Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet mandag den 23. aug. 2010, kl. 09:02 og opdateret kl. 10:23
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Disse to mænd er særdeles eftertragtede i cykelverdenen for tiden.
Disse to mænd er særdeles eftertragtede i cykelverdenen for tiden. (Foto: Henning Bagger / Scanpix)

Bjarne Riis: Tilbuddene vælter ind

Riis er ikke ked af at blive forladt af sine nuværende ryttere, da mange andre står i kø for at cykle for ham.

Hans stjerneryttere og et par sportsdirektører siger snart farvel.

Men det er ikke det, der holder Bjarne Riis vågen om natten. Det er tværtimod den konstante ringen fra hans mobil.

"Jeg bliver kimet ned af folk, der gerne vil ind," siger Bjarne Riis til sporten.dk.

Ifølge sportssitet siger Riis, at henvendelserne kommer fra både sportsdirektører og dygtige ryttere, der vil repræsentere Saxo Bank-Sungard.

Og interesseren er kun vokset, efter at han sikrede sig verdens bedste cykelrytter, Tour-stjernen Alberto Contador, samt de tro væbnere, Benjamin Noval, Daniel Navarro og Jesus Hernandez.

Så fremtiden de næste to sæsoner ser gylden ud for danskeren, selv om han stadig mangler to personer til at fylde skoene ud som sportsdirektører, efter at Kim Andersen og angiveligt også Thorsten Schmidt følger Schleck-brødrene.

"Der er styr på det. Vi arbejder på det i øjeblikket, og i den nærmeste fremtid begynder vi at rykke nogle navne ud," siger Bjarne Riis til sporten.dk.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.