Bloggere stjæler hinandens identitet

Send til
Debat  5
Anbefal
Man må ikke stjæle andres tekst, men man må godt lyve sig til at være en anden på internettet

Onsdag den 6. december 2006, 07:14

Af Anne Pihl Rasmussen - anpi@avisen.dk

Cockiedullen har kærestesorger, som hun fortæller om på sin blog på TV 2 og høster masser af sympati. Cockiedullen er en blond pige, som har opnået kultstatus blandt nogle af mændene på siden. Hun er stedets mest læste blogger, og hun skriver godt og tilpas privat til, at mange føler, at de kender hende godt. Måske er nogle endda forelskede i hende.
Men Cockiedullen havde faktisk slet ikke kærestesorger den dag. Hendes indlæg var nemlig slet ikke hendes, men en tekst, hun havde stjålet fra en kvindlig blogger på urbanblog.dk, som kalder sig Spacemaid. Spacemaid opdager, at hendes identitet er stjålet, den 20. november, og blogverdenen går i undtagelsestilstand.
»En blogger har lige overtaget min familie, mit følelsesliv, mine afhængigheder og tanker. Ord, jeg har opfundet. Min fortid, mine minder. Det kan man da ikke! Det er da IKKE i orden. Man kan ikke stjæle en andens liv,« skriver hun.

Usmageligt tyveri

Men det kan man faktisk godt. Lovgivningen straffer ikke den slags. Derimod må man ikke stjæle andres tekster, fortæller Peter Ussing, formand for Prosa, it-verdenens fagforening.
»Tekster er beskyttet af ophavsret, og jeg vil mene, at Spacemaid kunne gå til politiet med sin sag. Tyveriet af en andens identitet er et mere moralsk spørgsmål. Det er usmageligt og bærer normalt straffen i sig selv. Før eller siden finder nogen ud af det,« siger han.
Spacemaid melder tyveriet til TV 2 og kræver en undskyldning fra Cockiedullen.
Kort efter indrømmer Cockiedullen på sin blog, at hun har stjålet omkring 25 indlæg fra Spacemaid på dage, hvor hun ikke lige havde tid til selv at finde på noget. Hun siger undskyld, men fordømmelsen er voldsom ? nogle gange nærmest hadefuld ? fra bloggere på TV 2.

Stedet, hvor der lyves

De føler sig snydt. De har sendt øm sympati, begejstret medleven og investeret følelser i Cockiedullen. Nu ved de ikke længere, hvad der var rigtigt og forkert.
»En blog er et medium, hvor du personligt giver dig til kende. Der er større frirum til at blande det faglige med private oplevelser, end vi har kendt før. Det stiller samtidig større krav om ærlighed og hæderlighed, og derfor er bloggernes dom så hård,« siger Peter Ussing.
Samtidig advarer han mod at tro på alt, hvad man læser. Internettet er stedet, hvor mennesker lyver sig 10 år yngre og 30 kilo lettere.
»Som blogger må man lære, hvem kan man kan have tillid til. Det er godt at være på vagt,« understreger han.
På Urbanbloggen er sympatien for Spacemaid enorm. Hun græder, tilgiver, er ved at opgive en overgang og beslutter sig for at blogge videre.
Ugen efter er Cockiedullen væk fra TV 2. Mange er frustrerede over, at hun bare gik uden at sige farvel.

 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
06.12-2006 | 10:13 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
06.12-2006 | 13:04 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
06.12-2006 | 18:18 af (Slettet bruger)
Kære Morten og dig, der fulgte med i sagen:

Det er på ingen måde med vilje, at journalisten ikke står frem med navn. Det er en fejl i vores system, der gør, at når et system (avisens) sender til et andet (nettets), så kommer byline ikke altid med. Og det er ikke altid, vi lige opdager det. jeg har skrevet den på nu.

vh

Stine Bjerre Herdel

Avisen.dk
 
07.12-2006 | 03:11 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
08.12-2006 | 11:04 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
Gratis nyhedsbrev
Vejret i dag | Danmark 18°
Powered by AccuWeather
Annonce
MEST POPULÆRE PÅ AVISEN.DK forrigenæste