Det er yderst sjældent, at Dansk Blindeforbund optager biografsæder, men tirsdag havde foreningen faktisk sat sig på en hel sal for at sælge et fænomen, der kan få selv en blind til at se.
Således var både presse, filmbranche og samtlige Folketingets kulturpolitikere (inklusive kulturminister Brian Mikkelsen) inviteret en tur i Filmhuset i København for blandt andet at se snaser af ?Ringenes Herre? og ?Troja? ? tilsat såkaldt synsfortolkning. En relativt ny, digital teknik, der kort sagt er et ekstra lydspor til filmen, hvor en stemme forklarer filmens scener med beskrivelser af alt fra ansigtsudtryk til kostumer.
I både England, Tyskland og USA er synsfortolkning pænt udbredt, men selvom især de tilstedeværende repræsentanter for biografbranchen udtrykte stor samarbejdsvilje, så kan det visuelle gennembrud få lange udsigter, da ikke en eneste af de danske kulturpolitikere havde fundet tid til at møde op.
Eller som Jens Bromann ? formand for Dansk Blindesamfund ? udtrykte det, efter i tre år at debatteret sagen med kulturministeren.
»Jeg savner politisk vilje og jeg synes, vi bør få en tilkendegivelse. Men uden det visuelle, bliver vi koblet af debatten ? både demokratisk og kulturelt. Og hold da kæft, hvor er det irriterende, hvad man går glip af,« pointerede formanden, der håber på medvind i det nye medieforlig.
Luksus for blinde?
Ifølge Dansk Blindeforbund er der kun ganske af få deres 12.000 medlemmer, der ikke aktivt bruger tv og film ? hvilket til dels besvarer det oplagte spørgsmål: ?Hvorfor overhovedet se film, når man ikke kan se??
Det kunne Allan Mikkelsen, der er født blind, svare på.
»Fordi jeg gerne vil ind i den visuelle verden. Fordi synsfortolkning fjerner usikkerheden og gør mig i stand til at nyde handlingen.«
Den 27-årige lydtekniker har fra barnsben været vant til at se masser af film, og er storforbruger af de omkring 150 engelsksprogede titler, der er tilgængelige.
»Jeg kalder det luksus-tv. For mig er synsfortolkning en ekstra-service, der bør indføres så hurtigt som muligt, fordi det gør at vi kan se tv og film på samme måde som seende.«
En vigtig brik i spillet om støttekronerne ? direktør for Det Danske Filminstitut, Henning Camre ? var under dagens høring tydeligvis på de blindes side.
»Denne fremstilling af perspektiverne er overordentligt overbevisende, og instituttet vil gerne presse på for at skabe muligheder for synsfortolkning,« lød det fra direktøren, der på baggrund af branchens udmeldinger konkluderede, at synsfortolkningen kan indføres på film og dvd for ?ikke uoverskuelige omkostninger? i takt med at flere og flere biografer bliver digitale.
På tv-området håber Dansk Blindesamfund, at deres handicap vil blive tilgodeset i et af de nye digitale spor, som politikerne lige nu forhandler på plads i Medieforliget. Problemet er, hvem der skal betale for at de blinde og svagsynede får adgang til filmens verden.
Kan du høre, hvad jeg ser?
Synsfortolkning (kaldes også stemmebaseret tekstning eller på engelsk ?audio description?) er et ekstra lydspor til filmen, hvor en stemme forklarer, hvad der foregår på billederne og beskriver både bevægelser, sceneskift, omgivelser, kostumer etc. Det er en gylden regel, at man ikke synsfortolker indover dialogen
På dvd kan den synshandicappede kan selv vælge at slå sporet med synsfortolkning til. Ligesom med fx. kommentarspor.
I biografen foregår synstolkning sådan at man får et sæt hørebøffer udleveret ved indgangen, hvor efter man oppe i lydrummet slår synstolkningen til, så den synshandicappede kan høre hele filmen uden at genere naboen. Det er allerede muligt i USA og Storbritannien.
I Storbritannien, som er førende indenfor synstolkning, koster det normalt cirka 50.000 kroner at lave synstolkning på en film.
Der er i alt cirka 25.000 synshandicappede mennesker i Danmark.