også lagt et link til d tegninger der er tal om, og som du ved kan man ikke bare benytte sig af andre folks tegninger uden at spørge om lov fordi de har copy right på dem.

Jeg er igen uenig med dig. Muhammedtegninge sagen var og er politisk fordi DRV kørte hetz på alle der udtalte sig kritisk i forhold til den islamiske fundamentalisme og at det især var de Radikale der ikke kunne differentiere mellem fredelige muslimer og islamister, men ikke nok med det de Radikale prægede, ensidigt, det meste af pressen med deres holdninger.

Derfor var hele den offentige debat præget af hadefulde angreb på DF, og alle blev udtråbt til nazister og DF'e hvis de overhovedet vovede at se kritisk på Muslimer, fordi an ikke skelnede mellem Islamister eller fredelige muslimer.
Vi havde faktisk inden Muhammedtegningerne, Islamisk berufsverbot og det var et Rose ønskede at afprøve validiteten af.

Det ændrede Muhammedsagen på, fordi islamisternes reaktioner var så overdrevne at man tog hele diskussionen op omkring hvorvidt Muslimer,som den eneste gruppe i samfundet - Kunne diktere hvad vi havde lov til at sige i forhold til deres religion, en position Jøderne mere eller mindre havde siddet på siden anden verdenskrig - Uden der var diskussioner om det - På grund af Holocaust under anden verdenskrig.

Selvfølgelig må vi kunne se kritsk på alle grupper i samfundet - Også minoriteterne og i øvrigt må man kunne se kritisk på en hvilken som helst religion overhovedet. Også Islam og hvilken religion ligge mere op til kritik af deres religion end Islam i øjeblikket? Islam er mere mandschauvinistisk end både Jødedomme og kristendommen, der har måttet give slip på de mest outrerede former for religiøsitet, på nær i de mest fundamentalistiske kredse, og selvfølgelig er vi nødt tl at se kritisk også på Islam og Muslimer fordi de spiller en stadig større rolle i vesten og især fordi der er fanatiske grupper der finder at det også ville være bedre hvis vesten kunne omvendes til Islam og at man efterfølgende indførte Sharia love.

Før - Muslimen - Naser Khader - Tog bladet for munden og udtalte sig kritisk om Islam, var kritik af Islam nærmest synonymt med racisme, islamofobi og nazisme - Og netop derfor fik Naser Khader så meget vind i sejlene, fordi det han sagde var en forløsning fra det Radikale meningspolitis politiske agenda - Der prægede hele Danmark.

Derfor skuffer det mig også at du ikke er kommet længere, og at du stadig kaster om dig med de begreber.

At NK også tog afstand fra Elsebeth Gerners misfoståede stunt på Gammel Torv, åbnede døren for muligheden for at diskutere og kritisere Islamismen åbent, uden man etterfølgende blev udråbt til Islamist.

Hvad der foregik på JP og mellem JP og Politiken var således en politisk magtkamp og en holdnings magtkamp om en poltiiske agenda og det spin DRV havde markesført sig mod DF og regeringen på i flere valgperioder, men ikke nok med det. Det var en mundkurv på hele debatten der blev mere og mere utålelig.

AT DRV venstre fastholdt deres rigide holdninger det er de næsten blevet totalt affolket på,og mit håb er at de bliver stemt ud af folketingsvalget ved næste folketingsvalg, da jeg opfatter DRV som et hyklerisk og udemokratisk parti der bruger svinske metodere mod deres politiske modstandere, samtidg med at de selv står med et ben i hver lejr.

Nu var det i øvrigt ikke min ageda at provokere muslimer - Min agenda var at det er vigtigt at se på Islamismens udtryk, og derfor fandt jeg det foto jeg har illustreret min artikel med, langt mere opportunt.
Ellers Godt Nytår til dig Storfornuften. Jeg kan god sætte pris på flere af dine holdninger, selvom vi er rygende uenige her.
 
04.01-2010 | 18:29 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
04.01-2010 | 18:45 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
04.01-2010 | 18:47 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
04.01-2010 | 20:09 af Carsten Svendsen
En 28-årig mand, der 'bare' vil true en 74-årig mand bevæbner sig ikke med en økse og kniv og tiltvinger sig adgang ved at smadre en rude i hoveddøren samt fosøger at bryde døren til 'sikringsrummet' ned med øksen.
Han ringer (ubevæbnet) på døren og fremkommer med sine trusler.

NB
Det er Kurt Westergaard, der udlovet 1 million $ for at dræbe, ikke barnebarnet.
04.01-2010 | 21:15 af Isabella Balkert
Stringent fornuft Carsten Svendsen, og dit NB styrker din argumentation, men tro ikke du kan komme i kontakt med hverken Per eller Bitten på den facon - De vil holde debatten igang ude på overdrevet, lige gyldig hvad der kommer af gode argumenter, så .... Venlig hilsen Isabella
 
04.01-2010 | 21:15 af Isabella Balkert
Stringent fornuft Carsten Svendsen, og dit NB styrker din argumentation, men tro ikke du kan komme i kontakt med hverken Per eller Bitten på den facon - De vil holde debatten igang ude på overdrevet, lige gyldig hvad der kommer af gode argumenter, så .... Venlig hilsen Isabella
 
04.01-2010 | 19:34 af Isabelle Mandel
"Er det slet ikke faldet nogle af de mange islamofober eller terrorforskrækkede islamkritikere ind, at den forvildede øksemand måske bare ville hugge hånden af Kurt Westergaard med sin økse, for således på bedste shariavis at straffe ham for hans forhånelse af profeten."

"Måske bare"?
"På bedste shariavis"?
Man straffer tyve ved at hugge hånden af dem - på bedste "shariavis". Man dræber dem, der håner profeten på bedste "shariavis". Ergo???
- Og lad os så, som Peter Forch skriver, ikke forveksle dette forsøg på - at hugge hænder eller hoved eller whatever af Kurt Westergaard med terror. Det var én bindegal mands forsøg på angreb på én anden mand - og ikke andet - hvilket fx bevises af, at galningen ikke angreb barnebarnet.
 
04.01-2010 | 20:49 af Isabella Balkert
Per og Bitten har fundet hinanden igen, igen - I wonder why? :D
 
04.01-2010 | 19:56 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
04.01-2010 | 19:58 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
04.01-2010 | 20:22 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
04.01-2010 | 20:44 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
04.01-2010 | 20:46 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
04.01-2010 | 20:52 af Isabella Balkert
Bitten, jeg skal igen, igen gøre dig opmærksom på at du at du igen, igen ikke forholder dig til emnet og at du afsporer debatten. Hvis du vil brække dig eller væmmes over Kurt Vestergaard, gør det på din egen blog!!!!
 
04.01-2010 | 21:02 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
04.01-2010 | 21:05 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
04.01-2010 | 21:20 af Isabella Balkert
Oplægget til debat, Birgit Bergløv er: Mordforsøget på Kurt Vestergaard har igen gjort Politikens korstog med JP og karikaturtegnerne aktuel. Got it?
 
04.01-2010 | 21:18 af Isabelle Mandel
Hej Isabella
Flemming Rose har udtalt, at muslimer må finde sig i "hån, spot og latterliggørelse". Det er vel ikke Tøgers ansvar, at Flemming opfatter ytringsfriheden sådan? Hvis man håner, spotter og latterliggør, må man vel være parat til at møde reaktioner på dette. Det er muligt, at Tøger og Politiken gjorde situationen værre, ved at reagere på den. Men sådan er det jo i et frit, demokratisk samfund - man reagerer på, hvad hinanden gør, siger og skriver. Indimellem tænker jeg, at hvis íngen medier bragte så meget som en enkelt historie om terror, ville den måske kunne ties ihjel. Måske.
I øvrigt har jeg ingen endegyldig holdning til, om tegningerne skulle være bragt eller ej. På den ene side: Absolut ja. På den anden side: Nej, det var vist ikke så fikst.
Mht. berufsverbot tror jeg, at det nærmeste vi kommer ønsker om dette, kommer fra DF. Læs fx min blog "Meld din lærer".
 
04.01-2010 | 21:28 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
04.01-2010 | 21:49 af Isabella Balkert
For dig måske, men ikke for debatten her!!!!!!!!!!!!!! Birgit Bergløv.
 
04.01-2010 | 21:48 af Isabella Balkert
Hej Isabelle.

Flemming Rose har i en TV usendelse i forbindese med Muhammedsagen, fortalt om hvorfor han og Juste besluttede sig til at lægge denne opgave ud til de tegnere der turde at tegne karkaturer der havde forbindelse til Islam og Muhammed. Fordi rygtet gik at ingen tegnere turde portrættere Muhammed eller Allah.

I denne udsendelse, svarede Rose på hvorfor han mente at man skulle respektere sharialove i danske aviser og her sagde han så at Islam og Muslimerne måtte finde sig i spot,og forhånelse i lighed med alle andre religioner.

At den udtalelse siden er blevet leveret som det endegyldige bevis på at Rose var ude på at spotte og håne muslimer det er der igen raison i, men netop det argument er blevet misbrugt på alle måder af dem der fandt at JP opførte sig fuldkommen forkasteligt ved at trykke de tolv tegninger - Så jeg er glad for du komer med den pointe, så jeg kan forklare hvorfor det har været så opportunt for tilhængerne af bruge kritik af JP, Rose og Juste, med netop den passage i et længere interview.

Rose og Juste gik ikke i trykken med det bestemte formål at provokere Muslimerne, de ønskede at afprøve hvor langt ytringsfriheden gik i forhold til Muslimerne, fordi det blev et spørgål om der var tegnere der turde at Portrættere hellige mænd fra Islam.

Hvis du kikker på billedmateriale fra Islam, så er det idag afløst af onamentationer og det har det været ganske længe. Muhammed blev enten portrætteret med et gardin for ansigtet eller overhovedet ikke og man portrætterer heller ikke Allah.

I middelalderen var det lig med tortur og dødsstraf at udtale sig imod de Kaolske domer. Voltaire stillede sig i spidsen for et brud på de katolske dogner og han flygtede fra Frankrig til England netop for at undgå fængsel og dødstraf og sådan er det heldigvis heller ikke mere her i Vesten, netop fordi flere og flere gik imod de Katolske dogmer, således både Luther og Calvin - Og Henrik d. 8 ikke at forglemme.

Jeg har ikke læst din blog, men hvis det drejer sig om at melde lærere der indpisker islamisk fundamtalie, sfinder jeg sda atdet er en god idé.

Den mand der forsøgtet at myrde Kurt Vestergaard, skulle være begyndt at undervise som hjælpelærer og han var tilknyttet de Somaliske hjælpenet i sin bebyggelse. Hvordan tror du egentlig at Radkaliseringe af stadig flere Muslimer finder sted? Det gør den i nærmiljøet og især på Skolerne.

De går i indoktrinerende skoler i deres hjemland og kommer tilbage for at undervise her.
 
04.01-2010 | 21:58 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
04.01-2010 | 22:04 af Isabella Balkert
Nej jeg har ikke et link Bitten, de har sagt det på News og TV2 flere gange. Jeg tror dog også jeg har læst det i Berlingske Tidende online avisen.
 
04.01-2010 | 22:20 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
05.01-2010 | 02:41 af Isabella Balkert
Og det er relevant fordi?
 
04.01-2010 | 22:30 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
04.01-2010 | 22:58 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
04.01-2010 | 23:24 af Carsten Svendsen
Kurt Westergaard gjorde det absolut eneste fornuftige han kunne, i den situation:
Tiltrak sig 'øksemandens' opmærksomhed indtil politiet dukkede op.
Og reddede på den måde, både sit eget og sit barnebarns liv.

PS
Det forbavser mig, at netop du antyder, at somalieren måske kunne finde på at hugge en finger af et 5-årigt barn!
04.01-2010 | 23:02 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
04.01-2010 | 23:10 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
04.01-2010 | 23:14 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
05.01-2010 | 00:02 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
05.01-2010 | 01:08 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
05.01-2010 | 09:22 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
05.01-2010 | 10:04 af Carsten Svendsen
Bitten, en 74-årig ubevæbnet mand kan - over for en 28-årig bevæbnet mand - ikke gøre andet end foretage en 'afledningsmanøvre'.
Jeg tror det ville have været en betydelig mere traumatisk oplevelse for barnebarnet at se sin bedstefar blive hugget og stukket i småstykker (forudsat, at 'øksemanden' ville have ladt vidnet overleve)! ! !

Bitten, tror du - når det nu er kendt, at han kastede øksen efter politibetjenten - den 28-årige ville have ladet et vidne overleve?
05.01-2010 | 10:14 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
05.01-2010 | 10:21 af Carsten Svendsen
Kurt Westergaard gemte sig ikke. Han barrikaderede sig i det dertil
indrettede rum.
Det er ikke engang sikkert, at somalieren vidste, at der befandt sig et barn i stuen.
05.01-2010 | 10:29 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
05.01-2010 | 10:37 af Carsten Svendsen
Kurt Westergaard var så heldig, at være på vej ud fra toilettet/sikringsrummet da 'øksemanden'
var brudt igennem hoveddøren, hvorefter han trak sig tilbage, låste og aktiverede alarmen.
05.01-2010 | 10:41 af Carsten Svendsen
05.01-2010 | 10:41 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
05.01-2010 | 11:01 af Helle Nielsen
Manden kan vel ikke være 2 steder,.

I flere medier, står der at han prøvede at hugge døren til badeværelset i stykker, indtil politiet kom.
05.01-2010 | 12:01 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
05.01-2010 | 12:02 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
05.01-2010 | 20:30 af Carsten Svendsen
05.01-2010 | 20:46 af Isabelle Mandel
Til Isabella
Muhammedtegningerne blev bragt for at afprøve, hvor langt ytringsfriheden går, når det gælder muslimer. OK. Enhver seriøs journalist og redaktør vil selvfølgelig undersøge, hvordan mange muslimer vil opfatte disse tegninger. INGEN journalist og/eller redaktør kan have været i tvivl om, at muslimer ville føle sig hånet. Det er, tilgiv mig, altså at underkende såvel Rose som Juste. De vidste - og de valgte udfra dette.
Muhammedtegningerne blev bragt, fordi Rose og Juste følte sig provokeret af, at Kåre Bluitgen havde problemer med at få tegnere til at afbilde Muhammed. OK. Jeg forstår dem sådan set udmærket - og er, som tidligere nævnt, heller ikke det mindste skråsikker på, om jeg synes de skulle være bragt eller ej. Men at overlade al ansvar for den efterfølgende ballade til Tøger, synes jeg er lidt tyndt - og i øvrigt ikke særlig ærefuldt for JP.

DF's opfordring til at melde lærere, handler ikke om muslimske friskoler eller lign. Opfordringen går ud på, at elever, der føler sig indoktrineret skal melde deres lærer. Hvad indoktrineringen går ud på, står der intet om i opfordringen. Men den er garneret med et billede af en langhåret lærer med skæg og islandsk sweater - he he - og en overskrift: "Klag over din lærer". Tjek og vurder selv http://www.melddinlaerer.dk/
 
06.01-2010 | 12:53 af Isabella Balkert
Drokles skriver February 14, 2007 at 8:54 am

Tøger er en demagog og en dygtig en af slagsen. Dog skal man ikke lade sig forblænde af hans hurtige resonnementer da de bygger på falske præmisser. I Muhammedsagen er det motivanalysen der er den væsentligste præmis som Seidenfaden bygger sin argumentation på. Jyllands-Postens og regeringens motiver var uædle og derfor er deres projekt uædelt og kritisabelt.

Overfor Jyllands-Posten klarer Tøger sig ikke så overbevisende i sin kritik, først og fremmest fordi Politiken er en konkurerende avis, hvilket på forhånd undergraver illusionen om hans objektivitet. Men også fordi Tøger selv var ude og i et glimrende forsvar for Salman Rushdie tilbage i de glade Nyrup-dage. Hans argument om, at det var noget ganske andet, da De Sataniske Vers var stor kunst står han pinagtigt alene med. Og det forhold udhuler til en hvis grad ydermere motivanalysen, da det pludselig kommer til at dreje sig om Tøgers egen inkonsistens og derved hans egne motiver for at fremføre kritik; hvorfor mener han nu noget andet?

Derfor griber han til (endnu)mere ufine metoder, nemlig falsknerier. F.eks. ved at fejlcitere Jyllands-Posten for at skrive “muslimer” og undlade det afgørende “nogle” foran og løsrevet bruge ordene “hån, spot og latterliggørelse” for at få det til at lyde som om, at det var formålet, selv om der udtrykkeligt stod, at det var hvad alle i et frit samfund må finde sig i.

Ydermere misbruger han skamløst det forhold at hans kollegaer på Jyllands-Posten var under et voldsomt pres, med daglige bombetrusler, hvilket sled på den enkelte medarbejder og deres familier. De var ligeledes tynget af samvittighed overfor de bladtegneres skæbne JP-redaktionen automatisk følte de havde et medansvar for, som de også blev påvirket af de voldsomme og voldelige reaktioner ude i verden, reaktioner med flere dødsfald til følge. Det var derfor ikke underligt at små uenigheder mellem

Flemming Rose og Karsten Juste voksede sig ud af proportion og at Jyllands-Postens daglige ledelse blev stadigt mere usammenhængende, hvilket resulterede i den famøse forvirring omkring de “anti-semitiske tegninger”. At Rose kort tid efter får et sammenbrud og sendes på en “ferie” til USA, anerkendes ikke som et tegn på sagens alvor af Tøger, men ganske usympatisk som en indirekte indrømmelse af at det var forkert at trykke tegningerne.

Regeringen bliver beskyldt for at have uædle motiver og må derfor tage skylden for at krisen overhovedet starter og ligeledes at den eskalerer. Dette er smart af to grunde. Ved at placere ansvaret på forhånd hos regeringen kommer for det første al debat til at handle om hvad regeringen kunne og skulle have gjort anderledes i denne og hin situation. Diskussionen vinder nærmest sig selv, da intet mindre end ideel handling fra regeringens side, er kritisabel; hvorfor tog man ikke det møde? hvorfor formulerede man sig sådan? hvorfor ventede man sig længe? hvorfor overreagerede man således? hvorfor satte man ikke
dette eller hint i værk? osv. En ny dag, et nyt spørgsmål. En sådan vinkel fornægter i sin gestalt, at man i virkeligheden er underlagt manglende og utroværdig information, tidspres, uforudsigelighed, andre aktørers handlen og at fejl derfor er en naturlig del af daglige beslutninger. Hver dag kan man angribe regeringen og tvinge den til at forklare sig og i længden kommer regeringen til at se både arrogant, utroværdig og påståelig ud.

En anden fordel er, at de der betvivler Seidenfadens præmis om skumle motiver, ved at sætte spørgsmålstegn ved rigtigheden, trækkes ud i en diskussion om tonen i debatten generelt. Her benytter Seidenfaden sig af den allerede eksisterende falske præmis om, at der i Danmark eksisterer en særlig hård tone overfor muslimer især, ført an af Dansk Folkeparti, der ikke er til at gendrive på grund af sit omfang, især når man er midt i en diskussion om ytringsfrihed. Det har for det andet den retoriske fælde indlagt, at benægtelsen af den hårde tone i sig selv er et bevis på den tonedøvhed man fra regeringens og støtters side har udviklet og som gør, at man ikke længere kan være lydhør overfor den omgivende verden, der nu reagerer. Muhammedkrisen bliver på den måde summen af hele VKO-samarbejdet; den logiske konsekvens.

Jeg har altid ment at Tøger var meget intelligent, men nu er jeg ikke helt så sikker. Ikke at han ikke er over gennemsnittet, men jeg tror bare han er meget hurtig, for han har fastholdt en fejlslutning så længe at det ikke virker særlig begavet. Ellers er han blevet fanget af sit eget ego og billede af sig selv som den ultimative polemiker der kan vinde enhver diskussion, uanset hvilket stanpunkt der forfægtes.

Jeg havde en ven der altid sagde “det gør du kun for at skaffe dig venner” når han erkendte at han var trængt i defensiven i en eller anden sag. Og udover at være morsomt er det også meget præcist, for der er intet man kan gøre rigtigt hvis alle mener man gør det af falske årsager. Alt bliver således til en bekræftelse på påstanden, der jo intet fundament har, men kun virker i sin egen vedtægt.

En af Seidenfadens og andres argumenter er at man ikke må misbruge ytringsfriheden. Dette er selvfølgelig noget gedigent sludder. En frihed du har er en frihed du selv administrerer, ellers ville det ikke være en frihed men et eller andet påbud. Loven sætter de grænser der skal til og indenfor måborgerne gøre op med sig selv hvor meget vrøvl de vil lukke ud og hvad de gider høre på. Det er en frihed til at ytre os vil alle har, hver og en. Min ytringsfrihed bruger jeg således som jeg vil, som Seidenfaden kan bruge sin, som han vil.
 
06.01-2010 | 17:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
08.01-2010 | 20:38 af Kaj Jensen
Mener du for alvor at Kurt Westergård har stoppet øksemanden og kaldt ham et dumt svin?
Fordrejer du ikke fakta en lille bitte smule.
08.01-2010 | 22:35 af Isabella Balkert
Der er ikke grænser for hvad Bitten vil opfinde for at få attention Kaj.
 
06.01-2010 | 18:10 af Helle Nielsen
Isabelle
Muhammedtegningerne blev ikke bragt for at afprøve, hvor langt ytringsfriheden går, når det gælder muslimer.

Men omvendt, de blev bragt for at afprøve om islamistiske dogmer allerede var bestemmende ift. tegnernes selvcensur. Kunne det være rigtigt at flere tegnere ikke turde tegne til Kåre Bluitgens bog om Muhammed.

Udtrykket at JP bragte tegningerne for at muslimerne skulle lære at finde sig i hån, spot og latterliggørelse, er et argument der bliver brugt igen og igen.
Det er indlysende at ytringsfrihed i et frit samfund kan fornærme, det gælder alle, men det er altid under ansvar, da lovgivningen sætter grænse.

Thøger har nogle besynderlige argumenter ind imellem, jeg tvivler på at han reelt mener at kun store kunstnere kan have ædle motiver og dermed retten til ytringsfrihed, en helt igennem en syg tanke, og hvem skal i da fald vurdere om kunstneren er stor nok. De fleste journalister er i da fald så udenfor det gode selskab, også Thøger selv.

De ambassadører Fogh ikke ville mødes med, havde selv skumle hensigter, de havde kun en grund til at ville mødes med Fogh, de ønskede simpelthen at få Fogh til at stoppe JP. Det kunne han ikke iflg vores lovgivning, det ville kræve en lovændring. Jeg tvivler på om Thøger egentlig ville have bifaldet det.

Det er heller ikke i orden at en fremmed ideologi skal kunne bestemme dansk lovgivning på medieområdet, fordi en del muslimer er flyttet hertil, og åbenbart ikke kan lide landet og vores frie omgangsform.

Tonen i debatten er godt nok hård, ikke kun mod muslimer, også venstrefløjens tone imod alle der ikke er islamofiler, især imod DF der dog er et lovligt dansk parti og ikke en syg ideologi pakket ind i et tyndt lag religiøst fernis, for at gøre den spiselig. Beskyldninger som at folk er nazister og racister er dagligdag.
06.01-2010 | 18:23 af Helle Nielsen
Jeg fik trykket lidt hurtigt på send.
Det første var til Isabelle,
resten til Isabella.

Rigtig godt indlæg.
06.01-2010 | 19:02 af Isabella Balkert
Kære Helle,

Det du skriver her: "de blev bragt for at afprøve om islamistiske dogmer allerede var bestemmende ift. tegnernes selvcensur. Kunne det være rigtigt at flere tegnere ikke turde tegne til Kåre Bluitgens bog om Muhammed." - ER essentielt i forhold til Muhammedkrisen, fordi det var essensen i årsagen til at man bad 12 tegnere om at tegne deres version af Muhammed relateret materiale.

Igen, igen skal jeg gøre opmærksom på at det var Rose, der i et interview, hvor Rose som svar på anklager i forbindelse med Muhammedtegningerne - Gjorde opmærksom på at Muslimerne også måtte finde sig i karikaturer, spot, hån og spe i lighed med alle andre religioner og andre mennesker i samfundet.

Her forsøgte man netop at pointere at Muslimerne ikke var blevet udpeget som en særlig gruppe, men som en gruppe der blev behandlet som alle andre i samfundet.

At Tøger Seidenfaden og Uffe Ellemann netop vender Roses udsagn til en bevidst provokation af specielt muslimer er således en svinestreg, som også fyrede op under danske muslimers vrede, idet de således blev en minoritet der specielt var udpeget som hadegruppe, hvilket ingen lunde var tilfældet.

Ellers vil jeg specielt takke dig Helle Nielsen for dit engagement og dine gode indlæg i denne debat - Stort TAK :D - Det er altid rart at der er nogen i debatrækken der forstår hvad det er man forsøger at pege på, når man skriver en artikel.
 
06.01-2010 | 20:47 af Helle Nielsen
Kåre Bluitgen kunne overhovedet ikke finde en tegner til at illustrere sin bog. Det undrede man sig over på JP og sendte så deres opfordring ud til alle tegnere i et forbund for tegnere og 12 af dem tog opfordringen op, resten ville ikke. Efterfølgende har Bluitgen fået en tegner til at ilustrere bogen, men han ville kun hvis han var anonym. De tegninger blev overhovedet ikke bemærket , da bogen udkom

Ja jeg kan godt huske at Rose sagde det, og at han understregede at sådan var det for alle borgere i et frit samfund med ytringsfrihed. Både Ellemann og Tøger Seidenfaden sammen med store dele af vensrtrefløjen piskede det op. Asmaa fra enhedslisten var tovholder for de imamer, der tog til mellemøsten for at få lagt pres på DK. Som jeg skrev i mit forrige indlæg var de grove hadefulde udtalelser bestemt ikke mildere fra islamofilerne end dem islamofoberne kom med, og det var i afgjort også med til at situationen blev lidt tilspidset.

Jamen selv tak Isabella, dine oplæg er altid meget grundigt belyst. Det kan jeg godt lide.
08.01-2010 | 20:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
SEND
Copyright 2012 Avisen.dk ApS
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne internet sites
Om Avisen.dk Tip redaktionen Annoncering Betingelser Kontakt os
Avisen.dk ApS | CVR-nr. 31470021 | Guldbergsgade 29E | DK-2200 København N | Tlf.: +45 27837130 | avisen@avisen.dk
Ansvarshavende chefredaktør: Rasmus Emborg
Jourhavende i dag:
Oliver Batchelor