Nyhedsavisens udsendte korrespondent
NEW YORK: Han bliver den første i retten.
Og det er ikke noget, som Slim Hamdan glæder sig til.
For når han på mandag sætter sig foran dommeren på den amerikanske militærbase Guantanamo Bay, så kan straffen være livsvarrig fængsel.
- Det er dårlig nyt for os, og vi er meget skuffede, siger Joseph Mac Millan, advokat for Hamdan, ifølge nyhedsbureauet Reuters, da det kom frem, at dommeren ville tillade retssagen.
Advokaterne havde bedt om lov til at føre sagen for en civil domstol.
Hamdan hævder, at han blev tortureret af amerikanerne.
Salim Hamdan
37 år. Født i Yemen.
Osama bin Ladens tidligere chauffør og bodyguard.
Mistænkt for deltagelse i planlægning af terrorisme.