Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Den danske Katolske kirke har været 25 år om at tage anklager om pædofile overgreb alvorligt!
17. maj 2010 10:26
 [613 ]    [5 ]   Anbefal

Først nu hvor den katolske kirkes repræsentanter ansporet af politiet og pressen – Tvinges til at agere og finde de nødvendige papirer frem med de mange gentagne anklager mod bl.a. to navngivne katolske præster.  Viser det sig at dele af det såkaldte hemmelige arkiv, hvor der burde være nedskrevet  anklager og mistanker fra menighed og tilknyttede præster, om pædofile overgreb i den danske katolske kirke – Så er disse anklager og mistanker, på besynderlig vis, forsvundet!!!

Det betyder selvfølgelig at eftersøgningen og muligheden for efterforske anklager og  mistanker i høj grad vanskeliggøres for ikke at nævne at den i visse sager må anses for at umuliggøres.

Spørgsmålet er om det er lovligt, at sidde anklager om pædofili og uterlige overgreb på børn og unge overhørige – Er det med andre ord lovligt, som overordnet myndighed, at undlade at videregive en anklage om ulovlige overgreb på børn og unge - Og så længe at sagerne bliver forældede?

Og burde man ikke lade alle anklager om pædofile overgreb være uden forældelsesfrist, som vi ser det i forbindelse med gæld til skattevæsenet, hvor man endog betaler med rente og renters rente til evig tid?

Den Katolske Kirkes talsmand, Niels Engelbrecht, fortæller at dele af arkivet er forsvundet under en flytning for 7-8 år siden. Det lyder imidlertid mildest talt besynderligt, for det kan næppe være sådan at man lader et hemmeligt arkiv med anklager om pædofili og uterlig optræden mod navngivne præster – Ligge og flyde et tilfældigt sted og tilgængeligt for hvem som helst.

Det må derfor anses at være langt mere rimeligt at forestille sig, at de akter og anklager ingen har ønsket at reagere på, er tabt lige ned i en makuleringsmaskine.

Man har under alle omstændigheder enten aldrig noteret sig noget som helst til arkiv – Eller man har noteret sig den ene anklage og mistanke efter den anden, mod navngivne præster - Uden at have fundet det så alarmerende at man fandt det nødvendigt at skride ind over for præsterne eller melde sagerne til politiet. Og nu hvor politiet selv banker på døren, kan man ikke finde det materiale, hvor der angiveligt skal være mindst 26 sager hvor katolske præster i Danmark er anklaget for overgreb, krænkelser eller  tilnærmelser.

Vi taler således om mindst  26 sager som biskopper og talsmænd fra den katolske kirke,  ikke tidligere har fundet det umagen værd at reagere på.

Når vi ved at tidligere vidner og folk der har haft kendskab til rygter og fortællinger om overgreb er trådt frem igen og i pressen har påpeget at de tidligere har bragt deres mistanker og anklager til overhoveder i den katolske kirke, uden man her har handlet eller forsøgt at efterforske og fritstille de anklagede præster – Så er det nemt at forestille sig at  den katolske kirke har ment at anklagerne ville gå væk af sig selv, hvis man  gik stille med dørene og i øvrigt gemte materialet så langt væk, og i så hemmelige arkiver, at ingen siden har kunnet finde det – For selv katolske præster forestiller sig vel ikke at fysiske papirer med graverende anklager om overgreb på børn og unge – Forsvinder hverken med hjælp fra Jesus, Helligånden eller med tankens kraft?

Med andre ord sagen stinker – Og de ansvarlige gemmer sig bag slendrian, ligegyldighed, forsvundne arkiver og forældede sager.

Spørgsmålet er om det ikke er på tide at forældelsesfristen for pædofile angreb også forsvinder, når psykologer og folk der arbejder med pædofile ofre ved, at sagerne alt for ofte er forældede, når voksne mennesker endelig træder frem og fortæller om de overgreb de var udsat for som børn og unge.

Kilde er følgende artikler:

http://www.berlingske.dk/danmark/hullet-arkiv-kan-umuliggoere-efterforskning

http://www.berlingske.dk/danmark/kirke-advaret-flere-gange-om-fritstillet-praest

 

 

Send til
Debat  5
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
17.05-2010 | 10:41 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
17.05-2010 | 11:10 af Isabella Balkert
Det skal jeg ikke kunne sige dig, Storfornuften, jeg mener dog at der også har været anklager om pædofile overgreb i Folkekirken, men jeg tror ikke det er i det samme omfang som vi ser det i den Katolske kirke. Den Katolske kirke er jo nærmest kendt for pædofile overgreb, tæsk og misbrug af unge mennesker på alle mulige måder.
 
17.05-2010 | 11:11 af Lars Nunnegaard
Pointen er her, at nogle væsentlige papirer er foprsvundet! Broderskabet skærmer sig selv. Intet nyt i at pavestolen gemmer ubelejlige papirer og manuskripter dybt nede i Vatikanets kældre. Ærgeligt for dem , at de ikke kan skjule at Jorden er rund, for så gjorde de det stadigvæk.
anbefalet.
 
17.05-2010 | 11:20 af Isabella Balkert
Enig - Tak Lars :D
 
17.05-2010 | 17:38 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl