Khristian Oliver kom fik den 20. april afvist sin sag ved en appeldomstol. Han skal henrettes den 5. november.
Khristian Oliver kom fik den 20. april afvist sin sag ved en appeldomstol. Han skal henrettes den 5. november. (Foto: / POLFOTO)

Biblen med til at afgøre dødsdom

Send til
Debat  1
Anbefal
En jury har på baggrund af en bibelpassage dømt en mand til døden i Texas.

Fredag den 16. oktober 2009, 14:54

Den 32-årige Khristian Oliver, der sidder på dødsgangen i Texas, er dømt for at have myrdet en 64-årig mand tilbage i 1998, da han som 20-årig sammen med tre andre brød ind i mandens hus i forbindelse med et røveri.

Her skød han den 64-årige i ansigtet og bankede ham derefter til døde med riflen.

Men juryen har ikke kun brugt fakta for at dømme Khristian Oliver til døden. Fire jurymedlemmer har indrømmet, at de under en appelsag havde brugt Biblen under afgørelsen, da de var i tvivl om, de skulle idømme Khristian Oliver livstid eller dømme ham til døden, skriver Berlingske Tidende.

Bibelpassagen kapitel 35, vers 16 i Det Gamle Testamentes Fjerde Mosebog siger:

"Men hvis én rammer nogen med en genstand af jern, med døden til følge, er det manddrab; drabsmanden skal lide døden."

I 2002 fik de to danske DR-journalister Frank Esmann og Egon Clausen fat på det femte jurymedlem, og de fik ham til at forklare sit forhold til Gud nærmere.

I interviewet til dokumentarfilmen "Øje for øje" fortalte det femte jurymedlem, at 80 procent af juryen havde konsulteret Biblen tidligt under retssagen længe før, der var tale om den endelige dom. Jurymedlemmet forsvarede over for DR det hele med, at "Biblen jo er sandhed fra ende til anden."

Han sagde også, at han ville have forladt retssagen, hvis nogen havde forbudt ham at spørge Biblen til råds. Han erklærede sig desuden som stærk tilhænger af dødsstraf og sagde, at livsvarigt fængsel blot er en byrde for skatteborgere.

Det fik i 2008 en appeldomstol til at konkludere, at juryen havde krydset en meget alvorlig grænse i spørgsmål om brug af ekstern indflydelse på retsspørgsmål, men domstolen vil ikke genoptage sagen.

Amnesty International og andre borgerretighedsforkæmpere har protesteret kraftigt under hele forløbet

Khristian Oliver står til at blive henrettet den 5. november.

 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
18.10-2009 | 10:53 af egon legaard
Kan det virkelig være rigtigt, at et litterært miskmask som bibelen skal afgøre liv eller død ?
 
 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
Gratis nyhedsbrev
Vejret i dag | Danmark 18°
Powered by AccuWeather
Annonce
MEST POPULÆRE PÅ AVISEN.DK forrigenæste