Fik du lært ti-fingersystemet i skolen, eller droppede du maskinskrivning til fordel for ekstra gymnastik, fotoundervisning eller bare noget marginalt mere spændende?
Undertegnede tilhører sidstnævnte gruppe, hvilket har resulteret i en temmelig uortodoks skrivestil.
Højre hånd spræller over det meste af tastaturet, mens venstre hånd ligger strandet i venstre side.
Målt på antal fejl-ansalg og hastigheden, er der rum for forbedring.
Og har man lyst til at forbedre skriveevnerne, findes der en række programmer, der kan hjælpe. Her er en mulighed:
Online
Prøv skrivemaskine-kursuset på Oleviolin.com. Du skal åbne det i Explorer, for at det virker.
Det giver dig den grundlæggende fingerstilling til ti-fingersystemet. Sæt fingrene på tastaturet og gå i gang. Du kan selv vælge sværhedsgraden.
Du skal væbne dig med tålmodighed, da det handler om at indarbejde en helt ny rutine o forhold til tasterne, og hvordan du bruger dem.